Jylland Rundt - langs kysten

7 etaper - 1150 kilometer
Med hoteller, servicebil og fuld forplejning
Ingen velgørenhedsarbejde eller indsamling af sponsorater
Online informationsmøde den 22. februar 2021 kl. 19.00

Etape tur igennem noget af Danmarks skønneste og mest varierede natur
Jylland er fantastisk
- Og fyldt med kontraster!
Med havets brusen i ørerne suser vi afsted langs vestkystruten, hvor marsken, klitterne og den danske hede venter. Videre nordpå fortsætter vi igennem store grønne skove og nationalparker, forbi smukke søer og med ophold i livlige badebyer. Vi når til toppen af Danmark og kører retur via Østkysten, som alt andet lige er betydelig mere kuperet end den vestlige del af ruten. Her følger flere af de østjyske fjorde - ofte med kørsel næsten i vandkanten, ligesom ruterne byder på naturskønne kilometer på nedlagte jernbanespor.
Med start og slut i Vejle vil det være oplagt at afslutte turen med en sjov bakkespurt på en af Danmarks stejleste bakker:)
Samme koncept som Paris
Undervejs bor I på gode danske hoteller med gode senge, solid forplejning og sikker opbevaring til jeres cykler.
Da vi er et rejsebureau stiller vi ikke krav om velgørende arbejde eller indsamling af sponsorater. Vi sørger for alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om at cykle og komme i form til touren og med med en holdkaptajn i spidsen samt et uvurderligt serviceteam, er rammerne skabt for at gi' dig den bedste ferie på 2 hjul.
Touren er på i alt ca. 1170 kilometer med ca. 4800 højdemeter
Læs mere om Jylland Rundt her
Hvornår kører vi Jylland Rundt ?

Vælg imellem 2 uger
Uge 27
Start i fra Vejle mandag den 5. juli 2021
Slut i Vejle søndag den 11. juli 2021
Uge 34
Start i fra Vejle mandag den 23. august 2021
Slut i Vejle søndag den 29. august 2021
Der er gratis parkering ved vores garageanlæg i Vejle.
Hvad forventer vi af dig ?

Cykel
Du skal køre på din egen racercykel.
Mærke, alder eller udseende er ikke afgørende, det vigtigste er at den er fornuftig og kan klare et træningsforløb samt de knap 1100 kilometer rundt i Jylland
Træning og form
Det er individuelt hvor meget den enkelte har brug for at træne, men vores anbefaling er, at man som minimum har kørt det dobbelte af distancen - ca. 2200 km i løbet af foråret og frem til afgang.
Vores anbefaling er at du sørger for at holde denne års form ved lige henover vinteren, for så er det bare så meget lettere at komme i gang i gang igen.
Des bedre form du er i jo bedre oplevelse får du :)
Holdet starter fælles træning i løbet af marts, hvorefter der vil være tilbud om 5-7 fællestræninger frem til afgang. Fælles træningen er et tilbud og dermed frivillig, men vi anbefaler at du som minimum deltager i 3 træninger inden afgang.
Er I mange fra Sjælland kan I træne sammen på Sjælland, så I slipper for køre til Jylland og træne.
Ingen velgørenhed eller krav om sponsorstøtte
Hos Papuga Tours stilles der ikke krav om at bidrage med sponsorater eller yde frivilligt arbejde for at deltage på turen.
Ligeledes cykler hver deltager på sin egen cykel og med egen hjelm.
Vi er et almindelige rejsebureau, som blot stiller krav til den fysiske form forud for rejsen.
GLÆD dig til en uforglemmelig oplevelse!
Hvordan forløber fællestræningen ?

Fællestræning
Holdet mødes til første fællestræning i slutningen af marts måned og herefter mødes I ca. 5-7 gange i løbet af forårsmånederne og frem til afgang. Vi fremsender en træningskalender med datoer for alle træninger i starten af januar måned 2021 så du kan få dem indtastet i din kalender.
Fællestræningen vil ligge på lørdage eller søndage + evt. enkelte helligdage.
Er I mange fra Sjælland kan I træne sammen på Sjælland og dermed slippe for at køre til Jylland for at træne.
Mød op til så mange som muligt
Fællestræning er et gratis tilbud som vi anbefaler at alle bakker op omkring.
Vi forventer ikke, at du tilsidesætter alt andet for, at være med til alle fælles træninger, men vi ser gerne, at du prioriterer dem og deltager i så mange som muligt.
Distance
Den første fælles træning er typisk på imellem 70-80 km hvorefter I øger med ca. 20 km pr. gang indtil I når den lange træning på ca 200 km 2-3 uger før afgang.
De fælles træningssamlinger vil tilsammen udgøre ca. 900-1000 km.
Mødested for træning vil variere fra gang til gang i på Jylland og Fyn, så I kommer lidt rundt og dermed prøver kræfter med forskelligt terræn.
Dette stiller jer kun bedre til touren :)
I får et sæt Team Tøj

Tour Tøj
Vi kører i lækkert cykeltøj fra X-treme.
Tøjet er i høj kvalitet og bukserne er specielt udviklet til at køre langdistanceløb.
Med i prisen følger:
1 * kortærmet cykeltrøje
1 * par korte BIB bukser
Skal jeg køre i tøjet hver dag ?
Nej, det er ikke et krav at du kører i tøjet hver dag, men vi ser gerne at du som minimum kører i det den første og sidste dag.
Hvad du kører i de andre dage er op til dig selv.
Tøjprøvning
Vi afholder tøjprøvning i starten af januar måned, hvorefter det vil være muligt at bestille mere tøj.
7 etaper rundt langs Jyllands kyst

7 etaper
Touren køres på 7 etaper med distancer på imellem ca. 110 og 190 kilometer om dagen.
Dag 1: ca. 125 km
Dag 2: ca. 180 km
Dag 3: ca. 175 km
Dag 4: ca. 190 km
Dag 5: ca. 135 km
Dag 6: ca. 190 km
Dag 7: ca. 175 km
Læs mere om etaperne under 'Rutebeskrivelse' længere nede på siden.
Der er planlagt pause 3 gange i løbet af hver etape. Et kortere stop formiddag og eftermiddag, hvor depoterne tankes op med diverse lækkerier samt drikkevarer i form af rugbrød, frugt, grøntsager, sødt & salt samt kaffe, vand og saftevand.
Ved frokost gøres et længere stop, hvor depotbilerne holder klar med dagens frokost, som vi har fået med fra hotellet.
Der vil være mulighed for opfyldning af vand i drikkedunkene ved hvert stop.
Derudover vil der være de TP'er (tissepauser) mm som er nødvendige undervejs.
Hastighed

Hastighed
Det forventes at turen køres med en march hastighed på ca. 25 km/t ud af lige landevej - dermed også sagt, at hvis du kan holde en fart på 25 km/t alene på lige landevej, kan du sagtens være med på denne tour.
Er der vind i ryggen og krudt i benene, er det naturligvis oplagt at hastigheden øges i det omfang alle kan være med.
Hvis du har spørgsmål til hastigheden så ring til Gitte på +45 60 14 45 56
Vi Cykler Sammen
Der er ingen der efterlades og hvis der er en der bliver træt er det holdets opgave at pakke vedkommende ind i feltet.
Det handler ikke om at komme først, men om at få alle med!
Når det fælles træningsforløb starter vil hastigheden formentlig være noget lavere end det I kører afsted på touren, men I rykker jer sammen i løbet af træningsforløbet!
Hoteller & Forplejning

3 og 4* hoteller
Vi bor på gode hoteller med gode senge og solid forplejning, så vi an få tanket depoterne godt op til næste dags etape.
Der er styr på de praktiske detaljer omkring evt. vask af cykel samt aflåst cykelopbevaring mm.
Prisen er baseret på at I bor 2 sammen i et dobbeltværelse, men der er også mulighed for at tilkøbe enkeltværelse (begrænset antal)
Der er enkeltdyner på alle hoteller.
Hvis I på forhånd ved hvem I skal bo sammen med, så gør meget gerne opmærksom på det ved bestilling af rejsen.
Forplejning
Opholdet på hotellerne er med aftensmad - fortrinsvis buffet samt en solid morgenmadsbuffet. Derudover får vi frokostsandwich eller pastasalat med fra hotellerne.
Depoter
På formiddag- og eftermiddagsdepoterne disker vores serviceteam op med lækkerier i form af rugbrød, snack, og hvad vi ellers har brug for undervejs. Det vil være muligt at fylde drikkedunke op ved alle depoter.
Bagsmækken
- er inkluderet i prisen på Jylland Rundt og er en vigtig del af touren. Det er nemlig her vi hver dag fejrer, at vi er kommet i mål og her hvor vores uundværlige serviceteam disker op med kolde forfriskninger (øl, vin, vand, kakao mm) og andre lækkerier (chips, chokolade, slik mm) så depoterne kan blive tanket op igen.
Bagsmækken er åben når vi kommer i mål og åbnes igen efter aftensmaden.
Det eneste du selv skal betale på touren er drikkevarer til aftensmaden og specielle energiprodukter hvis du har brig for det.
Servicebiler & Serviceteams
Servicebiler
Der er tilknyttet en 2 mands betjent servicebil, som foruden at fragte jeres bagage imellem hotellerne også indeholder reservedel, førstehjælpstaske, proviant og drikkevarer mm I har brug for undervejs.
Der er en ekstra plads i servicebilen i tilfælde af uheld og sygdom.
Denne følger holdet i det omfang det er muligt. Nogle steder – eks. på aflukkede cykelstier vil den slippe os og køre frem og møde holdet igen så snart det er muligt.
Hvad koster det at deltage på turen?

Alt det her får du med
Tilbud om 5-7 fællestræning i løbet af foråret.
Morgenmad for både rytter og familie inden afgang.
6 x overnatninger på gode hoteller & kroer.
Morgen- & aftensmad undervejs.
Frokost 7 dage.
Servicebil & serviceteam
Færgeoverfarter.
1 par cykelbukser (korte).
1 cykeltrøje
Taske til opbevaring af småting på turen.
Mulige tilkøb
Bestilling og betaling

Bestilling
Sidste frist for bestilling er den 1. marts 2021.
Med forbehold for ledige pladser
Depositum & restbetaling
Rejsen kan bestilles gratis og uforpligtende indtil med kr. 0,- i depositum frem til den 15. februar 2021
Restbetaling forfalder 1. april 2021
Hvis rejsen ikke gennemføres grundet udrejseforbud
Hos Papuga A/S følger vi vejledningerne hos Udenrigsministeriet, for at skabe tryghed for vores kunder. Såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til din kommende feriedestination 14 dage før det aftalte udrejsetidspunkt, kan du gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere og få dine penge refunderet.
I enhver henseende forpligter kunden sig til, at købe det cykeltøj der evt. er bestilt.
Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den aftalte udrejsedag.
Invitation til ONLINE informationsmøde den 22. februar 2021

Få svar på dine spørgsmål
Det er helt almindeligt at der opstår en masse spørgsmål forud for en etapetur og ofte, er det de samme rytterne sidder med.
Vi afholder derfor et virtuelt informationsmøde hvor alle med interessen for turen - det kan være dig selv som rytter og din familie, er velkommen til at logge ind og lytte med.
Der er sat 1 time af til mødet, hvor vi kommer hele vejen rundt - både omkring træningsforløb og de praktiske forberedelser forud for touren.
Det er dog vigtigt at understrege, at du altid er velkommen til at ringe eller sende en mail hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret her og nu
Send en mail til Gitte hvis du vil have yderligere info om informationsmødet.
Deltag i mødet ved at logge ind HER
(Uploades 7 dage før mødet)
Meeting ID: Følger 7 dage før mødet afholdes
Passcode: Følger 7 dage før mødet afholdes
Rutebeskrivelse
Dag 1 (Vejle - Åbenrå)

Ca. 125 km
Beskrivelse følger
Dag 2 (Åbenrå - Esbjerg)

Ca. 180 km
Beskrivelse følger
Dag 3 (Esbjerg - Lemvig)

Ca. 175 kilometer
Beskrivelse følger
Dag 4 (Lemvig - Blokhus)

Ca. 190 km
Beskrivelse følger
Dag 5 (Blokhus - Skagen)

Ca. 135 km
Beskrivelse følger
Dag 6 (Skagen - Randers)

Ca. 190 km
Beskrivelse følger
Dag 7 (Randers - Vejle)

Ca 175 km
Beskrivelse følger