facebook share

Team Senior på Mallorca

Racer Icon

Cykelferie i Mallorcas cykelparadis

Ophold i Port Pollensa

Lækkert 4* hotel

Fly fra Aalborg

Dato

kr. 6495,-
kr. 2000,-
Ja

Cykelferie på Mallorca

Mildt klima, smuk natur, kuperet terræn, fantastiske cykelveje - det er ikke uden grund at Mallorca er kendt som Europa's cykelparadis. 

Port Pollensa
Ophold på lækkert 4* hotel i Port Pollensa, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden gir rig mulighed for, at køre forholdsvist fladt, men også for at brænde en masse krudt af i Mallorcas udfordrende bjerge.
I kan tage turen til øens nordligste punkt Cap de Formentor, eller vælge at tage turen ned i Sa Calobra og 'klatre' de knap 10 km op ad den kendte stigning.

Lej eller medbring din egen cykel

Astoria Playa Cykelferie Mallorca6

Leje af cykel på Mallorca

Du kan leje en cykel igennem os og det er nemt, for cyklerne bliver leveret og afhentet på dit hotel.
Alle cykler er gode carbon cykler med bjerggearing.

Cyklerne lejes i 6 dage (søn-fre) med mindre andet aftales.

Vi samarbejder med Wheelssport.net og tilbyder nedenstående modeller:

ROAD CARBON / EDDY MERCKX SALLANCHES 64 (11*32)
Pris kr. 1150,- / 6 dage
Pris kr. 2300,- / 13 dage
Se cyklen med specifikationer HER

ROAD CARBON DISC / MERCKX SALLANCHES 64 (11*32 11 Speed)
Pris kr. 1420,-
Pris kr. 2840,- / 13 dage
Se cyklen med specifikationer HER

ROAD CARBON DISC DI2 (11*32 11 Speed)
Pris kr. 1800,- / 6 dage
Pris kr. 3600,- / 13 dage
Se cyklen med specifikationer HER
** På forespørgsel

Forsikring (ikke tyveri) og afhentning ved nedbrud er inkluderet i leje prisen.

Cyklerne bliver leveret på hotellet om morgenen på den første lejedag (søndag)

Tag din egen cykel med på flyet

Du kan også tage din egen cykel med til Mallorca.
Prisen på at få en cykelkuffert med på flyet er kr. 1100,- inkl. lufthavnstransfer t/r.
Cykeltransport skal bestilles sammen med rejsen.

Bemærk at der er begrænset antal plads så tidlig bestilling tilrådes.

En cykelkuffert på flyet må max veje 25 kgs.

Send din cykel med Boomerang

Boomerang kurér service har mange års erfaring med transport af cykler til Mallorca.

Læs mere om denne service HER

Skal bookes direkte hos Boomerang

Cykelopbevaring

Cyklerne - både leje og egne cykler, står sikkert i et aflåst cykelrum om natten.

Flytider

Fly Seniorrejse

Forventede flytider

Udrejse lørdag den 7/5 2022
Aalborg - Palma kl. 15:25-18:30

Hjemrejse lørdag den 14/5 2022
Palma - Aalborg kl. 11:00-14:05

* Flytiderne er med forbehold for ændringer.

Der er ingen tidsforskel.

Mad ombord på flyet

Skal bestilles sammen med rejsen.

Prisen er inklusiv

20150503 120501

Alt det her får du med

Direkte fly fra Aalborg - Palma t/r

Transfer lufthavn-hotel t/r

1 stk bagage + 1 stk håndbagage (20+8 kgs)

Ophold på 4* hotel med gode cykelfaciliteter

Morgenmad og aftensmad 7 dage

Ved leje af cykel igennem os, bliver den leveret og afhentet på hotellet.

Tillæg: Cykeltransport eller leje af cykel.

Mulige tilkøb:

Enkeltværelse: kr. 1100,-

Leje af cykel: Afhænger af model

Mad ombord på flyet: kr. 190,- t/r

Cykeltransport på flyet kr. 1100,- inkl. lufthavnstransfer

Hotel PortBlue Club Pollentia Resort & Spa

Port Blue Papuga

Sportsresort med naturskøn placering og lækkert wellnessområde

Hvad enten du ønsker en aktiv eller afslappende ferie, er Hotel PortBlue Club Pollentia Resort & Spa lige noget for dig. Hotellet ligger mellem Port Pollencas havnebugt og S’Albuferetas naturreservat, som tilsammen udgør hotellets naturskønne omgivelser. Blot 25 meter fra hotellet ligger en strand, hvor du kan tage en dukkert i bølgerne - det er en strand, som egner sig godt til surfere, da det varierer, hvor meget strand der er tilgængeligt.

Hotellet byder på fantastiske poolområder med flere pools, seperat børnepool samt liggestole og parasoller. Uanset om du er til musik og aktiviteter ved poolen, eller ro og afslapning er området stort nok til begge dele. Animationsteamet arrangere daglige aktiviteter rundt omkring på resortet for både børn og voksne, og sørger naturligvis også for underholdning om aftenen.

Elsker du at være aktiv og rigtigt mærke adrenalinen pumpe rundt i kroppen, så finder du ikke mange hoteller, der har et ligeså imponerende udvalg af faciliteter som Hotel PortBlue Club Pollentia Resort. Hotellet har intet mindre end seks tennisbaner med græsunderlag, hvor du har mulighed for at leje din helt egen tennisinstruktør på hotellet. Herudover kan du spille beachvolley, squash og fodbold. Du kan også prøve kræfter med en omgang bueskydning eller prøve at dykke. Hotellet ligger tæt på bjergkæden Serra de Tramuntana, og det gør hotellet og rejsemålet til en oplagt destination for cykelentusiaster, da bjergkæden byder på mange spændende cykelruter.

Hvad enten du ønsker at stresse helt af efter en lang og aktiv dag, eller du blot forbinder ferie med ren afslapning og velvære, har Hotel PortBlue Club Pollentia Resort & Spa de helt perfekte faciliteter og omgivelser til dig. Hotellet har indenfor de seneste år bygget et nyt, imponerende wellnesscenter på over 3000 m2, som er fordelt på hele tre etager. Du har gratis adgang til både sauna, tyrkisk bad, jacuzzi, fitnesscenter og til det indendørs svømmebassin med semiolympiske mål på 25 meter. Så slap af i centrets fremragende pool, sauna, jacuzzi, dampbad, skønne sansebade eller stress af i varmstensområdet. Du kan også nyde en af de mange former for behandlinger(merbetaling), som du kan få af centrets smilende og professionelle personale, hvad enten du ønsker massage, aromaterapi eller en skønhedsbehandling i deres beautysalon. (Spafaciliteterne kan benyttes maks. 90 minutter pr. dag pr. person. Tidsbestilling i spaen er nødvendig. Minimumsalder er 16 år).  

Sådan bor du

Dobbelværelse
Dobbeltværelse "Maris" er hotellets standard værelser med enten mindre balkon eller terrasse. Hyggelige værelser med varme farver alle med eget bad/toilet med bruser, hårtørrer og toiletartikler. Der er desuden aircondition, telefon, TV, køleskab, gratis WiFi og safebox (mod gebyr). Dobbeltværelserne ligger i enten stueetagen eller på første sal og indrettet til maksimalt til to voksne og et barn. Til enebrug mod tillæg.
Dobbeltværelser = 22 m2

Dobbeltværelse Superior Village Plus
Dobbeltværelser Superior Village Plus er blevet renoveret og står flot med lyst møblement og mere rummelige end standardværelser både indvendigt og på balkonen eller terrassen. På balkonen og terrassen står et bord, stole og en loungestol. Større bad/toilet med bruser, hårtørrer og toiletartikler. Dobbeltværelser Superior Village Plus ligger i enten stueetagen eller på første sal og indrettet til maksimalt til to voksne og to børn. Enebrug mod tillæg.
Dobbeltværelser Superior = 32 m2
På forespørgsel og et tillæg på kr. 1000,- pr. person
(Kan ikke benyttes som enkeltværelse)

Pension
Opholdet er med halvpension.

Mere om Hotel Portblue Club Pollentia Resort & Spa
Hotellet har gratis WiFi som gælder alle områder og værelser.

Den nærmeste strand er forholdsvis smal og med rullesten, og det varierer, hvor meget strand der er, da vandstanden falder og stiger. Derfor tilbyder hotellet shuttlebus til stranden i Port de Pollentia og stranden i Alcudia, som kører flere gange dagligt.

Bestilling og betaling

20151017 134718

Bestilling

Sidste frist for bestilling er den 10/11 2021

Depositum & restbetaling

Depositum på kr. 2000,- bestilles ved bestilling af rejsen

Restbetaling forfalder 70 dage før afrejse.

Faktura fremsendes

Værelseskammerat

Hvis du skal dele værelse med en der bestiller selv, så skriver du bare navnet på vedkommende i kommentarfeltet.

Tryghedsgaranti

Du kan trygt bestille din rejse hos os, for hvis din rejse ender med at blive omfattet af et udrejseforbud, kan du 14 dage før afrejse gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere den og få dine penge refunderet.

Vejret

Mallorca Cykelrejse4

Behageligt klima på Mallorca

På Mallorca finder I skønt sommervejr året rundt. I de tidlige forårsmåneder og i sensommeren lokker øen især mange cykelturister til, som længes efter at komme ud på vejene i kort cykeltøj.

Mere om Mallorca

Pollensa Bjerge Mallorca Cykelferie

Mallorca har det hele…

Når man taler om ét feriemål, der har det hele, rangerer Mallorca højt på listen. Engang var Mallorca grisefester, i dag er Mallorca fornyet og fuld af spændende oplevelser. Her kan man alt – læn jer tilbage på de 14 kilometer lange strande, der regnes for at være nogle af Europas bedste. I behøver ikke køre langt væk fra kysten, hvis I vil opleve det ægte Mallorca. Her finder I hurtigt det lokale liv, der giver et godt indblik I, hvad Mallorca også er. 

Mallorca – lange sandstrande, tapas og et utal af oplevelse

Det tager kun tre timer at flyve til Mallorca, men selv om flyvetiden er kort, er der meget at glæde sig til. Her finder I en ø, der for alvor rummer alle de elementer, vi drømmer om på en ferie. Langstrakte sandstrande, flot natur og masser af solskinstimer. Her finder I alt fra gode restauranter til hyggelige bjergbyer og storbyferie i Palma. Det er let at forstå, at mange har Mallorca som deres feriefavorit!

Vejret på Mallorca

På Mallorca finder I skønt sommervejr året rundt. I de tidlige forårsmåneder er det især cykelryttere, der ankommer til øens lune forårsvejr, mens sommerens små 30 grader gør øen perfekt til en god sommerferie.

Om Mallorca

Mallorca er 3.640 km2 og på størrelse med Bornholm og Fyn tilsammen. Der bor 850.000, hvoraf Palma huser knap halvdelen. Øen tilhører De Baleariske Øer og ligger i Middelhavet som en del af Spanien.

Afrejse

Med os kan I rejse til Mallorca fra:
Billund
Aalborg
København

Flyvetid

Ca. 3 timer

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.
Alcudia: 1 time
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Valuta

Euro.

Miljøafgift/Eco Tax

Fra 1. juli 2016 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet, når I checker ind. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 2-5 euro pr. person over 16 år pr. overnattende døgn. Beløbet tillægges desuden spansk moms (VAT) på 10 %.

Strande

Mallorca er kendt for at have nogle af Europas absolut bedste strande. Mod nord i Alcudia findes den 14 km lange, smukke og usædvanligt børnevenlige Alcudia-strand med krystalklart vand og hvidt sand. Strandene omkring Palma Nova er dejlige og indbydende med finkornet sand. Strandene vedligeholdes konstant og bliver løbende forsynet med nyt, rent sand for at holde den høje standard. Derudover er der et utal af små, hyggelige bugter med azurblåt vand.

Mad og drikke

På Mallorca ligger der mange restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Vi anbefaler, at I prøver den lokale tapas på jeres ferie – det smager fantastisk!