
Danmark Rundt på cykel

ONLINE informationsmøde den 22 februar kl. 19:00
Med servicebil og fuld forplejning
Ingen velgørenhed og indsamling af sponsorater
Start i Vejle eller Hvidovre (gratis parkering)

Danmark Rundt på 7 dage
Danmark hyggeligste cykeltur
1000 kilometer fordelt på 7 etaper.
Touren er for den almindelige cykelmotionist som har lyst til en tur rundt i vores dejlige Danske land. Vi kørte turen for første gang sidste sommer og konklusionen var efterfølgende, at det ikke er nødvendigt at køre sydpå for, at få en fantastisk cykeloplevelse!
Det danske landskab er smukt og idyllisk og især i august, hvor de farvestrålende markblomster står i fuldt flor langs vejkanten, fuglene synger på det højeste og der er god varme i luften.
Ruten byder på kørsel igennem smukke marklandskaber på Fyn, den flade landevej på Lolland, langs Strandvejen med de imponerende rigmandsvillaer og den smukke kystrute på Nordsjælland. Vi skal med Molslinjen til Århus, hvorfra vi fortsætter turen rundt i de alsidige jyske landskaber, inden vi kommer retur til vores udgangspunkt.
Uforglemmelig social oplevelse
Dét at cykle Danmark Rundt handler ikke kun om at træde i pedalerne, men i lige så høj grad om et fantastisk socialt fællesskab på det enkelte hold. Uanset om du tilmelder dig sammen med en kammerat, din veninde eller på egen hånd, så venter der en stor social oplevelse, som skaber nye venskaber på kryds og tværs.
Alt er arrangeret
Glæd dig til en tur, hvor vi sørger for alt det praktiske, imens du cykler og nyder de skønne omgivelser og sociale fællesskab med dine holdkammerater.
Undervejs overnatter vi på gode hoteller og kroer, som ved hvad vi har brug for, for at være friske og klar til en ny dag på cyklerne og vi har servicebil med, som fragter din bagage og disker op med forplejning undervejs.
Ingen velgørenhed eller krav om sponsorstøtte
Du skal ikke skal lave noget velgørenhedsarbejde eller indsamle sponsorater for at deltage på turen.
* Rejsen kan bestilles gratis og uforpligtende med kr. 0,- i depositum frem til den 15. februar 2021
Læs mere om Danmark Rundt her
Hvornår kører vi Danmark Rundt?

Turen køres i nedenstående uger
2021
Den 26. juni - 2. juli (uge 26)
Den 2. - 8. august (uge 31)
Start og slut i Vejle og Hvidovre (gratis parkering begge steder)
Vælg hvilket hold du vil køre på ved tilmelding.
22 pladser på hvert hold
Hvordan foregår træningsforløbet?

Træning og form
Det er individuelt hvor meget den enkelte rytter har brug for at træne, men vores anbefaling er, at man som minimum har kørt 2000 km i løbet af foråret og frem til afgang.
De fælles forberedelser starter i slutningen af marts måned, hvor holdet mødes til første fælles træningssamling. Datoen for dette afhænger af vejret. Der vil fra første træningsdag og frem til touren være et tilbud om ca. 8-10 fælles træningsdage (lørdag/søndage+ evt. helligdage), hvoraf minimum 4 af dem vil være obligatoriske. Hertil kommer selvtræningen, som er mindst lige så vigtig som fællestræningen. Det er stadig vigtig at du også træner individuelt.
Første træning er typisk på imellem 50-70 km hvorefter I øger med ca. 30 km pr. gang indtil I når den lange træning på ca 170 km 1-2 uger før afgang.
De fælles træningssamlinger vil udgøre en samlet distance på ca. 1000 kilometer.
Mødested for træning vil variere fra gang til gang i jeres geografiske område, så I kommer lidt rundt og dermed prøver kræfter med forskelligt terræn.
Træningskalenderen fremsendes på mail ca. 6 måneder før afgang.
Kaptajnens opgave
Holdkaptajnen har god erfaring med holdkørsel og han har både ansvaret for træningen og for, at der køres sikkert og forsvarligt undervejs. Det skal dog understreges, at det overordnede ansvar for sikkerhed er hos den enkelte rytter.
Sikkerhed og teamwork er og skal være ledetråden.
Du får et sæt Team Tøj

Team tøj Papuga Tours
Vi kører i lækkert cykeltøj fra X-treme.
Tøjet er i høj kvalitet og bukserne er specielt udviklet til at køre langdistanceløb.
Du får følgende udleveret:
1 * kortærmet cykeltrøje
1 * par korte BIB bukser
Det er muligt at tilkøbe ekstra tøj til turen.
Skal jeg køre i tøjet hver dag ?
Nej, det er ikke et krav at du kører i tøjet hver dag, men vi ser gerne at I som minimum kører i det på dag 1 og 7.
7 alsidige etaper

7 etaper
Touren består af i alt 7 etaper, som er på imellem 125 og 180 km.
Holdene holder planlagte pauser 3 gange om dagen. Et kortere stop formiddag og eftermiddag, hvor depoterne tankes op med diverse lækkerier samt drikkevarer i form af rugbrød, frugt, grøntsager, sødt & salt samt kaffe, vand og saftevand.
Ved frokost gøres et længere stop, hvor vi spiser frokost som vi får med fra hotellerne. Dette er typisk sandwich og pasta salat.
Der vil være mulighed for opfyldning af vand i drikkedunkene ved hvert stop.
Derudover vil der være de TP'er (tissepauser) som er nødvendige undervejs.
Eksempel på ruter
Dag 1
Vejle - Faaborg ca. 150 km
En smuk tur som starter ud med lidt af Vejles bakker og slutter af med kørsel ned langs den Fynske vestkyst.
Ca. 1000 højdemeter
Dag 2
Faaborg - Falster ca. 148 km
En forholdsvis flad tur hvor vi skal med færge fra Spodsbjerg til Tårs på Lolland
Ca. 600 højdemeter
Dag 3
Falster - Snekkersten ca. 170 km
Vi begiver os nordpå og slutter turen af med kørsel langs Strandvejen.
Ca. 900 højdemeter
Dag 4
Snekkersten - Sabroe ca. 125 km
En flot tur via Nordsjællands kyststrækning. I dag skal vi med 2 færger - først fra Rørvig til Hundested og efterfølgende med Molslinjen til Århus.
Ca. 800 højdemeter
Dag 5
Sabroe - Rebild ca. 138 km
Vi fortsætter touren indover det Midtjyske inden vi ankommer til dagens mål i Rebild Bakker.
Ca. 1200 højdemeter
Dag 6
Rebild - Lemvig ca. 184 km
En flot tur hvor vi lige rammer det Nordjyske inden vi fortsætter mod Holstebro som er dagens overnatnings by.
Ca. 850 højdemeter
Dag 7
Lemvig - Brørup ca. 156 km
Touren sidste etape går langs vestkysten med afslutning i Brørup
Ca. 900 højdemeter
Med forbehold for ændringer
Hvor stærkt kører vi ?
Hastighed
Det forventes at turen køres med en march hastighed på ca. 25-28 km/t ud af lige landevej - dermed også sagt, at hvis du kan holde en fart på 25 km/t alene på lige landevej, kan du sagtens være med på denne tour.
Er der vind i ryggen og krudt i benene, er det naturligvis oplagt at hastigheden øges i det omfang alle kan være med.
Hvis du har spørgsmål til hastigheden så ring til Gitte på +45 60 14 45 56
Vi Cykler Sammen
Der er ingen der efterlades og hvis der er en der bliver træt er det holdets opgave at pakke vedkommende ind i feltet.
Det handler ikke om at komme først, men om at få alle med!
Når det fælles træningsforløb starter vil hastigheden formentlig være noget lavere end det I kører afsted på touren, men I rykker jer sammen i løbet af træningsforløbet!
Hoteller & Forplejning
Gode hoteller og kroer
Vi bor på gode hoteller og kroer (minimum 3 stjerner) som er gearet til at have cykelgæster.
I bor som udgangspunkt 2 sammen i et dobbeltværelse, men der er også mulighed for at tilkøbe enkeltværelse (begrænset antal)
Der er enkeltdyner på alle hoteller.
Hvis I på forhånd ved hvem I skal bo sammen med, så gør gerne opmærksom på det ved bestilling af rejsen.
Forplejning
Opholdet på hotellerne er med aftens- og morgenmad samt frokostsandwich eller pastasalat, som vi får med fra hotellerne.
Depoter
På formiddag- og eftermiddagsdepoterne vil der være et bredt udvalg af lækkerier i form af salt og sødt samt hvad serviceteamet ellers vurderer at der er brug for.
Bagsmækken er inkluderet i prisen
Er en stor og vigtig del af touren og her vi hver dag fejrer, at vi er kommet i mål. Vores uundværlige serviceteam disker op med kolde forfriskninger og andre lækkerier så depoterne kan blive tanket op igen. Bagsmækken er åben når vi kommer i mål og åbnes igen efter aftensmaden.
Det eneste du selv skal betale på touren er drikkevarer til aftensmaden.
Servicebiler & Serviceteams
Servicebil
Holdet har en to-mandsbetjent servicebil som indeholder forplejning, reservedele, førstehjælpstaske samt jeres bagage. Denne følger holdet i det omfang det er muligt. Nogle steder – eks. på aflukkede cykelstier vil den slippe os og køre frem og møde os så snart det er muligt.
Prisen er inklusiv
Alt det her får du med
Tilbud om 5-7 fællestræning i løbet af foråret.
Morgenmad for både rytter og familie inden afgang.
6 x overnatninger på gode hoteller & kroer.
Morgen- & aftensmad undervejs.
Frokost 7 dage.
Servicebil & serviceteam
Færgeoverfarter.
1 par cykelbukser (korte).
1 cykeltrøje
Taske til opbevaring af småting på turen.
Mulige tilkøb
Betaling
Ved betaling af depositum på kr. 1500,00 er du sikret en plads på holdet.
Depositummet fratrækkes rejsens pris ved restbetaling så restbeløbet er kr. 6495,-
Sidste frist for indbetaling af restbeløbet 60 dage før afgang
Bestilling & Betaling
Bestilling
Sidste frist for bestilling er den 15. februar 2021.
Med forbehold for ledige pladser
Depositum & restbetaling
Rejsen kan bestilles mod et depositum på kr. 2000,- v/bestilling.
Restbetaling forfalder 1. april 2021
Hvis rejsen ikke gennemføres grundet udrejseforbud
Hos Papuga A/S følger vi vejledningerne hos Udenrigsministeriet, for at skabe tryghed for vores kunder. Såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til din kommende feriedestination 14 dage før det aftalte udrejsetidspunkt, kan du gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere og få dine penge refunderet.
I enhver henseende forpligter kunden sig til, at købe det cykeltøj der evt. er bestilt.
Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den aftalte udrejsedag.
Invitation til online Informationsmøde

Du inviteres til ZOOM møde den 22. februar kl. 19:00 - 20:30
Deltag i mødet ved at logge ind HER
Meeting ID: 924 2731 0238
Passcode: 944302