facebook share

Cykelrejse på Mallorca - Eden Lago (All inclusive)

Racer Icon

Uge 15,16,17,18,19 & 20

4 forskellige cykelniveauer hver dag

All inclusive hotel i Alcudia

Cykelferie med det sociale i højsæde

Dato

kr. 7595,-
kr. 2000,-
Ja

Mallorca forår 2020

Mallorca 

Mildt klima, smuk natur, kuperet terræn, fantastiske cykelveje - det er ikke uden grund at Mallorca er kendt som Europa's cykelparadis. 

Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie.

Der er nemlig mulighed for at køre forholdsvist fladt på cafeholdet, men også for at brænde en masse krudt af i Mallorcas udfordrende bjerge.
Der vil i løbet af ugen blandt andet være mulighed for at køre til øens nordligste punkt Cap de Formentor, eller du kan vælge at tage turen ned i Sa Calobra og 'klatre' de knap 10 km op ad den kendte stigning. Og så er der jo selvfølgelig Kongeetapen hvor du prøver kræfter med Puig Major der med sine 14 km er Mallorcas længste stigning.
Mulighederne er mange og du vælger selv hvilke du griber.

Vi kører med 4 forskellige niveauer hver dag og du kan frit skifte imellem holdene fra dag til dag. Der er danske cykelguider på alle hold.

Vi bor på et lækkert 4-stjernet all inclusive resort, med gode cykelfaciliteter, nyrenoverede lejligheder og et dejligt pool område der danne rammen om vores hyggelige bagsmæk koncept. 

En cykelrejse for den almindelige motionist, hvor der også er tid til at hygge sig og slappe af.

Cykelniveau

Racercykel

Motionist+:
Hastighed ca. 28-32 km/t på lige landevej.
Er du i god form og er frisk på at gi' den gas på lige vej, så er motionist+ holdet der passer til dig.
Afhængig af niveauet den pågældende dag, prøver vi bedst muligt at finde en passende hastighed (imellem de angivne 28-32 km/t på lige vej) som passer alle.
Har du ekstra krudt i benene, er du velkommen til at tage et par ekstra bakkespurter på stigningerne :)
Ruter på ca. 85 - 125 km (Kongeetapen på 146 km)
Tid til et kaffestop undervejs hvis der er enighed på holdet

Motionist:
Hastighed ca. 25-27 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre langt og gerne vil have nogle højdemeter i benene, men stadig i en moderat hastighed på lige vej.
Ruter på ca. 80 - 120 km
Tid til kaffestop undervejs.

Ærlige 25:
Hastighed 25 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange etaper, men som har brug for at kende den præcise hastighed. Holdet hedder ærlige 25 fordi der køres 25 km/t på lige vej.
Ruter på ca. 70 - 110 km
Tid til kaffestop undervejs.

CAFÉ:
Hastighed ca. 22 km/t på lige landevej.
Navnet indikerer formålet med dette hold, nemlig at vi godt kan lide at cykle, men vi vil også meget gerne hygge os og drikke kaffe undervejs.
Ruter på ca. 40 - 65 km

Du kan frit skifte hold fra dag til dag - det er det og dine ben der bestemmer.

OBS: Den angivne hastighed er på lige landevej - op- og nedkørsler køres i eget tempo med opsamling på toppen og igen i bunden, inden vi fortsætter videre i samlet flot.

Cykeldagen

IMG 20180930 092338

Cykeldagen

Efter morgenmaden mødes vi foran cykelstalden og sætter holdene for dagens cykelture. Der er 4 forskellige niveauer og du bestemmer selv hvilket hold du vil køre på.
Vi forventer at du kan gennemføre den tur du tager på, men det er også vigtigt at understrege, at ingen efterlades undervejs - Vi Cykler Sammen.
Der er afgang for alle holdene kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage på hotellet imellem kl. 13:30 - 16:30.
På alle ruter er der indlagt pauser undervejs. Antallet af pauser afhænger af hvilket hold du kører på, men fælles for alle hold er, at vi spiser frokost på en af Mallorcas hyggelige cafeer (prisen på frokost incl. en sodavand er typisk mellem eur 6-12 pr. person).

Ønsker man en eller flere hviledage i løbet af ugen er det helt i orden. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.
Der er rig mulighed for at tage på tur eller slappe af i dejlige omgivelser.

Nok er vi kommet til Mallorca for, at udfordre os selv på cykel, men en lige så stor del af vores koncept er det sociale fællesskab.
Det er vigtigt for os, at vores gæster hygger sig og har en god social tur, hvorfor vi opfordrer til, at alle holdene mødes og runder dagen af med 'bagsmæk' på hotellets dejlige terrasse.

Ved bagsmækken er vi alle på samme hold :)

Inden aftensmaden afholder vi et kort informationsmøde, hvor den efterfølgende dags ruter gennemgås.
Kl. 19.30 er der fælles middag i hotelles buffet restaurant og herefter er der hygge og afslapning som man nu har lyst til. 

Der venter dig en hyggelig og social cykeluge i Europas cykelparadis. 

 

Ruter

Ruter på Mallorca

Motionist+

Distance/højdemeter

 

104 km – 1076 m

Orienten

93 km - 1033 m

Arta kloster

104 km - 1172 m

Nonneklosteret (frokost på toppen)

82 km – 1389 m

Formentor (inkl. Sant Vicent). Evt. frokost ved trappen i Pollenca.

158 km - 2500 m

Kongeetapen

74 km – 1026 m

Benzintanken og hjem via Port Pollenca

 

Motionist & Ærlige 25

Distance/højdemeter

 

74 km - 863 m

Santa Llùcia kloster

93 km - 1033 m

Arta kloster

104 km - 1172 m

Nonneklosteret (frokost på toppen)

82 km – 1389 m

Formentor (inkl. Sant Vicent). Evt. frokost ved trappen i Pollenca.

112 km - 2203 m

Sa Calobra (mulighed for at afkorte til 90 km)

74 km – 1026 m

Benzintanken og hjem via Port Pollenca

 

Cafe:

Distance/højdemeter

 

57 km - 561 m

Gl. Alcudia - langs kysten - grønne dal - Caimari - Sa Pobla

58 km - 471 m

Sa Pobla - Llubi - Sineu (cykelbane) - Muro

63 km - 592 m

Petra

63 km - 436 m

Port Pollenca - Sant Vincenc - Pollenca

59 km – 535 m

Sa Pobla - Búger - Santa Magdalena - Campanet

44 km - 504 m

Victoria - Pollenca


Alle 4 niveauer kører hver dag og du kan frit skifte imellem holdene fra dag til dag.

OBS: Ovenstående er vejledende og dagene er nævnt i vilkårlig reækkefølge.

Med forbehold for ændringer samt nye tiltag.

Lej eller medbring en cykel

Lej en cykel på Mallorca

Hvis du vil leje en cykel kan du gøre det igennem os.
Vi samarbejder med Dandanell Bike Rental som l tilbyder nogle rigtig gode carbon cykler - alle med bjerggearing.
Cyklerne bliver leveret og afhentet på hotellet.

Se cyklerne HER

Vi har forhåndsreserveret et antal Kemo R1 og Fondriest TF4 modeller, så ønsker du en anden model er dette på forespørgsel. 

Egen cykel

Du kan tage din egen cykel med på flyet. Prisen er kr. 800,- inkl. transfer fra lufthavn til hotel t/rt)
Cykeltransport skal bestilles sammen med rejsen.

Bemærk at der er begrænset antal plads så tidlig bestilling tilrådes.

En cykelkuffert på flyet må max veje 25 kgs.

Alternativt kan du sende cyklen med Boomerang kurerservice, som har ugentlig afgang i ugerne 15 - 19.

Dette bestilles direkte ved Boomerang

Læs mere om Boomerang HER

Hotel / indkvartering

1

Viva Eden Lago

Med sin gode beliggenhed tæt ved stranden i Alcudia og en skøn udsigt over søen danner Viva Eden Lago de perfekte rammer for din ferie. Alle lejligheder er helt nyrenoverede og er med til at give en endnu bedre ferieoplevelse, mens beliggenheden og faciliteterne stadig er I samme gode kvalitet, som vores stamkunder netop elsker hotellet for.

Sådan bor du

På Viva Eden Lago bor du i lyse, rummelige 1- eller 2-værelses lejligheder med eget bad og toilet. Til lejlighederne hører tekøkken, aircondition, satellit-tv, hårtørrer og balkon/terrasse med udsigt mod søen, gaden, bjergene eller poolen. Mod poolen kan der være støj fra musikken og underholdning om aftenen.
I de 2-værelses lejligheder er der et separat soveværelse. I de 1-værelses lejligheder får du to separate enkeltsenge / sovesofaer.

Bemærk at valg af lejlighed skal vælges ved bestilling.

Ønsker du at bo alene er dette muligt mod et tillæg på kr. 1600,- Bemærk at vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, hvorfor vi anbefaler at bestille i god tid. Vi oplever altid at vores enkeltværelser bliver udsolgte.

Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt.

Se hotellet HER

Ledsager

Mallorca Seniorrejse4

Tag din ledsager med til Mallorca

Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen.
Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Der vil være rig mulighed for, at slappe af i hotellets skønne omgivelser, tage til stranden, gå en tur ind til byen eller måske har du også lyst til, at tage med på nogle af Bravo Tours' mange spændende udflugter.

Prisen på ledsagerrejsen er. kr. 7295,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Send en mail til Gitte på gitte@papuga.dk for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret

Behageligt klima på Mallorca

På Mallorca finder I skønt sommervejr året rundt. I de tidlige forårsmåneder og i sensommeren lokker øen især mange cykelturister til, som længes efter at komme ud på vejene i kort cykeltøj.

Inklusiv i prisen

Alt det her får du med

Direkte fly fra Billund, Kastrup & Aalborg til Palma tur/retur

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Viva Eden Lago 4*

All inclusive på hotellet (både mad og drikkevarer)

Daglige cykelture på forskellige niveauer (du vælger selv hold og kan skifte hold hver dag)

Danske cykelguider på alle hold.

Ved leje af cykel igennem os, bliver den leveret og afhentet på hotellet.
20 kgs bagage + 5 kg håndbagage.

Tillæg: Cykeltransport eller leje af cykel.

Flytider

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om lørdagen

Billund - Palma: Udrejse kl. 07:40 - ankomst kl. 10:35
Palma - Billund: Hjemrejse kl. 11:25 - ankomst kl. 14:30

Kastrup - Palma: Udrejse kl. 16:00 - ankomst kl. 19:05
Palma - Kastrup: Hjemrejse kl. 11:45 - ankomst kl. 15:00g

Aalborg - Palma: Udrejse kl. 07:40 - ankomst kl. 10:40
Palma - Aalborg: Hjemrejse kl. 11:40 - ankomst kl. 14:40

Der er ingen tidsforskel.

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.