facebook share

Cykelrejse på Sardinien

Racer Icon

Cykelferie på Middelhavets Perle

Unikt cykelhotel

Direkte fly fra København

Daglige cykelture med dansk cykelguide

Dato

kr. 9495,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 9795,-
kr. 2000,-
Ja

Sardinien og pionertur

Sardinien Cykelrejse Vandrerejse Seniorrejse3

Middelhavets Perle

Sardinien - Middelhavets næststørste ø ligger syd for Korsika og har mindst lige så meget at tilbyde på 2 hjul.

Smuk natur, bjerge, turkisblå hav, gode veje og det de fleste af os er vilde med - nemlig flade kyststrækninger, kuperede småveje OG udfordrende stigninger i bjergene.

Pionertur

Turen med afrejse den 30. juni er en pionertur, hvor vi sammen kører ruterne igennem og tilpasser dem efter behov.

Hvad er en pionertur

En tur hvor du skal være med til at afprøve det hele for første gang og du skal derfor være forberedt på:

At ruterne kan stoppe ved en blind vej og at I derfor må køre x antal km tilbage

At de planlagte ruter ændres fra dag til dag

At den præcise sværhedsgrad kan være ukendt (vi ved det er kuperet terræn)

Vigtigt

Konceptet er det samme som altid, hvor både cykling, afslapning og det sociale er i højsæde :)

Vi skal bo på et flot cykelhotel i bedste jugendstil, beliggende i en gammel by i de sardiske bakker.

Du kan godt glæde dig til en fantastisk cykeloplevelse, hvor der også bliver tid til at slappe af og nyde sommeren og de fantastiske omgivelser.

Cykelniveau

Racercykel - motionist

Det er svært at angive en præcis hastighed, men hvis du kan holde en hastighed på 25 km/t ud af lige landevej, så kan du sagtens være med være med på denne rejse.

På de flade distancer cykler vi sammen i et fornuftigt tempo og når vi kommer til stigningerne, kører vi op og ned i eget tempo - med opsamling på toppen og igen i bunden

Der er ingen der efterlades ude på ruten - alle mand ud og alle mand hjem sammen :)

Terrænet

Sardinien byder på et fladere lavland ved kysten og mere bakket landskab så snart vi bevæger os ind på øen. Og det vil være det vi kører efter hver dag - nemlig bjergene, så du skal sørge for at være i god bjergform :) 

Cykeldagen

Cykelrejse Racercykel Azorerne

Det kan blive varmt i løbet af dagen, så vi  starter fra hotellet imellem kl. 8.00 og 8.30.

Tidspunktet afhænger af dagens distance og bliver oplyst på infomødet dagen før. 

Vi spiser frokost ude på ruten, men medbring alligevel lidt energi i form af nødder, proteinbarer og hvad du ellers kan lide at spise undervejs. 

Afhængig af dagens distance er vi retur på hotellet imellem kl. 13:30 - 15:30, hvor vi slutter cykeldagen af med en kold forfriskning i hotellets dejlige have og efterfølgende er der god tid til at slappe og bruge eftermiddagen præcis som det passer dig. 

Selvom der er program med cykling alle 6 dage er man velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er ferie, det er sommer og vi bor i så skønne omgivelser, at der er rig mulighed for at få tiden til at gå.

Måske har du en ledsager med, som du vil bruge en fridag eller to sammen med.

Læs mere under ledsagerrejsen. 

Guiden kører hver dag, så du melder bare til og fra som det passer dig.

En pionertur er altid noget specielt og du skal glæde dig til at være med til at prøve det hele for første gang.

 

Dagsetaper

6 dage med cykling

De daglige cykelture er på imellem 75 og 110 km med højdemeter på imellem 1200 og 2300 om dagen.
Ruterne offentliggøres i løbet af efteråret.

Cyklen på Sardinien

Du kan enten tage din egen cykel med flyet (i en cykelkuffert) eller du kan vælge at leje en cykel lokalt på hotellet.

Du skal tage stilling til dette når du bestiller rejsen.

Priser:
Cykeltransport på flyet er kr. 1100,- t/rt (begrænset antal plads på flyet - først til mølle)

Leje af carbon racercykel i 6 dage kr. 1400,-

Hotel / indkvartering

Gallery Villa Asfodeli

Hotel i ægte jugendstil

Vi skal bo på et rigtig lækkert cykelhotel der er omgivet af en fantastisk have med egen swimmingpool og med den smukkeste udsigt.

Villa Gli Asfodeli ligger i en gammel by i de sardiske bakker, tæt på minimarkeder, bagerier og cafeer. Hotellet er fuldstændigt renoveret i jugendstil.
De rummelige værelser har indretning med antikke møbler samt moderne bekvemmeligheder, såsom gratis internetadgang og satellit-tv.

Hotellet har desuden et wellness-område med spabad, dampbad og fitnesscenter.

I bor 2 sammen på et værelse, men ønskes enkeltværelse er dette muligt mod et tillæg på kr. 1800,-

Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt.

Opholdet er med morgen og aftensmad.

Frokost køber vi på små lokale cafeer på ruten (egenbetaling)

Ledsager

Inviter din ledsager med på ferie

Du er velkommen til at tage din ledsager med til Sardinien og lade ham/hende slappe af imens du cykler.

I bor sammen og din ledsager er en naturlig del af gruppen når vi er hjemme fra cykelturene.

Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Prisen på ledsagerrejsen er:
Den 30. juni - 7. juni 2020 kr. 8995,-
Den 4. - 11. august 2020 kr. 8995,-

Send en mail til Gitte for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret på Sardinien

Inklusiv i prisen

Alt dette får du med 

Direkte fly fra Kastrup til Olbia

Transfer til og fra hotel på rejsedagene

7 dages ophold på hyggeligt cykelhotel med ½ pension (morgen- og aftensmad)

Velkomstdrink den første aften

Håndklæder til poolen

6 cykeldage med dansk cykelguide

Transport i forbindelse med 1-2 cykelture

Ekstra på pionerturen

Cykeltrøje (team trøje 2020)

 

Flytider

Ud og hjemrejse om tirsdagen.

Forventede flytider:

Kastrup - Olbia: kl. 16:00 - 18:40 (2 timer og 40 minutter)
Olbia - Kastrup: kl. 19:20 - 21:55 (2 timer og 35 minutter)

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyet, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.