facebook share

Cykelrejse Danmark-Paris (7 dage)

Racer Icon

5 hold geografisk fordelt i Danmark

Ingen velgørenhedsarbejde eller sponsorater

3 og 4* hoteller hele vejen

Mulighed for tilkøb af enkeltværelse

Dato

kr. 11195,-
kr. 1500,-
Nej
kr. 11195,-
kr. 1500,-
Ja
kr. 11195,-
kr. 1500,-
Ja
kr. 11195,-
kr. 1500,-
Ja

Beskrivelse

En uforglemmelig oplevelse

DSC 0178 (2)

På cykel til Paris

Mange gør det og endnu flere drømmer om det - nemlig at tage turen fra Danmark til Paris på cykel!

Og vi kan godt forstå det, for det er noget helt specielt at sætte sig på cyklen og vide, at om 7 dage og 1200 kilometer, så rammer man Champs Elysees og dermed målet.

MEN at cykle til Paris handler ikke kun om cykling, men i lige så stor grad om det sociale fællesskab og stærke sammenhold der opstår allerede fra første gang holdene mødes i marts måned.

Vi glæder os hvert år over de mange knus, high fives og glade smil der uddeles imellem rytterne, når vi sender dem afsted til Paris.

Og det er endnu større i Paris, de de trætte, men glade ankommer til slutpunktet og bliver mødt af deres serviceteams og familie og venner der har taget turen ned for at tage imod dem.

Og det er for mange med følelserne udenpå tøjet, for det mange måneders forberedelse, glæde og forventning der nu bliver indfriet.

I de øvrige afsnit nedenfor kan du læse mere om hvordan turen er sat sammen og hvis du har spørgsmål så skal du endelig ringe til Gitte på 60 14 45 56

eller sende en mail til gitte@papuga.dk

OBS - du kan også køre touren på 8 etaper
Læs mere om den HER

Kaptajn

Team Papuga Sydjylland

Freddy Beck

Team Papuga Fyn

Lars Nielsen

Team Papuga Midt & Nordjylland 

TBA

Team Papuga Sjælland

TBA

Kaptajnens opgave 

Jeres kaptajn har god erfaring med holdkørsel og det er ham der har ansvaret for træningen og for at der køres sikkert og forsvarligt. Det skal dog understreges, at det overordnede ansvar for sikkerhed er hos den enkelte rytter.

Sikkerhed og teamwork er og skal være ledetråden.

Træningsforløb

Træning

De fælles forberedelser starter i slutningen af marts måned hvor holdet mødes til første fælles træningssamling. Datoen for dette afhænger af vejret. Der vil fra første træningsdag og frem til touren være et tilbud om ca. 10-12 fælles træningsdage (lørdag/søndage+ evt. helligdage), hvoraf minimum 3 træninger vil være obligatoriske. Hertil kommer selvtræningen, som er mindst lige så vigtig som fællestræningen.

Første træning er typisk på imellem 50-70 km hvorefter I øger med ca. 20 km pr. gang indtil I når den lange træning på ca 220 km 2-3uger før afgang. 

Vi anbefaler at man som minimum har kørt 2500 – 3000 træningskilometer inden afgang.

De fælles træningssamlinger vil udgøre en samlet distance på ca. 12-1300 km.

Mødested for træning vil variere, så I kommer lidt rundt i området og dermed prøver kræfter med lidt forskelligt terræn.
Dette stiller jer kun bedre til touren :)
Første træning er med udgangspunkt i Kolding.

Den endelige træningskalender fremsendes i starten af januar måned 2019.

Team Tøj

Tour Tøj

Der følger 1 kortærmet cykeltrøje samt et par korte cykelbukser af mærket Xtreme med i prisen.
Tøjet er rigtig god kvalitet og bukserne er specielt udviklet til at køre langdistanceløb.

Det er ikke et krav at I kører i tøjet hele vejen, men vi ser gerne at I som minimum kører i det på dag 1 og 7.

Tøjprøvning

Vi afholder tøjprøvning i januar måned, hvorefter det vil være muligt at bestille mere tøj.
Designet for 2020 offentliggøres i løbet af efteråret.

Start

Tour start

Turen starter i Brørup lørdag d. 11. juli 2020 med ankomst til den franske hovedstad fredag d. 17. juli 2020.

I kan parkere gratis hos os under hele touren.

Etaperne

7 etaper

Touren består af i alt 7 etaperhl, som ligger på imellem 125 - 215 km.

Holdene holder planlagte pause 3 gange om dagen. Et kortere stop formiddag og eftermiddag, hvor depoterne tankes op med diverse lækkerier samt drikkevarer i form af rugbrød, frugt, grøntsager, sødt & salt samt kaffe, vand og saftevand.

Ved frokost gøres et længere stop, hvor depotbilerne holder klar med dagens frokost, som vi har fået med fra hotellet.

Der vil være mulighed for opfyldning af vand i drikkedunkene ved hvert stop.

Derudover vil der være de TP'er (tissepauser) som er nødvendige undervejs. 

Eksempel på etaper på en 7 dages tour

Dag 1: 175 km
Dag 2: 210 km
Dag 3: 180 km
Dag 4: 195 km
Dag 5: 125 km
Dag 6: 195 km
Dag 7: 120 km

Hastighed

Hastighed

Det forventes at turen køres med en march hastighed på ca. 25-28 km/t ud af lige landevej. Farten afhænger naturligvis af vind og vejr og hastigheden på bakkerne er en anden snak:)
Konceptet hedder

Vi Cykler Sammen 

Der er ingen der efterlades og hvis nogen er trætte er det holdets opgave at pakke vedkommende ind i feltet. Er der vind i ryggen og krudt i benene, er det naturligvis oplagt at hastigheden øges i det omfang alle kan være med.

Når træningen starter vil hastigheden formentlig være noget lavere, men I rykker jer sammen i løbet af træningsforløbet.

Hoteller & Forplejning

3 og 4* hoteller

Undervejs bor vi på gode hoteller, som vi har brugt gennem flere år. De kender os derfor og der er styr på de praktiske detaljer omkring evt. vask af cykel, god & næringsholdig mad, aflåst cykelopbevaring osv.

I bor 2 sammen i et dobbeltværelse, men der er også mulighed for at tilkøbe enkeltværelse (begrænset antal)

Der er enkeltdyner på alle hoteller.

Hvis I på forhånd ved hvem I skal bo sammen med, så gør gerne opmærksom på det ved bestilling af rejsen.

Forplejning

Opholdene er inklusive aftensmad (fortrinsvis buffet) og morgenmad, samt frokostsandwich eller pastasalat, som vi får med fra hotellerne.

Vi har fokus på, at maden er god og næringsrig og ikke mindst at der er nok af det.

Der er ingen som sulter undervejs til Paris. 

Drikkevarer til aftensmaden er for egen regning.

Servicebiler & Serviceteams

Servicebiler

Alle hold har som minimum én servicebil tilknyttet, som indeholder forplejning, reservedele, førstehjælpstaske samt jeres bagage. Bilen følger holdet hele vejen i det omfang det er muligt. Nogen steder – eks. på aflukkede cykelstier vil den slippe os og køre frem og møde os så snart det er muligt.

Der er en ekstra plads i servicebilen i tilfælde af uheld og sygdom.

 

Ankomst til Paris

Champs Elysées

Turen slutter med oplevelsen over alle oplevelser, nemlig holdkørslen op af en af verdens mest berømte boulevarder – Champs Élysées!!
Vi tager det obligatoriske holdbillede foran Danmarkshuset, fortsætter op forbi Triumfbuen, inden vi i roligt tempo og med tankerne udenpå tøjet, triller ned til det planlagte mødested.

mødested, hvor servicefolkene og de familier og venner som er taget til Paris står klar med lykønskninger, knus og kolde forfriskninger. 

Det er en helt ubeskrivelig følelse, lige pludselig at stå dér, midt i Paris, efter at have cyklet 1200 kilometer ned igennem Europa.

Du har været sammen med en masse dejlige mennesker igennem et helt træningsforløb, sammen har I kæmpet jer frem til Paris - det er så stort og overvældende - og det gælder også for dem der har taget turen før. 

Ophold i Paris & Hjemtransport

Pakning af cykler

Efter en festlig modtagelse i Paris cykler alle ryttere i samlet flok ud til hotellet, hvor cyklerne pakkes i servicebilerne og køres retur til Brørup, hvor de ankommer søndag formiddag.

Vi tager din cykel med hjem

Vi tager gerne din cykel og evt. bagage med hjem, også hvis du rejser videre på ferie. Hvis du kører med bussen hjem lørdag får du cyklen udleveret ved ankomst til Brørup og hvis du selv arrangerer hjemtransport, kan den hentes i Brørup mandag morgen kl. 09.00.

Rejser du videre på ferie kan du hente det hos os på et aftalt tidspunkt.

Ophold i Paris

Der er 1 overnatning i Paris (fredag til lørdag) inkluderet i pakkeprisen på kr. 11195.-

Herefter har du følgende valgmuligheder:

Ingen hjemtransport - du sørger selv for at komme videre eller hjem fra Paris

Bus hjem lørdag kl. 19.00 med forventet hjemkomst til Brørup søndag middag kr. 500,-

Forlænge opholdet i Paris og selv stå for hjemtransport. Prisen pr. nat pr. person i delt dobbeltværelse er kr. 550,-

Hjemrejse med fly på en valgfri dato. Send en forespørgsel til gitte@papuga.dk.

OBS - bestil flyet tidligt og spar penge.

Velgørenhed

Ingen velgørenhed eller krav om sponsorstøtte

Hos os køber du en cykelrejse, hvor du kun skal koncentrere dig om, at komme i form til touren.

Dermed også sagt at du ikke skal lave noget velgørenhedsarbejde og heller ikke indsamle sponsorkroner. 

Vi sørger for alt det praktiske imens du cykler og vi tør godt love, at der venter dig en uforglemmelig oplevelse!

Informationsmøde

Kolding

Den 9. oktober kl 19-21

Adresse: Bramdrupdamhallerne, Bramdrup Skovvej 10, 6000 Kolding

Odense

Den 15. oktober kl 19-21

Adresse: Konggaard, Wichmandsgade 7-9, 5000 Odense

Tilmeld dig ved at sende en mail til Gitte eller på tel 60 14 45 56 

Prisen er inklusiv

Alt det her får du med

Prisen er inklusiv:

Tilbud om 10-12 fællestræning inden turen.

Morgenmad for både rytter og familie inden afgang

6 x overnatninger på gode hoteller

Morgen- & aftensmad 6 dage undervejs

6 x frokost på cykelturen.

1 x overnatning i Paris med morgenmad.

Færgeoverfarter.

Hjemtransport af din cykel.

1 par cykelbukser (korte).

1 cykeltrøje (2 ved bestilling inden den 1/9)

Taske til opbevaring af småting på turen.

Mulige tilkøb

Enkeltværelse 6 nætter kr. 2395,- / 7 nætter kr. 2995,-

Hjemtransport med bus lørdag aften kl. 19.00 kr. 500,- (bestilles sammen med restbetalingen)

Ekstra overnatning(er) i Paris kr. 550,- pr. nat i delt dobbeltværelse (bestilles sammen med restbetalingen)

Fly hjem - send en forespørgsel på pris til Gitte

Betaling

Ved betaling af depositum på kr. 1500,00 er du sikret en plads på holdet.

Depositummet fratrækkes ovenstående pris ved restbetaling.

Eksempel: Pakken med bus hjem lørdag - ialt kr. 11.695,-

Depositum kr. 1500,-