facebook share

Cykelrejse på Azorerne

Racer Icon

Perfekt sted til aktiv ferie i sommermånederne

Unikke naturoplevelser

Direkte fly

Danske cykelguider

Datoer

kr. 8395,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 9095,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8695,-
kr. 2000,-
Ja

Azorerne

Racercykel Cykelrejse Azorerne Papuga 1

Smukkere end et Postkort

Midt i Atlanterhavet ligger den smukkeste ø-gruppe, Azorerne, der flere gange er kåret til verdens smukkeste sted.

Vi skal udforske hovedøen Sao Miguel på racercykel og I kan godt glæde jer til en helt fantastisk cykeloplevelse!

Vores danske cykelguider, sørger for at I oplever det meste af øen og får den smukke natur helt ind under huden. 

Man tager ikke til Azorerne uden at opleve de berømte tvillingesøer, Sete Cidades og den smukke Ildsø, Lagoa de Fogo og I skal naturligvis også en tur forbi de varme kilder, hvor de lokale tilbereder mad under jorden. 
I skal til østlige del og I skal tværs over øen - ja, I kommer faktisk næsten hele vejen rundt i løbet af de 6 cykeldage og hver dag er ny oplevelse.

Øen er stadig uspoleret og fri for masseturisme og så snart vi er uden for vores opholdsby, Ponta Delga er der ikke meget trafik.

Cykelniveau

Racercykel - motionist

Det er svært at angive en præcis hastighed, men hvis du kan holde en hastighed på 25 km/t ud af lige landevej, så kan du sagtens være med på denne rejse.

Vi cykler sammen

Vi kører i et fornuftigt tempo ud til stigningerne, hvor vi kører op og ned i eget tempo, men med opsamling både på toppen og igen bunden.

Der er ingen der efterlades på ruten - alle mand ud - alle mand hjem :)

Terrænet

Terrænet på Azorerne er kuperet og der findes ikke helt flade områder, som vi kender det i Danmark. Stigningerne varierer meget fra de korte med høj stigningsprocent til de længere og mere jævne stigninger.
Du skal derfor være forberedt på lidt af hvert og vores anbefaling er, at du er i god form og har gjort en del ud af bakketræning forud for rejsen.

Til sammenligning med Mallorca som de fleste kender, er distancerne lidt kortere men med lidt flere højdemeter.

Når vi ikke befinder os på en opstigning (bjerg/vulkan) følges vi ad i et fornuftigt tilpasset tempo.
På stigningerne er løbet frit og man kører op i sit eget tempo. De hurtige er naturligvis velkommen til at køre ned igen og tage et par ekstra højdemeter. Vi har altid opsamling på toppen, så vi sikrer at alle kommer med og har det godt.
Det samme gør sig gældende for nedkørsler, hvor man kører ned i eget tempo og venter i bunden indtil alle er samlet igen.

Afhængig af antal deltagere opretter vi 2 hold hver dag og vi forsøger så vidt muligt at inddele efter niveau.

Med en god form er du godt på vej og du kan med god grund glæde dig til en helt unik cykeloplevelse :)

Cykeldagen

Cykelrejse Racercykel Azorerne

Vi starter med et godt og solidt morgenmåltid fra hotellets morgenbuffet.

Kl. 9.00 mødes vi på pladsen foran hotellet og vi tør godt love, at hver dag er en ny stor oplevelse. Medbring gerne lidt energi i form af energibarer, nødder el. lign til at slukke en evt. tidlig sult.

Vi spiser frokost ude på ruten, men da der kan være forholdsvist langt imellem byerne - og dermed også cafeerne, er det godt at have lidt ekstra med.

Det er så utrolig smukt på Azorerne og da vi både er afsted for at cykle og opleve, tager vi os tid til, at stoppe op ved nogle af de mange udsigtspunkter så vi kan opleve de spektakulære udsigter udover vand, land og vulkankratere.

Afhængig af dagens distance er vi retur på hotellet imellem kl. 15:30 - 17:30, hvor vi afrunder cykeldagen med en kold forfriskning på en af de små hyggelige cafeer i Ponta Delgada.

Selvom der er program med cykling alle 6 dage er man velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.

Hvis der er nok deltagere opretter vi 2 hold motionshold som begge ledsages af en dansk cykelguide.

Der venter dig en fantastisk cykeluge på skønne Azorerne. Lækkert hotel, dejlig mad, veltilrettelagte cykelture i unik natur og ikke mindst socialt samvær med andre motionscyklister.

 

Dagsetaper

Dag 1 - Cete Cidades / 70 km - 1350 m
Dag 2 - Rundt om Lagoa do Fogo / 84 km - 1750 m
Dag 3 - Nordeste / 87 km - 2000 m
Dag 4 - Rundt om Sete Cidades / 93 km - 1400 m
Dag 5 - Furnas / 93 km - 2000 m
Dag 6 - Lagoa de Fogo / 64 km - 1450 m

Bemærk at tallene er ca. tal og at dagene er sat op i en vilkårlig rækkefølge.
Forbehold for ændringer.

Cyklen på Azorerne

Du kan enten tage din egen cykel med flyet (i en cykelkuffert) eller du kan vælge at leje en cykel lokalt i Ponta Delgada. Ved leje kan du med fordel bestille den igennem os og så sørger for at den står er klar når vi ankommer til Azorerne.

Vi henter cyklerne om eftermiddagen på ankomstdagen. 

Priser:
Cykeltransport på flyet er kr. 800,- t/rt (begrænset antal plads på flyet - først til mølle)

Leje af carbon racercykel i 6 dage kr. 1200,-

Leje af alu racercykel i 6 dage kr. 965,-

Hotel / indkvartering

Hotel

Sao Miguel Park 4*
Dejligt moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Sådan bor du:
Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi.

Der er et rum til opbevaring af cykler samt vaskefaciliteter.

Ledsager

Tag din partner med til Azorerne og lade ham/hende slappe af og hygge sig imens du tramper i pedalerne. Der vil være rig mulighed for, at tage på udflugter med Bravo Tours i løbet af ugen. Disse tilkøbes efter ankomst.

I deler værelse og din partner er en naturlig del af gruppen når vi er hjemme fra cykelturene.

Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Send en mail til Gitte på gitte@papuga.dk for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret

Vejret på Azorerne er i sommermånederne rigtig dejligt med et klima, der passer perfekt til aktiv ferie.

I sommermånederne ligger på mellem 25 og 29 grader og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når I drømmer om sommer, sol og varme uden at det bliver ubehageligt.

Vejret på Azorerne lokker mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Inklusiv i prisen

Alt det her får du med

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*

Morgenmad på hotellet 7 dage

Aftensmad på hotellet 4 aftener

Aftensmad på lokale restauranter 3 aftener (i gåafstand fra hotellet)

6 dage med planlagte cykelture

Dansk cykelguide

Transport i forbindelse med 1-2 cykelture

Mulige tilkøb:

Cykeltransport på flyet t/r kr. 800,-

Enkeltværelse
Juni kr. 1650,-
Juli kr. 1800,-
August kr. 1650,-

Flytider

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om tirsdagen.

Billund - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 09:00 - 12:05 (5 timer og 5 minutter)
Ponta Delgada - Billund: Tirsdag kl. 11:30 - 18:20 (4 timer og 50 minutter)

Kastrup - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 07:30 - 10:45 (5 timer og 15 minutter)
Ponta Delgada - Kastrup: Tirsdag kl. 11:45 - 18:40 (4 timer og 55 minutter)

Husk 2 timers tidsforskel.

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Mere om Azorerne

Azorerne Cykelrejse Sete Cidades Fakkelblomst

Ægte naturparadis

Azorerne er et ægte naturparadis og og naturen er utrolig smuk og varieret. Om sommeren står den på blomstrende hortensiaer langs vejene, i blå, lilla og hvide nuancer sammen med den smukke lilla Agapantus. Senere blomstrer den invasive fakkelblomst med sine gule nuancer og på vores vandring rundt i de store skove vil vi formentlig opleve smukke orkideer.

Om Azorerne

Azorerne består af ni magiske vulkan-øer, der blev opdaget i 1427. Indtil da var øerne ubeboede, og i dag er de en del af Portugal. Azorerne er bl.a. kendt som verdens smukkeste sted (kåret i 2016 af National Geographic) og sin smukke natur.

Uspoleret ferieområde

Azorerne er stadig uspoleret og fri for masseturisme, hvilket bestemt også afspejles ro & idyl og ikke mindst et aldeles rimeligt prisniveau. Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø, hvorpå vi skal bo i hovedbyen Ponta Delgada. Her vil I elske den smukke havnepromenade i den største by, Ponta Delgada, hvor I kan suge maritime indtryk til jer i de små idylliske, brolagte gader. Vi skal besøge nogle af de dejlige restauranter, hvor menukortet rummer alt for enhver smag af lækre fiske- og kødretter.

Afrejse

I rejse til Azorerne fra:
Billund
København

Direkte flyvning til Azorerne.

Flyvetid

Ca. 5 timer.

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop i Ponta Delgada er blot 15 minutter.
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Valuta

Euro. En euro svarer cirka til 7,50 danske kroner. De fleste steder kan I også benytte kreditkort.

Vejret på Azorerne

Det siges, at man kan opleve alle årstider på en dag på Azorerne, så pak en fornuftig kuffert med både badetøj og regnjakke. Gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 25 grader i sommermånederne, og blot et par grader lavere i foråret og efteråret.

Elektricitet

220 volt. Adapter er ikke nødvendig.