facebook share

Pionertur på Costa Blanca - de kendtes foretrukne vinterdestination

Racer Icon

Populær træningsdestination blandt cykelholdene

Varieret terræn

Kendte stigninger fra bla. Vueltaen

4* hotel med ½ pension

Dato

kr. 6695,-
kr. 2000,-
Ja

Costa Blanca

Costa Blanca Cykelrejse Mountains

Det ukendte cykelparadis

Costa Blanca er den nok mest populære destination for de kendtes træningslejr i vintermånederne.
Med et varieret terræn, gode veje og stigninger, er her mange muligheder og så er der jo det milde vejr som gør det muligt, at køre i kort næsten hele året rundt.

Glæd dig

Til en uge hvor du sammen med Carsten skal teste ruterne så de er klar til 2021 programmet.

Konceptet er det samme som altid

Selvom vi er på pionertur, går vi ikke på kompromis med vores koncept, som også er hygge og socialt fællesskab.
Vi skal finde de bedste steder at afslutte cykeldagene på, vi udpeger måske en bademester og vi har fælles spisning om aftenen.

 

Hvad er en pionertur ?

Du skal være med til at skræddersy den perfekte cykelrejse

Og det betyder at du:

Er med på en tur hvor du skal være med til at afprøve det hele for første gang og dermed sætte dig eget præg på turen.

Vi har selvfølgelig lavet et grundigt stykke forarbejde og har også planlagt ruterne hjemmefra, men du skal alligevel være forberedt på at:

- Ruterne kan stoppe ved en blind vej og at I derfor må køre et stykke tilbage for, at finde ind på ruten igen.

- De planlagte ruter ændres fra dag til dag

- Den præcise sværhedsgrad på den enkelte ruter er ukendt.

 -Stedet for frokost er ikke fastlagt på forhånd, I skal først ned og finde de gode cafeer.

Cykelniveau

Cykelniveau

Costa Blanca byder på et varieret terræn med både korte og lange stigninger med meget forskellig stigningsprocent.

Vi skal naturligvis prøve kræfter med den mest kendte stigning Coll de Rates på 6,5 km og en stigningsprocent på 5%. Dette er langt fra den hårdeste, men er en af dem som passer godt ind i vores koncept.

Vi kommer i løbet af ugen til at prøve kræfter med både hårdere og længere stigninger, men også det modsatte, så du kan glæde dig til en cykeluge med et varieret program.

Hastighed:

Du skal kunne holde en march hastighed på 28 km/t ud af lige landevej.

Hvor god form skal du være i ?

Jo bedre form du er i, des bedre cykelferie får du og da turen ligger først på sæsonen stiller det krav til din vintertræning. Sørg for at holde formen ved lige på spinning cyklen og træn evt lidt bakketræning på hometraineren.

Vi Cykler Sammen

Vi følges ad ud til stigningerne, hvor vi slipper og ører op pg ned i eget tempo, med opsamling på top og i bund.

Alle mand ud - alle mand hjem sammen!

Etaperne

Vi forventer at de daglige etaper er på mellem 70 og 130 km med højdemeter på mellem 1000 og 2200 pr. etape.

De endelige ruter fremsendes ca. 2 uger før afrejse.

Cykeldagen

Cykelrejse Racercykel Azorerne

Vi kører fra hotellet kl 09.00 og afhængig af distancen er vi retur imellem kl. 14.30 - 16.30.

Vi spiser frokost på lokale cafeer (husk euro), men da tidspunktet for ankomst er ukendt, anbefaler vi at du medbringer lidt ekstra energi i form af energibarer, nødder el. lign til at slukke en evt. tidlig sult.

Nok er vi kommet ned for at cykle, men vi gir os også tid til, at nyde de spektakulære udsigter og gør stop ved evt udsigtspunkter.

Vi afslutter cykeldagen med en kold forfriskning på hotellet eller en nærliggende café og herefter er der 'fri leg' inden fælles aftensmad kl. 19.30.

Fridag/hviledag

Cykelprogrammet strækker sig over 6 dage, men det betyder ikke at du absolut skal tage med alle dage. Mærk efter i kroppen og hvis du har brug for det, så tage en hviledag, så du er frisk til dagen efter.

Lej eller medbring din egen cykel

Cykeltransport på flyet

Du kan medbringe din egen cykel på flyet for kr. 1100,- t/r
Bemærk at der kun er plads til et begrænset antal cykler på flyet.

Leje af cykel

Du kan også leje en carbon road bike med skivebremser for kr. 1100,- i 6 dage.

Cyklen bliver leveret og afhentet på hotellet.

Hotel

Spain Alicante Altea Hotel Cap Negret Front Above

Cap Negret

Nyrenoveret hotel lige ved stranden i Altea

Hotellet er et specialiseret cykelhotel, med aflåst cykelkælder, mulighed for cykelvask, tøjvask &værksted,

Hotel Cap Negret ligger lige ud til stranden i Altea – og der er en skøn udsigt fra hotellet over strand, hav og smukke landskaber. I kan følge stranden hele vejen ind til Alteas hyggelige centrum, som ligger kun en kort gåtur fra hotellet. Hotel Cap Negret har de perfekte omgivelser, hvis I virkelig ønsker at slappe af og komme helt ned i gear, og atmosfæren er både rolig og skøn.

Når I bor på Cap Negret har I direkte adgang til stranden, men hotellet har også et skønt poolområde med en fantastisk udsigt over havet. På hotellet finder I også et fitnesscenter, I gratis kan benytte.

Jeres ophold er med morgen- og aftensmad.

På hotellet finder I desuden en hyggelig cafe, poolbar og chill-out terrasse.

Sådan bor I

På Hotel Cap Negret kan I bo på dobbeltværelser med balkon og skrå eller direkte havudsigt.
Alle værelser har aircondition, køleskab, TV, telefon, safeboks samt badeværelse med hårtørrer. Der er gratis WiFi på hele hotellet.

Det er muligt at leje en kaffemaskine eller el-kedel for ca. 12 euro.

 

Vejret på Costa Blanca

Mildt klima

Costa Blanca er ikke nær så kendt som for eksempel Costa del Sol. Alligevel kan området prale med mere end 2.800 solskinstimer om året, hvoraf de fleste ligger fra april-oktober. Om sommeren sniger temperaturen sig let over 30 grader, og derfor er feriebyernes placering ideel, så I samtidig kan nyde en let brise fra Middelhavet.

I vintermånederne sniger temperaturen sig ofte op på omkring 20 gader, hvilket også er grunden til at det er et populært træningsområde for de kendte.

Inklusiv i prisen

Alt det her får du med

Flyrejse fra Billund til Alicante t/r (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel t/r

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Cap Negret

Morgenmad- og aftensmad på hotellet

6 dage med planlagte cykelture

Dansk cykelguide

Mulige tilkøb

Enkeltværelse kr. 1800,-

Cykeltransport på flyet kr. 1100,-

Cykelleje kr. 1100,-

Flytider

Forventede flytider

Billund - Alicante:
Lørdag den 18/4 - udrejse kl. 10:45 - ankomst Alicante kl. 13:50

Alicante - Billund:
Lørdag den 25/4 - hjemrejse kl. 07:00 - ankomst Billund kl. 13:50

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyet, men du kan købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Mere om Costa Blanca

Costa Blanca

Costa Blanca strækker sig cirka 200 kilometer langs Spaniens østkyst med Alicante som provinshovedstad. Navnet ”Costa Blanca” (på dansk: den hvide kyst) stammer fra områdets endeløse, hvide sandstrande. Costa Blanca strækker sig fra Denia i nord til Torreviaje i syd.

Den hvide kyst

Når først I besøger Costa Blanca, giver navnet virkelig mening. Oversat til dansk betyder Costa Blanca nemlig den hvide kyst, og sådan er rigtig mange af strandene.
Uanset om I er til ren afslapning og strandferie eller mulighed for aktiv ferie på 2 hjul, så finder I det her.

Afrejse

I kan rejse til Costa Blanca fra Billund

Flyvetid

Ca. 2 timer og 45 minutter

Transfer

Ca. 1 time afhængig af trafikken

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.

Valuta

Euro.

Elektricitet

230 volt. Adapter er ikke nødvendig.