Cykelrejser Frankrig
Cykelferie til Frankrig
Der er noget helt fantastisk ved at være på cykelferie, nyde friheden på de to hjul, mærke vinden i håret og i det hele taget opleve naturen fra en helt anden side, end hvis du rejser med 130 kilometer i timen eller i 10 kilometers højde!
Og der er især noget helt fantastisk ved at være på cykelferie i Frankrig, som uden tvivl er ef af de mest populære destinationer for danske cykelturister – hvilket ikke er nogen tilfældighed, men med meget, meget god grund.
Paris - En oplevelse for livet
Mange gør det og endnu flere drømmer om, at cykle fra Danmark til Paris - og rigtig mange vælger at tage touren flere gange.
Det er en uforglemmelig oplevelse som strækker sig over mange måneder og der knyttes venskaber for livet. Du skal træne, men træningen er også bare så meget sjovere, fordi den foregår i forskelligt terræn og sammen med dine holdkammerater.
Vi sørger for alt det praktiske og du kan sammensætte cykelrejsen som den passer dig bedst. Fordel de 1200 kilometer på 7 eller 8 etaper, du kan bestille et enkeltværelse hvis du føler for det og du kan lade os sørge for din hjemtransport fra Paris eller du kan fortsætte videre på ferie.
Løbesrejser - La Marmotte
Er du til Alperne og legendariske stigninger, så skal du tage med til La Marmotte, hvor der venter en fed cykeloplevelse i de Franske Alper. Vi stiller med et suverænt guide- og serviceteam, som ved hvad der skal til for at ruste den enkelte rytter til det fede endagsløb.
Som noget ekstraordinært tilbyder vi træningstur i Vejle bakker i løbet af foråret. Her kan du prøve kræfter med firekløveret og du får mulighed for at møde nogle af de andre som skal med os til La Marmotte.
Du kan købe en færdig pakkerejse, men har du allerede booket indkvartering, kan du også bare købe et eller fleres af vores tillægsprodukter - startnummer, cykeltransport, depotservice mm.
Løbet køres den 27. juni 2021
På cykel til Paris
Mange gør det og endnu flere drømmer om det - nemlig at tage turen fra Danmark til Paris på cykel!
Og vi kan godt forstå det, for det er noget helt specielt at sætte sig på cyklen og vide, at om 1200 kilometer, så rammer man Champs Elysees og dermed målet.
Læs mere om 7 dages touren HER
Læs mere om 8 dages touren HER
Kør på din egen cykel
Du skal køre på din egen cykel.
Ingen sponsorater og velgørende arbejde
Vi er et rejsebureau og stiller derfor ikke krav om at du skal bidrage med velgørende arbejde eller indsamle sponsorater. Hos os betaler du prisen for at deltage på touren og så er din eneste opgave at komme i form til touren og glæde dig til en fantastisk oplevelse.
Hvis du har spørgsmål så skal du endelig ringe til Gitte på 60 14 45 56 eller sende en mail til gitte@papuga.dk

La Marmotte 2021
- Fedt løb med legendariske stigninger
Med mere end 8000 deltagere er La Marmotte et af de mest populære motionsløb i Europa.
Løbet køres i de Franske alper og byder på 5000 højdemeter fordelt på 174 kilometer, hvor der undervejs venter fire legendariske stigninger fra Tour de France-historien;
- Col de la Croix de fer
- Col du Télégraphe
- Col du Galibier
- Alpe d’Huez
Vi sørger for alt det praktiske og med PP i spidsen kan du godt glæde dig
Du kan købe en færdig pakkerejse som indeholder hvad du har brug for og hvor du bare skal koncentrere dig om at cykle, men du kan også tilkøbe enkelte af vores produkter, som du står og mangler. Det kan være cykeltransport, start nummer, depotservice mm.
Læs mere om La Marmotte HER

Se alle cykelrejser I og til Frankrig her

La Marmotte 2021



La Marmotte 2021

La Marmotte 2021 - Depotservice + Startnummer



La Marmotte 2021 - Depotservice + Startnummer

La Marmotte 2021 - depotservice



La Marmotte 2021 - depotservice

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021

Danmark - Paris 2021



Danmark - Paris 2021
Cykelferie frankrig
Dels er Tour de France det med længder mest kendte cykelløb i verden, og gennem mange års intens tv-dækning af løbet er danskerne godt bekendte med destinationer som Mont Ventoux og Alpe d’Huez. Man har lyst til at cykle de steder, man har set i fjernsynet, og det er bestemt også en mulighed. Men fortvivl ikke, hvis du synes, at et bjerg lyder som, nå ja, et bjerg at bestige. Der er masser af flade cykelruter i Frankrig, som er et fantastisk land at besøge, når man er på cykelferie.
Kort fortalt, så indeholder Frankrig det hele. Landet har et super dejligt klima og nogle utroligt varierede landskaber. Kører man fra nord til syd i Frankrig eller omvendt, kan man blive forbløffet over, at det rent faktisk er det samme land. Frankrig har et tætkoblet net af små veje, og der er masser af ting at se på undervejs. Udover den skønne natur, har Frankrig en rig historie og masser af historiske og kulturelle bygninger, som vidner om denne. Og så er der jo et helt fantastisk køkken i Frankrig, som især er optimalt at opleve under en cykelferie, hvor man virkelig kommer rundt og oplever det lokale køkken på en helt anden måde, end hvis man er af sted på en traditionel turistrejse.
Målet og turen dertil
Syv dage med ihærdigt tramperi i pedalerne i sydvestlig retning – og så kommer præmien, som er blevet det store mål for veltrænede og målrettede motionscyklister: En helt uforglemmelig cykeltur midt i fredags-myldrertrafikken op ad en af verdens travleste boulevarder - Champs Elysees.
På cykelrejsen kommer der motionscyklister fra hele Danmark ud på den lange tur, der fører rytterne gennem Tyskland, Holland, Belgien og ind i Frankrig, inden der efter ca. 1200 kilometer sluttes i byernes by. Vi har valgt denne termin, fordi deltagerne har mulighed for at overvære det fascinerende skue på Champs Elysses og se de professionelle Tour de France Ryttere suse rundt om Triumfbuen på tourens sidste etape.
Undervejs ned gennem Europa bor deltagere på rigtig gode hoteller – der er ledsagervogne bag hvert felt – og bagagen køres hver dag frem til det næste hotel. Eller med andre ord: Deltageren skal "bare" cykle, spise godt, nyde hinandens gode selskab, og være en del af det uforglemmelige sociale samvær, som blomstrer ugen igennem. Og så i øvrigt sove godt og gøre sig klar til næste dags strabadser.
De tusindvis af cykelmotionister, der hvert år i juli sætter kursen mod Paris, lægger undervejs kursen forbi den berømte Mur de Huy – en ikke helt almindelig villavej i den sydbelgiske industriby Huy. Papuga Cykelrejser i Brørup, der i 202021 for tiende gang står som arrangør af den 1200 km lange tur gennem Tyskland, Holland, Belgien og Nordfrankrig, har indlagt styrkeprøven på turens femte dag, som til gengæld er turens korteste på godt 130 km.
Rygtet om den korte, men frygtindgydende stigning er et emne allerede ved starten af turen til Frankrig, når rytterne mødes i Brørup til første dags 165 km mod syd. Tidligere deltagere lægger ofte yderligere dramatik i bakkens stigninger, som i øvrigt indgår i afslutningen på cykelklassikeren La Fléche Wallonne. Sandt er det, at den 1200 meter lange stigning, hvis der måles helt fra bunden, har en gennemsnit på 9,8 pct. Måler man stigningsprocenten over de 800 meter fra gadens start ved Place St. Denis, er gennemsnittet mere alvorlige 13 pct. I det berømt sving ved kapellet er stigningen over hundrede meter 26 pct. Så er det for de virkelig barske - og der er anerkendende high-five til de stærke ryttere, som kommer helt op uden at stå af cyklen.
Vi hædrer den berømte bakke ved at lave en middagsdepot på en stor græsplæne efter målstregen. Så har rytterne et velfortjent hvil til at fortælle om deres bedrift – eller finde undskyldninger for, hvorfor vandreskoene kom i brug. Og bagefter går det heldigvis nedad over ca. 40 km mod dagens endepunkt, byen Anhee ved den smukke by ved floden Mursees.
Læs mere om cykelrejen til Paris HER