facebook share

Cykelferie på Mallorca i efteråret

Racer Icon

4 forskellige niveauer hver dag

Ophold på hyggeligt hotel i Alcudia

Pakkerejse med fly, transfer, all inclusive på hotellet og cykelpakke inkluderet

Det fulde beløb refunderes hvis rejsen annulleres

Dato

kr. 8695,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8295,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8295,-
kr. 2000,-
Ja

Cykelferie i Europa's cykelparadis

Mallorca er (også)fantastisk i efteråret

Mange tager til Mallorca i foråret for at køre sig i form, men efteråret indbyder i dén grad også at til at tage på cykelferie i Europa's cykelparadis!

Behagelige temperaturer, opvarmet havvand  fantastiske udsigter og god plads på de mange fantastiske cykelveje.

Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden side danner rammen for din cykelferie.

4 cykelniveauer hver dag

Med 4 forskellige cykelniveauer hver dag, er der rig mulighed for vælge imellem fladere etaper på caféholdet, men også for at brænde en masse krudt af i Mallorcas udfordrende bjerge. Du kan selvfølgelig frit skifte imellem holdene fra dag til dag - det er dig og dine ben der bestemmer farten.

Mallorca's kendte stigninger

Du får mulighed for at køre den dejlige tur ud til øens nordligste punkt Cap de Formentor, eller du kan vælge at tage turen ned i Sa Calobra og 'klatre' de knap 10 km op ad den kendte stigning. Og så er der jo selvfølgelig Kongeetapen hvor du prøver kræfter med Puig Major der med sine 14 km er Mallorcas længste stigning.
Vi oplever den dejlige natur helt tæt på og vi kommer igennem de små hyggelige landsbyer, som er kendetegnet for Mallorca.

Fælles for alle hold er at vi hygger os og vi cykler sammen - både ud og hjem. Der er ikke nogen der efterlades på ruten.

Hyggeligt hotel

Vi bor på et hyggeligt hotel i Alcudia - naturligvis med det velkendte all inclusive koncept, der danner rammen for vores fælles eftermiddagsbagsmæk og aftenhygge.

Du kan læse mere om hotellet i afsnittet nedenfor.

Glæd dig

Til en cykelferie, hvor det ikke handler om at komme først, men om at komme med - og hvor der er også er tid til afslapning og hyggeligt samvær med de øvrige gæster.

Hvad forventer vi af dig ?

20150503 120501

At du får en fantastisk ferie

Vores gæster rejser til Mallorca med forskellige forudsætninger, men fælles for dem alle er, at de både kan li' at cykle, slappe af og hygge sig.

Det sociale fællesskab vægter højt og det glæder os at se hvordan vores gæster hurtigt knytter venskaber på kryds og tværs.

Form

Din form er ikke afgørende for at deltage på rejsen, for med 4 forskellige cykelniveauer hver dag er der helt sikkert også et niveau der passer til dig. Dette kan du læse om under cykelniveauer.

Glæd dig til en fantastisk og hyggelig cykelferie :)

Hvilke uger er vi på Mallorca i efteråret 2022

Mallorca Cykelrejse Racercykel1 (1)

Vælg imellem 3 uger

Du kan komme med til Mallorca i nedenstående uger:

Uge 39
Udrejse lørdag den 24/9 2022
Hjemrejse lørdag den 1/10 2022

Uge 40
Udrejse lørdag den 1/10 2022
Hjemrejse lørdag den 8/10 2022

Uge 41
Udrejse lørdag den 8/10 2022
Hjemrejse lørdag den 15/10 2022

Vi kører med 4 forskellige cykelniveauer i alle uger

Cykelniveau

Mallorca Cykelferie Racercykel4 (1)

Racercykel

Motionist+:
Hastighed ca. 28-32 km/t på lige landevej.
Er du i god form og er frisk på at gi' den gas på lige vej, så er motionist+ holdet der passer til dig.
Afhængig af niveauet den pågældende dag, prøver vi bedst muligt at finde en passende hastighed (imellem de angivne 28-32 km/t på lige vej) som passer alle.
Har du ekstra krudt i benene, er du velkommen til at tage et par ekstra bakkespurter på stigningerne :)
Ruter på ca. 85 - 125 km (Kongeetapen på 146 km)
Tid til et kaffestop undervejs hvis der er enighed på holdet

Motionist:
Hastighed ca. 25-27 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre langt og gerne vil have nogle højdemeter i benene, men stadig i en moderat hastighed på lige vej.
Ruter på ca. 80 - 120 km
Tid til kaffestop undervejs.

Ærlige 25:
Hastighed 25 km/t på lige landevej.
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange etaper, men som har brug for at kende den præcise hastighed. Holdet hedder ærlige 25 fordi der køres 25 km/t på lige vej.
Ruter på ca. 70 - 110 km
Tid til kaffestop undervejs.

Café:
Hastighed ca. 22 km/t på lige landevej.
Navnet indikerer formålet med dette hold, nemlig at vi godt kan lide at cykle, men vi vil også meget gerne hygge os og drikke kaffe undervejs.
Ruter på ca. 40 - 65 km

Du kan frit skifte hold fra dag til dag - det er det og dine ben der bestemmer.

OBS: Den angivne hastighed er på lige landevej - op- og nedkørsler køres i eget tempo med opsamling på toppen og igen i bunden, inden vi fortsætter videre i samlet flot.

Cykeldagen

Mallorca Cykelrejse8

Cykeldagen

Vi kører fra hotellet kl. 09 og afhængig af distancen er er vi tilbage på hotellet imellem kl. 13:30 - 16:30.

Der er 4 forskellige cykelniveauer hver dag og du bestemmer selv hvilket hold du vil køre på.
Vi forventer blot at du kan gennemføre den tur du tager på, men det er også vigtigt at understrege, at ingen efterlades undervejs - Vi Cykler Sammen!

Der er indlagt pauser undervejs og antallet afhænger af hvilket hold du kører på. Alle hold spiser som udgangspunkt frokost på en af Mallorcas hyggelige cafeer (egen betaling) (prisen på frokost incl. en sodavand er typisk mellem eur 6-12 pr. person).

Nok er vi kommet til Mallorca for at cykle, men det er helt i orden at tage en hviledag eller to i løbet af ugen. Benene kan blive trætte og måske er der noget af Mallorca som du gerne vil opleve på andet end en cykel.

Vi gør meget ud af det sociale fællesskab og det betyder meget for os, at vores gæster har en god oplevelse - både på cyklen, men også socialt.
Vi opfordrer derfor til, at alle hold afslutter cykeldagen sammen med en kold forfriskning i hotellets pool område.

Ved bagsmækken er vi alle på samme hold :)

Inden aftensmaden afholder vi et kort informationsmøde, inden vi spiser fælles middag kl. 19:30.

Ruter

PMI Formentov 3

Ruter på Mallorca

Motionist+

Distance/højdemeter

 

104 km – 1076 m

Orienten

93 km - 1033 m

Arta kloster

104 km - 1172 m

Nonneklosteret (frokost på toppen)

82 km – 1389 m

Formentor (inkl. Sant Vicent). Evt. frokost ved trappen i Pollenca.

158 km - 2500 m

Kongeetapen

74 km – 1026 m

Benzintanken og hjem via Port Pollenca

 

Motionist

Distance/højdemeter

 

74 km - 863 m

Santa Llùcia kloster

93 km - 1033 m

Arta kloster

104 km - 1172 m

Nonneklosteret (frokost på toppen)

82 km – 1389 m

Formentor (inkl. Sant Vicent). Evt. frokost ved trappen i Pollenca.

112 km - 2203 m

Sa Calobra (mulighed for at afkorte til 90 km)

74 km – 1026 m

Benzintanken og hjem via Port Pollenca

 

Ærlige 25

Distance/højdemeter

 

74 km - 863 m

Santa Llùcia kloster

93 km - 1033 m

Arta kloster

64 km - 554 m

Sineu

82 km – 1389 m

Formentor (inkl. Sant Vicent). Evt. frokost ved trappen i Pollenca.

73 km - 727 m

Petra

74 km – 1026 m

Benzintanken og hjem via Port Pollenca

 

Cafe:

Distance/højdemeter

 

57 km - 561 m

Gl. Alcudia - langs kysten - grønne dal - Caimari - Sa Pobla

58 km - 471 m

Sa Pobla - Llubi - Sineu (cykelbane) - Muro

63 km - 592 m

Petra

63 km - 436 m

Port Pollenca - Sant Vincenc - Pollenca

59 km – 535 m

Sa Pobla - Búger - Santa Magdalena - Campanet

44 km - 504 m

Victoria - Pollenca


Alle 4 niveauer kører hver dag og du kan frit skifte imellem holdene fra dag til dag.

OBS: Ovenstående er vejledende og dagene er nævnt i vilkårlig rækkefølge.

Med forbehold for ændringer samt nye tiltag.

Lej eller medbring din egen cykel

Astoria Playa Cykelferie Mallorca6

Leje af cykel på Mallorca

Du kan leje en cykel igennem os og det er nemt, for cyklerne bliver leveret og afhentet på dit hotel.
Alle cykler er gode carbon cykler med bjerggearing.

Cyklerne lejes i 6 dage (søn-fre) med mindre andet aftales.

Vi samarbejder med Wheelssport.net og tilbyder nedenstående modeller:

ROAD CARBON / EDDY MERCKX SALLANCHES 64 (11*32)
Pris kr. 1150,- / 6 dage
Se cyklen med specifikationer HER

ROAD CARBON DISC / MERCKX SALLANCHES 64 (11*32 11 Speed)
Pris kr. 1420,-
Se cyklen med specifikationer HER

ROAD CARBON DISC DI2 (11*32 11 Speed)
Pris kr. 1800,- / 6 dage
Se cyklen med specifikationer HER
** På forespoørgsel

Forsikring (ikke tyveri) og afhentning ved nedbrud er inkluderet i leje prisen.

Cyklerne bliver leveret på hotellet om morgenen på den første lejedag (søndag)

Egen cykel

Du kan også tage din egen cykel med til Mallorca.
Prisen på at få en cykelkuffert med på flyet er kr. 900,- inkl. transfer fra lufthavn til hotel t/r)
Cykeltransport skal bestilles sammen med rejsen.

Bemærk at der er begrænset antal plads så tidlig bestilling tilrådes.

En cykelkuffert på flyet må max veje 25 kgs.

Tag gerne din ledsager med

Mallorca Seniorrejse4

Tag din ledsager med til Mallorca

Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen.
Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Der vil være rig mulighed for, at slappe af i hotellets skønne omgivelser, tage til stranden, gå en tur ind til byen eller måske har du også lyst til, at tage på udflugt og se nærmere på øens mange seværdigheder.

Ledsagere får kr. 500,- i rabat på rejsen (v/2 personer i et delt dobbeltværelse)

Send en mail til Gitte for mere information omkring ledsagerrejsen.

Vejret

Mallorca Seniorrejse15

Behageligt klima på Mallorca

På Mallorca finder I skønt sommervejr året rundt. I de tidlige forårsmåneder og i sensommeren lokker øen især mange cykelturister til, som længes efter at komme ud på vejene i kort cykeltøj.
Fordelen ved sensommeren er, at det hele har været varmet på henover sommeren, så især havvandet er en dukkert værd efter en dag på cyklen.

Prisen er inklusiv

12

Alt det her får du med

Direkte fly fra Billund, Kastrup & Aalborg til Palma t/r

Transport lufthavn-hotel t/r

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på hotel Amapola

All inclusive på hotellet (både mad og drikkevarer)

Daglige cykelture på 4 forskellige niveauer (du vælger selv hold og kan skifte hold hver dag)

Danske cykelguider på alle hold.

Ved leje af cykel igennem os, bliver den leveret og afhentet på hotellet.
20 kgs bagage + 5 kg håndbagage.

Tillæg: Cykeltransport eller leje af cykel.

Mulige tilkøb:

Mad ombord på flyet kr 190,- t/r

Cykeltransport på flyet kr. 1100,- t/r

Leje af cykel på Mallorca - fra kr. 1150,-

Sø-udsigt kr. 600,- pr. person

Enkeltværelse kr. 1800,- pr. uge

Flytider

Fly Rejser

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om lørdagen

Billund - Palma: Udrejse kl. 07:00 - ankomst kl. 10:30
Palma - Billund: Hjemrejse kl. 10:45 - ankomst kl. 14:45

Kastrup - Palma: Udrejse kl. 07:00 - ankomst kl. 10:00
Palma - Kastrup: Hjemrejse kl. 19:25 - ankomst kl. 22:25

Aalborg - Palma: Udrejse kl. 15:25 - ankomst kl. 18:30
Palma - Aalborg: Hjemrejse kl. 11:00 - ankomst kl. 14:05

Der er ingen tidsforskel.

 

Bestilling & betaling

20151017 134718

Bestilling

Rejsen kan bestilles så længe der er ledige pladser.

Depositum & restbetaling

Rejsen kan bestilles mod et depositum på kr. 2000,- v/bestilling.

Restbetaling forfalder 70 dage før afrejse.

Tryghedsgaranti

Du kan trygt bestille din rejse hos os for hvis din rejse ender med at blive omfattet af et udrejseforbud, kan du 14 dage før afrejse gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere den og få dine penge refunderet.

All Inclusive-hotel lige ved Esperanza-søen

Hotel Amapola

Spain Mallorca Alcudia Hotel Amapola Pool View

Lækkert hotel med fantastisk beliggenhed.

Hotel Amapola ligger i et af de mest rolige områder ved Alcudia-bugten, så du er sikret en ferie i afslapningens tegn. Du bor lige ved den charmerende og flotte Esperanza-sø og har udsigt over de naturlige omgivelser fra alle værelser, hvilket gør dette til et af de mest eftertragtede områder i Alcudia.

På hotellet finder du mange skønne faciliteter såsom tennis, minigolf, volleyball, samt regelmæssig underholdning.
Hotellet har et rigtigt fint poolområde, beliggende med en fantastisk udsigt udover søen, som ligger klods op af hotellets poolområde.

Uanset om du er til rendyrket afslapning eller samtidig ønsker at være aktive på din ferie, så er Hotel Amapola et sikkert valg til din næste ferie på Mallorca.

Hotellet tilbyder gode cykelfaciliteter med sikker cykelopbevaring.

Sådan bor du

På Hotel Amapola bor du på eneværelser eller dobbeltværelser med egen balkon. Alle værelserne er indrettet med gratis aircondition, telefon, satellit-TV, badeværelse med bruser og hårtørrer samt WiFi og safebox mod gebyr.

Eneværelserne er beregnet til maksimalt én voksen, og dobbeltværelserne er beregnet til makismalt tre voksne. Det er muligt at bo alene på et dobbeltværelse mod gebyr.

Hvis du rejser alene, er det også muligt at få et singleværelse med balkon mod et tillæg på kr. 1800,- pr. uge.

Bemærk at vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, hvorfor vi anbefaler at bestille i god tid.
Efterspørgslen er altid stor og især i efteråret, så de bliver hurtigt udsolgte.
Enkeltværelset bestilles sammen med rejsen.

Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Tours gerne være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt. Hvis ikke vil du blive booket i enkeltværelse mod et gebyr.

Pension

Dit ophold er med All Inclusive.

Hovedmåltider:
Morgenmad: kl. 8.00 – 10.30
Frokost: kl. 13.00 – 14.30
Aftensmad: kl. 18.30 – 21.00

Drikkevarer: Der kan nydes et blandet udvalg af lokale drikkevarer med og uden alkohol i hotellets restaurant og ved hotellets bar, som er åben fra kl. 10.00 – 24.00.

Snacks: Der serveres dagligt et udvalg af forfriskninger, kaffe, te og kager ved hotellets terrasse.

Mere om

Der er gratis WiFi i hotellets reception og fællesarealer.