facebook share

La Marmotte 2021

Racer Icon

Depoter med fuld forplejning på løbsdagen

Lækkert 4* hotel på toppen af Alp d'huez

Det fulde beløb refunderes i tilfælde af annullering på grund af corona

Eksklusiv tur med fokus på de små detaljer

Dato

kr. 7595,-
kr. 3000,-
Ja

La Marmotte - et af verdens hårdeste cykelløb

La Marmotte

Drømmer du om at udfordre de legendariske og frygtede stigninger fra et af de helt store cykelløb, så er La Marmotte lige noget for dig!

Løbet køres i de Franske alper og byder på 5000 højdemeter fordelt på 174 kilometer. Undervejs venter fire legendariske stigninger fra Tour de France-historien; Col du Glandon, Col du Télégraphe, Col du Galibier og til sidst Alpe d’Huez, der med sine 21 hårnåslesving og en gennemsnitsstigning på 8,5% i dén grad er en hård nyser inden du suser over målstregen på toppen af Alp d'huez.

Vi sørger for alt det praktiske

Vi har stor erfaring med cykelrejser og ved hvad der er vigtigt både før, under og efter løbet. Det er vigtigt for os, at du bliver godt rustet til løbet og vi og vores guider står til rådighed med gode råd og vejledning under hele opholdet. Sammen vil vi udforske området og der vil være tilbud om, at køre en enkelt eller to stigninger i dagene op til løbet. Dagen før løbet afholder vi informationsmøde, hvor du bliver tanket op med alt den information vi kan komme i tanke om.

Depotservice med fuld forplejning

Vi har depotservice på løbsdagen og gør meget ud af denne, da vi ved hvor vigtig den er for gennemførelse af løbet. Der er fuld forplejning med både mad og drikke, så du skal ikke selv på indkøb i det lokale supermarked dagen før.

Vores depotservice er kun for de ryttere der er med på turen

4* hotel på toppen af Alpe d'huez

Vi bor på et lækkert hotel på toppen af Alpe d'huez så det er nemt og hurtigt at komme tilbage efter løbet.
Morgen- og aftensmad alle dage er inkluderet i prisen.

Glæd dig

Til nogle fede dage hvor du skal udfordre nogle af de mest legendariske stigninger i Alperne og hygge dig sammen med andre, der deler samme passion for motionscykling som dig.

Løbsdato den 27. juni 2021

OBS - Da Frankrig pt er på listen over lande med udrejseforbud, kan du sende en mail med dit fulde navn, adresse, telefon nummer og fødselsdato og dermed sikre dig en plads på rejsen.

Endelig bestilling sker når udrejseforbuddet ophæves. Mail fremsendes til dem der har skrevet sig på listen.

Transport og ankomst til Alpe d'huez

36808742 10156682336314548 503878966096953344 N

Fly eller kør selv

den officielle tur starter på Alpe d'huez torsdag den 24. juni fra kl. 14.00 og slutter igen mandag den 28. juni 2021 efter morgenmaden.

(I ankommer fredag den 25. juni og tilslutter jer den øvrige gruppe)

Grundprisen er baseret på kør selv med 3 overnatninger fra fredag til mandag.

Ønsker du tilkøb af flere nætter før eller efter er det på forespørgsel. Send en mail eller ring på 60 14 45 56

Program

36869959 10156688081124548 2852776067515547648 N

Torsdag - ankomst til Alpe d'huez

- Ankomst til Alpe d'huez
- Udlevering af cykler
- Mulighed for en opvarmningstur med guiderne
- Fælles aftensmad

Fredag
- Morgenmad
- Mulighed for træningstur med guiderne
- Informationsmøde
- Fælles aftensmad

Lørdag
- Morgenmad
- Afhentning af startnummer
- Mulighed for kort træningstur med guiderne
- Aflevering af depotposer til servicebilerne
- Fælles aftensmad

Søndag - løbsdagen
- Tidlig morgenmad
- Nedkørsel til Bourg i eget tempo
-
LØB
- Aftensmad på hotellet fra kl. 19.30
Kommer du senere i mål, vil der naturligvis også være aftensmad til dig.
- Godnat og sov godt :)

Mandag - Hjemrejse
- Morgenmad
- Pakning af cykler i servicebiler/trailer
- Hjemrejse

Bemærk at opvarmningstur og træningsture blot er et tilbud og derfor frivillige at deltage i.

Yderligere praktisk information fremsendes ca. 2 uger før afrejse

Informationsmøde

Stigninger1

Få svar på dine ??

For de fleste er det en stor drøm, men også en udfordring at køre La Marmotte og spørgsmålene hober sig op i massevis.
Hvordan er stigningerne? hvor lange er de? Hvor er det strategisk bedst at gi' den gas? Hvor skal jeg holde igen? Hvornår skal jeg hænge på? Hvor er depoterne? Hvordan får jeg nok at spise under løbet? Hvordan skal jeg spise forud, under og efter løbet? Hvilke tidsgrænser er der under løb? Og i det hele taget - hvordan stiller jeg bedst muligt op til start?

Alle disse spørgsmål - og måske endnu flere besvarer vi på vores informationsmøde som afholdes fredag eftermiddag. Info om tid og sted følger i det materiale der fremsendes før afrejse.

Alle ryttere er forskellige, men vi vil gøre alt hvad vi kan for, at du bliver tanket så godt som  muligt op med informationer, så DU får det løb du drømmer om.

Vi kan naturligvis ikke garantere for formen og ej heller om benene strejker på dagen, men vi gør alt hvad vi kan for at du er så godt forberedt som overhovedet muligt.

Depotservice - med fuld forplejning

Du skal ikke selv lave madpakke

Foruden de officielle depoter på ruten har vi vores egne Papuga depoter som kun er til rådighed for dem der har bestilt rejsen igennem os. Du vil derfor opleve ro og plads ved depoterne. 

Depoterne er strategisk placeret på ruten og vil blandt andet indeholde dine depotposer med det du måtte få brug for undervejs af tøj, specielle energiprodukter mm.
Derudover vil der ved depoterne være forplejning i form af mad, salt og sødt, så du ikke skal tænke på det før og under løbet.

Vi har prøvet det før og ved hvad du har brug for undervejs.

Vores guider vil naturligvis stå klar med peptalk, opmuntring og gode råd og sørge for at få dig sendt afsted på 'næste etape' på bedste vis.

Hotel

Maranatha 05381

Vi bor på Alpe d'huez fordi:

- Optakten, afhentning af startnummer og opløbsstrækningen er på Alpe d'Huez.

- Det er nemt og hurtigt at komme tilbage til hotellet efter La Marmotte

- At bo i Alpe d'Huez hjælper dig med at akklimatisere dig til højden før begivenheden

- Alpe d'Huez har utvivlsomt den bedste atmosfære før og efter Marmotte

Hotel Royal Ours Blanc 4*

Lækkert og tæt på mål!

Royal Ours Blanc ligger perfekt placeret på toppen af Alpe d'huez og tæt ved målområdet, så det er nemt at komme hjem efter løbet.

De 46 værelser har moderne, men alligevel hyggelig indretning. Med deres varme farver er de skabt til at tilbringe tid sammen. For 2 til 4 personer vender værelserne mod syd og tilbyder en enestående udsigt over bjergene.

Prisen er baseret på at I bor 2 sammen i et delt dobbeltværelse, men vi har også få enkeltværelser til rådighed mod et tillæg (først til mølle)

Spa & Welness
Forkæl dig selv med luksus i hotellets lækre spa og wellness område, som både byder på en indendørs pool, sauna og mulighed for massagebehandlinger.

Se hotellet HER

Indkvartering

Prisen er baseret på at I bor 2 sammen i et delt dobbeltværelse, men hvis du gerne vil deltage  som enlig rejsende, er du naturligvis meget velkommen. Vi har flere der rejser på den måde og du skal ikke frygte at komme til at føle dig udenfor.

Vi gør meget ud af det sociale og spiser fællesmiddag sammen hver aften. Fælles middag spiser vi på Hotel Pic Blanc beliggende ca. 900 m. fra Hotel Ours Blanc.

Vi kan vi tilbyde dig to muligheder:

- Bestille et enkeltværelse mod gebyr. Dette gøres ved bestilling af rejsen. 

- Hvis du gerne vil undgå at betale ekstra for et enkeltværelse, vil vi gerne være behjælpelig med, at sætte dig sammen med en anden af samme køn, så I kan dele et dobbeltværelse. Er dette ikke muligt skal du være forberedt på at blive pålagt gebyret for et enkeltværelse.

 

Gratis bakketræning i Vejle

Udklip

Som noget ekstra tilbyder vi en fælles træningsdag forud for turen til La Marmotte.

Denne vil ligge i midten af juni måned og vil foregå i Vejles alpine landskab.

110 km med 1500 højdemeter. Ruten går i fire sløjfer, hvoraf navnet Firkløveret, på hver ca. 20-30 kilometer. Du starter og slutter i Vejle Centrum, og får en smuk tur langs Vejle Fjord i begge ender af ruten.

På ruten møder du nogle af de mest legendariske bakker i Danmark: Munkebjerg, Kiddesvej, Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej samt Østengård. Du kan også vælge at sammensætte din egen rute og udvælge 2 eller 3 sløjfer. Uanset hvad, bliver benene testet godt af på denne superrute. Og samtidig kommer du rundt til noget af den flotteste natur Vejle og omegn har at byde på.

Denne dag er også en god mulighed for at få hilst på de øvrige ryttere der skal med på turen. 

Dato for fællestræning fremsendes i starten af 2021.

Hvad er inkluderet i prisen ?

3

Inkluderet

3 nætter på lækkert hotel på toppen af Alpe d'huez (2 pers. i et delt dobbeltværelse)

3 * morgen og aftensmad

Informationsmøde fredag

Tilbud om cykelture i dagene op til løbet

Guideservice

Depotservice med forplejning (mad og drikkevarer) på løbsdagen

Desuden får du tilbud om en træningstur i Vejles bakker.

Mulige tilkøb

Enkeltværelse kr. 3000,- pr. person (begrænset antal)

Fly - på forespørgsel

Cykeltransport kr. 1100,- t/r

Startnummer kr. 1100,- pr. stk

* Prisen er excl. City Tax som du skal betale i receptionen ved ankomst eller ved tjek ud.

Denne er eur 3,5 pr. person pr. nat

La Marmotte fakta

3

Gran Fondo Series

Længde:174 kilometer
Højdemeter: 5000
Hvor: Franske alper
Start: Le Bourg-d’Oisans (foden af Alpe d’Huez)
Slut: Alpe d’Huez (toppen)

La Marmotte ruten

Løbet starter i byen Le Bourg-d’Oisans ved foden af Alpe d’Huez, hvorfra turen går over Col du Glandon, videre ned i dalen til Saint-Étienne de Cuines, hen til foden af Col du Télégraphe i Saint Michel de Maurienne, op over Col du Télégraph, herefter en kort nedkørsel videre og så er det op igen - denne gang ad den lange stigning til Col du Galibier der nåes efter 115 km. Herefter går det ned - hele 46 kilometer, inden du er tilbage i Le Bourg-d’Oisans, hvor det hele startede op morgenen. Men du er ikke færdig, for nu venter Alpe d’Huez der med sine 13 kilometer og 21 hårnålesving sørger for at du kommer godt brugt i mål på toppen.

Bestilling og betaling

42333838 10217748813859019 3528895922400395264 N

Bestilling

Sidste frist for bestilling er den 20. januar 2021.

Med forbehold for ledige pladser.

Depositum & restbetaling

Rejsen kan bestilles mod et depositum på kr. 3000,- frem til den 20. januar 2021

Herefter betales rejsens fulde beløb ved bestilling.

Restbetaling forfalder den 20. februar 2021

Startnummer & startgrupper

Cykelrejse Barcelona Telegraphe

Startnummer

Hvis du ikke allerede har et startnummer, kan du bestille det igennem os. Dette skal gøres ved bestilling af rejsen, hvor det er vigtigt at du oplyser følgende: 

Fulde navn
Adresse
Alder og fødselsdato
Mail adresse
Telefonnummer

Et startnummer koster kr. 1100,- pr. person.

Startnummeret er personligt, kan ikke overdrages til andre og kan ikke refunderes hvis det ikke benyttes.

Startnummer sælges kun sammen med ophold.

Det her følger med et startnummer

- Et rutekort
- Hjælp til nedbrydning og førstehjælp
- Adgang til officielle deporter langs ruten
- Timing med chip
- Startnummer
- Medicinsk assistance
- En souvenir
- Generelle placeringer og placeringer pr. Kategori
- Diplom tilgængelig på hjemmesiden
- Efterbehandlingsmedalje
- Pastaparty i slutningen

Startgrupper

Vi får startnumre i første, anden og tredje startgruppe.

Startgruppe 1: kl. 07:00
Startgruppe 2: kl. 07:30
Startgruppe 3: kl. 08:00

Numrene uddeles i den rækkefølge de bestilles. Dvs. de lave startnumre først og så fremdeles.

Bemærk at din tidtagning først starter i det øjeblik du passerer startporten.

Krav for deltagelse

Cykelrejse Barcelona Telegraphe

Vigtigt

Løbsarrangøren har nogle officielle krav, som skal opfyldes for deltagelse i løbet:

Du skal være fyldt 18 å for at deltage i La Marmotte

Du skal være fysisk i stand til at gennemføre løbet. Træning op til og din fysiske form under løbet er dit eget ansvar.

Du skal køre med cykelhjelm under hele løbet. Dette gælder på både op- og nedkørsler.

Vær forsigtig og opmærksom og følg trafikreglerne.

Kør kun på højre side af vejen for at garantere din egen sikkerhed, men også sikkerheden for dine medcyklister og trafikanter. (fodgængere, chauffører).

Pas på miljøet og undgå at smide affald (madindpakning, flasker, slanger osv.) på den offentlige vej eller i naturen.
Tag det i baglommen på din t-shirt eller i en 'affaldspose' eller direkte i skraldespanden.

Du skal være 'clean' og undgå brug af stimulerende stoffer.
“En sund ånd i en sund krop”.

Du skal deltage på en ansvarlig måde og demonstrere 'fair-play' adfærd under cykling.

Læs mere om løbet og krav på arrangørens hjemmeside HER

Lægeerklæring & forsikring

36869959 10156688081124548 2852776067515547648 N

Lægeerklæring

For at deltage i La Marmotte skal du kunne fremvise en lægeerklæring der er højst 1 år gammel (på løbsdagen) eller have en gyldig cykellicens eller triatlon licens.

Uden nogen licens eller lægeerklæring rangeres deltageren ikke.

Lægeerklæringen eller licensen uploades på arrangørens hjemmeside senest 4 uger før løbsstart.

Mere info herom følger på mail efter tilmelding.

Ved køb af startnummer igennem Papuga bliver man blive tilmeldt med den oplyste e-mail adresse, hvorefter alt information fra løbsarrangøren bliver sendt direkte til din deltageren.
Det er derfor også deltagerens eget ansvar at følge på de mails der bliver sendt ud med både praktisk og generel information. Sidstnævnte kan være registrering samt uploading af lægeerklæring/licens etc. indenfor tidsrammen.

Forsikring & blå sygesikring

Det er vigtigt at du medbringer det blå sygesikringskort (tjek udløbsdato) samt sikrer dig at du har en gyldig rejseforsikring der dækker ved deltagelse i cykelløb. Det er denne der vil træde i kraft i tilfælde af sygdom eller ulykke.

Enhver deltager er ansvarlig for sin egen forsikring - både fysisk og ved materialistisk skade.
Deltageren er ansvarlig for enhver mulig ulykke, hændelse eller ikke-specificeret element i løbet af løbet.

Pas

Pas skal medbringes. Kontroller gyldighedsdatoen for dit pas i god tid inden rejsen, og forny om nødvendigt.

Cykeltransport

Vi kan tage din cykel med

Hvis ikke du selv har mulighed for at tage din cykel med til La Marmotte, så tager vi den gerne med.

Cyklerne transporteres i vores servicebiler eller specialbygget cykeltrailer og fragtes dermed sikkert til og fra Frankrig.

Ønsker du at den skal fragtes i en papkasse eller i en cykelkuffert, er dette også muligt.

Du kan aflevere din cykel i Hvidovre, Slagelse eller Vejle 2-3 dage før afrejse og den vil være klar til udlevering når du ankommer til Alpe d'huez om torsdagen.

Efter løbet bliver cyklerne pakket og kørt retur til Danmark og er klar til afhentning fra den 30. juni kl. 08.00 og herefter indenfor vores åbningstid (08:00-16:00) med mindre andet aftales.

Nærmere info omkring pakning af cykler samt indlevering følger når vi kender det præcis antal.

Vi tegner en transportforsikring på sin cykel, så den er forsikret imod uheld under transporten til og fra Danmark, men vi anbefaler også at du selv sørger for at have din cykelforsikring i orden i tilfælde af skrammer mm.

prisen for cykeltransport er kr. 1100,- t/r

Tryghedsgaranti

Du kan trygt bestille din rejse hos os

Selvom det at rejse lige nu føles langt væk, så er det vigtigt fortsat at drømme, for en dag - om forhåbentlig ikke alt for længe - kan vi igen sende jer afsted på jeres drømmerejse.

I mellemtiden kan du trygt bestille din rejse hos os, for hvis din rejse ender med at blive omfattet af et udrejseforbud, kan du gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere den og få dine penge refunderet.