facebook share

Cykelrejse i Andorra

Racer Icon

Perfekt sted til aktiv ferie i sommermånederne

Unikke naturoplevelser

Direkte fly

Lækkert hotel

Cykelrejse i Andorra - et paradis for den sultne bjergrytter

kr. 10795,-
kr. 2000,-
Ja

Om Azorerne

Racercykel Cykelrejse Azorerne Papuga 1

Midt i Atlanterhavet ligger den smukkeste ø-gruppe, Azorerne. Her venter et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens fantastiske underfundigheder.

Vi skal opleve øen på racercykel og du kan med god grund glæde dig til en cykeloplevelse i verdensklasse. Vores danske cykelguider kender øen rigtig godt og sørger for, at du kommer rundt omkring og ser både den nordøstlige og vestlige del af øen.

Vejforholdene er gode, øen er uspoleret og når først du kommer uden for Ponta Delgada, er her ikke meget trafik.

Den unikke ø er rig på både flora og fauna samt varme kilder, og i havet omkring lever både hvaler og delfiner.

Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø og det er her på Sao Miguel, at vi bor på et dejligt hotel med central beliggenhed i Ponta Delgada.

Rejsen er med danske cykelguider.

Cykelniveau

Racercykel - motionist:
Det er svært at angive en præcis hastighed, men hvis du kan holde en hastighed på 25 km/t ud af lige landevej, så kan du sagtens være med på denne rejse.

Vi cykler sammen i et fornuftigt tempo ud til stigningerne, hvor vi kører op og ned i eget tempo, men med opsamling både på toppen og igen bunden.

Der er ingen der efterlades på ruten - alle mand ud - alle mand hjem :)

Terrænet:
Terrænet på Azorerne er kuperet og der findes ikke helt flade områder, som vi kender det i Danmark. Stigningerne varierer meget fra de korte med høj stigningsprocent til de længere og mere jævne stigninger.
Du skal derfor være forberedt på lidt af hvert og vores anbefaling er, at du er i god form og har gjort en del ud af bakketræning forud for rejsen.

Til sammenligning med Mallorca som de fleste kender, er distancerne lidt kortere men med lidt flere højdemeter.

Når vi ikke befinder os på en opstigning (bjerg/vulkan) følges vi ad i et fornuftigt tilpasset tempo.
På stigningerne er løbet frit og man kører op i sit eget tempo. De hurtige er naturligvis velkommen til at køre ned igen og tage et par ekstra højdemeter. Vi har altid opsamling på toppen, så vi sikrer at alle kommer med og har det godt.
Det samme gør sig gældende for nedkørsler, hvor man kører ned i eget tempo og venter i bunden indtil alle er samlet igen.

Afhængig af antal deltagere opretter vi 2 hold hver dag og vi forsøger så vidt muligt at inddele efter niveau.

Med en god form er du godt på vej og du kan med god grund glæde dig til en helt unik cykeloplevelse :)

Cykeldagen

Cykelrejse Racercykel Azorerne

Vi starter med et godt og solidt morgenmåltid fra hotellets morgenbuffet.

Kl. 9.00 mødes vi på pladsen foran hotellet og vi tør godt love, at hver dag er en ny stor oplevelse. Medbring gerne lidt energi i form af energibarer, nødder el. lign til at slukke en evt. tidlig sult.

Vi spiser frokost ude på ruten, men da der kan være forholdsvist langt imellem byerne - og dermed også cafeerne, er det godt at have lidt ekstra med.

Det er så utrolig smukt på Azorerne og da vi både er afsted for at cykle og opleve, tager vi os tid til, at stoppe op ved nogle af de mange udsigtspunkter så vi kan opleve de spektakulære udsigter udover vand, land og vulkankratere.

Afhængig af dagens distance er vi retur på hotellet imellem kl. 15:30 - 17:30, hvor vi afrunder cykeldagen med en kold forfriskning på en af de små hyggelige cafeer i Ponta Delgada.

Selvom der er program med cykling alle 6 dage er man velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.

Hvis der er nok deltagere opretter vi 2 hold motionshold som begge ledsages af en dansk cykelguide.

Der venter dig en fantastisk cykeluge på skønne Azorerne. Lækkert hotel, dejlig mad, veltilrettelagte cykelture i unik natur og ikke mindst socialt samvær med andre motionscyklister.

 

Dagsetaper

Dag 1 - Cete Cidades / 70 km - 1350 m
Dag 2 - Rundt om Lagoa do Fogo / 84 km - 1750 m
Dag 3 - Nordeste / 87 km - 2000 m
Dag 4 - Rundt om Sete Cidades / 93 km - 1400 m
Dag 5 - Furnas / 93 km - 2000 m
Dag 6 - Lagoa de Fogo / 64 km - 1450 m

Bemærk at tallene er ca. tal og at dagene er sat op i en vilkårlig rækkefølge.
Forbehold for ændringer.

Cyklen på Azorerne

Du kan enten tage din egen cykel med flyet (i en cykelkuffert) eller du kan vælge at leje en cykel lokalt i Ponta Delgada. Ved leje kan du med fordel bestille den igennem os og så sørger for at den står er klar når vi ankommer til Azorerne.

Vi henter cyklerne om eftermiddagen på ankomstdagen. 

Priser:
Cykeltransport på flyet er kr. 800,- t/rt (begrænset antal plads på flyet - først til mølle)

Leje af carbon racercykel i 6 dage kr. 1200,-

Leje af alu racercykel i 6 dage kr. 965,-

Hotel / indkvartering

Hotel

Sao Miguel Park 4*
Dejligt moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Sådan bor du:
Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi.

Der er et rum til opbevaring af cykler samt vaskefaciliteter.

Ledsager

Tag din partner med til Azorerne og lade ham/hende slappe af og hygge sig imens du tramper i pedalerne. Der vil være rig mulighed for, at tage på udflugter med Bravo Tours i løbet af ugen. Disse tilkøbes efter ankomst.

I deler værelse og din partner er en naturlig del af gruppen når vi er hjemme fra cykelturene.

Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Send en mail til Gitte på gitte@papuga.dk for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret på Azorerne er i sommermånederne rigtig dejligt med et klima, der passer perfekt aktiv ferie.

I sommermånederne ligger på mellem 25 og 29 grader og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når I drømmer om sommer, sol og varme uden at det bliver ubehageligt.

Vejret på Azorerne lokker mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Dette er inkluderet i prisen

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*

Morgenmad på hotellet 7 dage

Aftensmad på hotellet 4 aftener

Aftensmad på lokale restauranter 3 aftener (i gåafstand fra hotellet)

6 dage med planlagte cykelture

Dansk cykelguide

Transport i forbindelse med 1-2 cykelture

Flytider

Ud og hjemrejse om tirsdagen.

Forventede flytider:
Billund - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 09:00 - 12:05 (5 timer og 5 minutter)
Ponta Delgada - Billund: Tirsdag 28/7 kl. 11:30 - 18:20 (4 timer og 50 minutter)

Kastrup - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 07:30 - 10:45 (5 timer og 15 minutter)
Ponta Delgada - Kastrup: Tirsdag kl. 11:45 - 18:40 (4 timer og 55 minutter)

 

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.