facebook share

Cykelrejse På Mallorca i uge 40 - Palma Nova

Racer Icon

Uge 40 i Palma Nova

Tæt på bjergene

Lækkert All inclusive hotel i Palma Nova

3 forskellige cykelniveauer hver dag

Dato

kr. 7195,-
kr. 2000,-
Ja

Mallorca uge 40 - 2020

Cykelrejse Mallorca Puig Major

Mallorca i sensommeren

Sensommeren på Mallorca er helt speciel med perfekt klima til cykelferie, skønne omgivelser og en utroligt flot fauna.

Vi har udgangspunkt i Palma Nova og har derfor bjergene lige i 'baghaven'.

Der bliver rig mulighed for at køre lange og mange stigninger i løbet af ugen og med 3 forskellige niveauer kan du skifte rundt som det passer dig bedst.

Alle niveauer ledsages af danske cykelguider, som har ansvaret for, at alle kommer hele vejen med rundt.

Vi bor på et dejligt hotel med all inclusive, hvilket er vores gæsters favorit, da det danner et rigtig godt grundlag for vores fælles bagsmæk og aftenhygge.

Du kan glæde dig til en cykelferie, hvor det ikke handler om at komme først, men om at udfordre dig selv samtidig med, at der er tid til hygge og afslapning.

Cykelniveau

Racercykel

Motionist+:
Hastighed ca. 28-32 km/t på lige landevej.
Er du i god form og er frisk på at gi' den gas på lige vej, så er motionist+ holdet der passer til dig.
Afhængig af niveauet den pågældende dag, prøver vi bedst muligt at finde en passende hastighed (imellem de angivne 28-32 km/t på lige vej) som passer alle.
Har du ekstra krudt i benene, er du velkommen til at tage et par ekstra bakkespurter på stigningerne :)
Ruter på ca. 85 - 125 km (Kongeetapen er lidt længere)
Tid til et kaffestop undervejs hvis der er enighed på holdet

Motionist:
Hastighed ca. 25-27 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre langt og gerne vil have nogle højdemeter i benene, men stadig i en moderat hastighed på lige vej.
Ruter på ca. 70 - 120 km
Tid til kaffestop undervejs.

Ærlige 25:
Hastighed 25 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange etaper, men som har brug for at kende den præcise hastighed. Holdet hedder ærlige 25 fordi der køres 25 km/t på lige vej.
Ruter på ca. 60 - 110 km
Tid til kaffestop undervejs.

Du kan frit skifte hold fra dag til dag - det er det og dine ben der bestemmer.

OBS: Den angivne hastighed er på lige landevej - op- og nedkørsler køres i eget tempo med opsamling på toppen og igen i bunden, inden vi fortsætter videre i samlet flot.

Cykeldagen

IMG 20180930 092338

Cykeldagen

Vi kører fra hotellet kl. 09 og afhængig af distancen er er vi tilbage på hotellet imellem kl. 13:30 - 16:30.

Der er 3 forskellige cykelniveauer hver dag og du bestemmer selv hvilket hold du vil køre på.
Vi forventer blot at du kan gennemføre den tur du tager på, men det er også vigtigt at understrege, at ingen efterlades undervejs - Vi Cykler Sammen!

Der er indlagt pauser undervejs og antallet afhænger af hvilket hold du kører på. Alle hold spiser som udgangspunkt frokost på en af Mallorcas hyggelige cafeer (egen betaling) (prisen på frokost incl. en sodavand er typisk mellem eur 6-12 pr. person).

Nok er vi kommet til Mallorca for at cykle, men det er helt i orden at tage en hviledag eller to i løbet af ugen. Benene kan blive trætte og måske er der noget af Mallorca som du gerne vil opleve på andet end en cykel.

Vi gør meget ud af det sociale fællesskab og det betyder meget for os, at vores gæster har en god oplevelse - både på cyklen, men også socialt.
Vi afslutter derfor altid cykeldagen med en kold forfriskning i hotellets pool område.

Ved bagsmækken er vi alle på samme hold :)

Inden aftensmaden afholder vi et kort informationsmøde, hvor den efterfølgende dags ruter gennemgås.
Kl. 19.30 er der fælles middag i hotelles buffet restaurant og herefter er der hygge og afslapning som man nu har lyst til. 

 

Ruter

Ruter på Mallorca

Kommer snart

Lej eller medbring en cykel

Lej en cykel på Mallorca

Hvis du vil leje en cykel kan du gøre det igennem os.
Vi samarbejder med Dandanell Bike Rental som tilbyder nogle rigtig gode carbon cykler, alle med bjerggearing.
Cyklerne bliver leveret og afhentet på hotellet.

Se cyklerne HER

Vi har forhåndsreserveret et antal Kemo R1 og Fondriest TF4 modeller, så ønsker du en anden model er dette på forespørgsel. 

Egen cykel

Hvis du har det bedst med at køre på din egen cykel, kan du tage den med på flyet.
Prisen er kr. 800,- inkl. transfer fra lufthavn til hotel t/r)
Cykeltransport skal bestilles sammen med rejsen.

Bemærk at der er begrænset antal plads så tidlig bestilling tilrådes.

En cykelkuffert på flyet må max veje 25 kgs.

Alternativt kan du sende cyklen med Boomerang kurerservice, som har ugentlig afgang i ugerne 15 - 19.

Dette bestilles direkte ved Boomerang

Læs mere om Boomerang kurerservice HER

Hotel / indkvartering

Spain Mallorca Palma Nova Globales Mimosa Bar Pisc

Nyrenoveret All Inclusive-hotel tæt på stranden og i hjertet af Palma Nova

Kun ti minutters gang fra den fine sandstrand i Palma Nova ligger Globales Mimosa. Et helt nyrenoveret hotel i skønne omgivelser – perfekt til alle aldre.

På hotellet finder I et stort og indbydende poolområde med dertilhørende liggestole, som du selvfølgelig frit kan benytte. Nyd livet eller tag en dukkert i poolen – du kan selvfølgelig også tage en forfriskning i hotellets hyggelig poolbar (åben fra maj-oktober). 

Når du rejser til Globales Mimosa, er opholdet med All Inclusive. Det betyder, at du kun skal koncentrere dig om at holde ferie - for mad og drikke er serveret. Det er da ren afslapning og ferie på allerhøjeste plan!

Hotellet er kendt for sin gode beliggenhed tæt på strandpromenaden og gågaden med hyggelige butikker, spisesteder og barer. På hotellet er der også mange aktiviteter til store og små bl.a. tennisbane, bordtennisbord, legeplads og meget mere (nogle mod betaling). Hotellet tilbyder bl.a. gode faciliteter for cyklister, ligesom de har helt nye fitnessfaciliteter (2018 - åben i højsæsonen) og gode konferencefaciliteter. 

Sådan bor du

På Globales Mimosa er det muligt at vælge mellem ophold i dobbeltværelse eller familieværelse.

Dobbeltværelserne er indrettet lyst med badeværelse, balkon, TV, aircondition og safebox (mod betaling). Det er muligt at bo op til tre personer i et dobbeltværelse, dog er værelserne mest ideelle til to personer grundet størrelsen.

Familieværelserne er indrettet som dobbeltværelser, der er forbundet med connecting door. Værelset rummer badeværelse, balkon, TV, aircondition og safebox (mod betaling). Det er muligt at bo mellem fire og seks personer i et familieværelse.

Pension

Opholdet er med All Inclusive.

Mere om Globales Mimosa

Der er gratis aircondition på hotellet. 
Hotellet renoveres og fremstår nyt fra maj 2018.

 

Ledsager

Mallorca Seniorrejse4

Tag din ledsager med til Mallorca

Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen.
Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Der vil være rig mulighed for, at slappe af i hotellets skønne omgivelser, tage til stranden, gå en tur ind til byen eller måske har du også lyst til, at tage med på nogle af Bravo Tours' mange spændende udflugter.

Prisen på ledsagerrejsen er:
Uge 40 kr. 7195,-

Pr. person i delt dobbeltværelse.

Send en mail til Gitte for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret

Behageligt klima på Mallorca

På Mallorca finder I skønt sommervejr året rundt. I de tidlige forårsmåneder og i sensommeren lokker øen især mange cykelturister til, som længes efter at komme ud på vejene i kort cykeltøj.

Inklusiv i prisen

Alt det her får du med

Direkte fly fra Billund, Kastrup & Aalborg til Palma tur/retur

Transport lufthavn-hotel tur/retur

7 nætter på 4* hotel i Palma Nova

All inclusive på hotellet (både mad og drikkevarer)

Daglige cykelture på forskellige niveauer (du vælger selv hold og kan skifte hold hver dag)

Danske cykelguider på alle hold.

Ved leje af cykel igennem os, bliver den leveret og afhentet på hotellet.

20 kgs bagage + 5 kg håndbagage.

Tillæg: Cykeltransport eller leje af cykel.

Mulige tilkøb:

Mad ombord på flyet kr 180,- t/r

Cykeltransport på flyet kr. 800,- t/rt

Leje af cykel på Mallorca fra kr. kr. 1085,-

Enkeltværelse kr 1200,-

Flytider

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om lørdagen

Billund - Palma: Udrejse kl. 07:40 - ankomst kl. 10:35
Palma - Billund: Hjemrejse kl. 11:25 - ankomst kl. 14:30

Kastrup - Palma: Udrejse kl. 16:00 - ankomst kl. 19:05
Palma - Kastrup: Hjemrejse kl. 11:45 - ankomst kl. 15:00g

Aalborg - Palma: Udrejse kl. 07:40 - ankomst kl. 10:40
Palma - Aalborg: Hjemrejse kl. 11:40 - ankomst kl. 14:40

Der er ingen tidsforskel.

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.