facebook share

Danmark - Paris 2022

Racer Icon

Vælg imellem 7 eller 8 etaper

Ingen velgørenhedsarbejde eller indsamling af sponsorater

10-12 fælles træningssamlinger - resten er selvtræning

Max 26 ryttere på holdet

Uge 29 / start den 15 & 16. juli - ankomst til Paris fredag den 22. juli 2022

kr. 11795,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 11795,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 11795,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 11795,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 12795,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 12795,-
kr. 2000,-
Ja

På cykel til Paris - en uforglemmelig oplevelse

ONLINE invitationsmøde torsdag den 19. august 2022 kl. 19:00 - 20:30

Mange gør det og endnu flere drømmer om at gøre det - nemlig at cykle fra Danmark til Paris!

- og det er absolut ikke uden grund, for det er en stor og ikke mindst uforglemmelig oplevelse, der starter i det øjeblik rejsen bliver bestilt.

Der skal planlægges, cyklen skal klargøres og formen skal holdes ved lige henover vinteren, alt imens du spændt venter på at komme ud på landevejen og møde de holdkammerater du skal køre til Paris sammen med.

For det at cykle til Paris, handler ikke kun om cykling, men i lige så høj grad om det unikke fællesskab og sammenhold, der helt naturligt opstår på de enkelte hold. Uanset om du tilmelder dig sammen med en kammerat, din veninde eller på egen hånd, så venter der en stor social oplevelse, som skaber nye venskaber på kryds og tværs.

Vi glæder os hvert år over de mange kram, glade smil og utallige high fives der præger pladsen, når rytterne spændte og forventningsfulde møder op på afgangsdagen i juli måned - en dag de har set frem til siden de bestilte turen.
Og det er endnu større når vi 1200 km senere tager imod dem i Paris!

Når holdene kører ind på Champs Elysées, er det for de fleste ryttere med følelserne udenpå tøjet. Flere måneders forberedelser, glæde og forventning er med ét indfriet og målet er nået!

I de øvrige afsnit nedenfor kan du læse mere om turen og hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at ringe til Gitte eller sende en mail

*** 10 års jubilæum i 2022 - Læs mere under fanen med 'Gratis energi produkter fra PurePower'***

Læs mere om rejsen her

Hvornår er turen til Paris ?

Paris Papuga Tours Cykelferie Cykelrejse

Uge 29 2022

Vi sender seks Papuga hold til Paris i 2022.
To hold der kører turen på 8 dage og fire hold der kører den på 7 dage

8 etaper - Start fredag den 15. juli 2022
- Team Jylland (start i Vejle)
- Team Sjælland (start i Hvidovre)

7 etaper - Start: lørdag den 16. juli 2022
- Team Fyn (Start i Vejle)
- Team Sydjylland (Start i Vejle)
- Team Midt & Nordjylland (Start i Vejle)
- Team Sjælland (start i Hvidovre)

Holdene kører forskellige ruter, men ankommer alle til Paris fredag den 22. juli 2022 - 2 dage før Tour de France feltet ankommer.

Hvilket hold skal jeg tilmelde mig ?

Paris Cykelrejse 2

Seks hold i 2022

Konceptet er det samme uanset hvilket hold du kører på. Forskellen er antallet af etaper, de daglige distancer samt en mindre forskel i hastigheden.

7 etaper

7 etaper på imellem 130 og 210 kilometer.
Forventet march hastighed ud af lige landevej er ca. 25-28 km/t. Bemærk at det ikke er gennemsnitshastigheden. Afhængig af vejr og vind ligger gennemsnitshastigheden typisk på imellem 22-25 km/t på den enkelte etape.

Hvis du vil køre turen på 7 etaper skal du tilmelde dig et af nedenstående 4 hold:

- Team Fyn
- Team Sydjylland
- Team Midt & Nordjylland
- Team Sjælland

8 etaper

8 etaper på imellem 110 og 175 kilometer.
Forventet march hastighed uf ad lige landevej ca. 24-25 km/t. Bemærk at det ikke er gennemsnitshastigheden. Afhængig af vejr og vind ligger gennemsnitshastigheden typisk på imellem 21-24 km/t på den enkelte etape.

Hvis du vil køre turen på 8 etaper skal du tilmelde dig et af nedenstående 2 hold:

- Team Jylland
- Team Sjælland

De jyske og fynske hold kører afsted fra Vejle og de sjællandske hold starter i Hvidovre.

Cyklerne bliver ligeledes fragtet retur til henholdsvis Vejle og Hvidovre.

Der er gratis parkering begge steder.

Hvis du er i tvivl om hvilket hold du skal tilmelde dig, så er du velkommen til at ringe til Gitte eller sende en mail

Hvad forventer vi af dig ?

67277234 2410699422324042 1752101379775660032 O

Cykel

Du skal køre på din egen racercykel.
Mærke, alder eller udseende er ikke afgørende, det vigtigste er at den er fornuftig og kan klare et træningsforløb samt de 1200 kilometer ned igennem Europa.

Træning og form

Det er individuelt hvor meget den enkelte rytter har brug for at træne, men vores anbefaling er, at man som minimum har kørt 2500 km i løbet af foråret og frem til afgang.

Holdene starter fælles træning i løbet af marts, hvorefter de mødes 10-12 gange frem til afgang, så det er vigtig at du også træner individuelt.

Fællestræning er et gratis tilbud som vi anbefaler at alle bakker op omkring.

Des bedre form du er i jo bedre oplevelse får du :)

Ingen velgørenhed eller krav om sponsorstøtte

Hos Papuga Tours stilles der ikke krav om at bidrage med sponsorater eller yde frivilligt arbejde for at deltage på turen.
Ligeledes cykler hver deltager på sin egen cykel og med egen hjelm.
Vi er et almindelige rejsebureau, som blot stiller krav til den fysiske form forud for rejsen.  

GLÆD dig til en uforglemmelig oplevelse!

Hvordan forløber fællestræningen ?

Danmark Rundt Cykelferie1

Fællestræning

De enkelte hold mødes til første fællestræning i slutningen af marts måned og herefter arrangeres der ca. 10-12 gange i løbet af forårsmånederne og frem til afgang.
Træningskalender med datoer for alle træninger fremsendes i starten af januar måned 2022 så du kan få dem lagt ind i din kalender.

Fællestræningen vil typisk ligge på lørdage eller søndage + evt. enkelte helligdage.

Mød op til så mange som muligt

Fællestræning er et gratis tilbud som vi anbefaler at alle bakker op omkring.

Vi forventer ikke, at du tilsidesætter alt andet for, at være med til samtlige træninger, men vi ser gerne, at du prioriterer dem og deltager i så mange som muligt.

Distance

Den første fælles træning er typisk på imellem 50-70 km, hvorefter I øger med ca. 20 km pr. gang indtil I når den lange træning på ca 220 km 2-3 uger før afgang. 

De ca. 10-12 fælles træningssamlinger vil tilsammen udgøre ca. 13-1500 km.

Mødested for træning vil variere fra gang til gang i jeres geografiske område, så I kommer lidt rundt og dermed prøver kræfter med forskelligt terræn.
Dette stiller jer kun bedre til touren og det er ikke de samme der skal køre langt hver gang :)

Det er holdkaptajnen der står for træningsforløbet.

Team Tøj

Bluse

Team tøj

Vi kører i kvalitetstøj fra X-treme.

Trøjerne er unisex modeller, men bukserne fåes i følgende udgaver:

Herre
BIB shorts med seler

Dame (med dame pude)
BIB shorts med seler
Shorts uden seler

Bukserne er specielt udviklet til at køre langdistanceløb.

Inklusiv i prisen:

- 1 * kortærmet cykeltrøje
- 1 * par korte BIB bukser
- Ved bestilling inden den 1/9 2021 får du også 1 gratis vindvest med i prisen.

Designet varierer hvert år og designet for 2022 offentliggøres i løbet af efteråret 2021.

Skal jeg køre i tøjet hver dag ?

Nej, det er ikke et krav at du kører i tøjet hver dag, men vi ser gerne at I som minimum kører i det den første og sidste dag.

Tøjprøvning / ekstra tøj

Vi afholder tøjprøvning i starten af januar måned, hvorefter det vil være muligt at bestille mere tøj:

- Bukser
- Kortærmet cykeltrøje
- Langærmet cykeltrøje
- Vindvest
- Vindjakke
- Vinterjakke
- Løse ærmer
- Løse ben
- Handsker
- Bandana

Bestilling af tøj sker online på Xtreme's webshop - link fremsendes.

Etaperne

Paris Cykelrejse 2

7 etaper

Turen køres på 7 etaper på imellem ca. 125 - 220 km om dagen.

Eksempel på 7 dages tur:

Dag 1: 175 km
Dag 2: 210 km
Dag 3: 180 km
Dag 4: 195 km
Dag 5: 125 km
Dag 6: 195 km
Dag 7: 120 km

8 etaper

Turen køres på 8 etaper på imellem ca. 110 - 175 km om dagen.

Eksempel på en 8 dages tur:

Dag 1: 150 km
Dag 2: 180 km
Dag 3: 165 km
Dag 4: 150 km
Dag 5: 150 km
Dag 6: 160 km
Dag 7: 135 km
Dag 8: 115 km

Alle hold holder planlagte pause 3 gange om dagen. Et kortere stop formiddag og eftermiddag, hvor depoterne tankes op med diverse lækkerier samt drikkevarer i form af rugbrød, frugt, grøntsager, sødt & salt samt kaffe, vand og saftevand.

Ved frokost gøres et længere stop, hvor depotbilerne holder klar med dagens frokost, som vi har fået med fra hotellet.

Der vil være mulighed for opfyldning af vand i drikkedunkene ved hvert stop.

Derudover vil der være de TP'er (tissepauser) som er nødvendige undervejs. 

 

Hastighed

Cykelrejse Paris

Hastighed

7 etaper:
Det forventes at turen køres med en march hastighed på ca. 25-28 km/t ud af lige landevej. Bemærk at det ikke er gennemsnitshastigheden da denne afhænger af vejr og vind - og selvfølgelig også dagens etape. Typiske ligger gennemsnitshastigheden på imellem 22-25 km/t på den enkelte etape.

8 etaper:
Det forventes at turen køres med en march hastighed på ca. 24-25 km/t ud af lige landevej. Bemærk at det ikke er gennemsnitshastigheden da denne afhænger af vejr og vind - og selvfølgelig også dagens etape. Typiske ligger gennemsnitsfarten på imellem 22-25 km/t på den enkelte etape.

Vi Cykler Sammen 

Der er ingen der efterlades og hvis nogen er trætte er det holdets opgave at pakke vedkommende ind i feltet. Er der vind i ryggen og krudt i benene, er det naturligvis oplagt at hastigheden øges i det omfang alle kan være med.

Når træningen starter vil hastigheden formentlig være noget lavere, men I rykker jer sammen i løbet af træningsforløbet.

Hoteller & Forplejning

1

3 og 4* hoteller

Vi bor på gode hoteller, som vi har brugt gennem flere år. De kender os og der er styr på de praktiske detaljer omkring evt. vask af cykel, god & solid mad, aflåst cykelopbevaring osv.

I bor 2 sammen i et dobbeltværelse, men der er også mulighed for at tilkøbe enkeltværelse (begrænset antal)

Der er enkeltdyner på alle hoteller.

Hvis I på forhånd ved hvem I skal bo sammen med, så gør gerne opmærksom på det ved bestilling af rejsen.

Forplejning

Opholdene er inklusive aftensmad (fortrinsvis buffet) og morgenmad, samt frokostsandwich eller pastasalat, som vi får med fra hotellerne.

Vi har fokus på, at maden er god og næringsrig og ikke mindst at der er nok af det!

Der er ingen som sulter undervejs til Paris :)

Drikkevarer til aftensmaden er for egen regning.

Servicebiler & Serviceteams

67437429 2338765053063742 3565519172957896704 N

Servicebiler

Sikkerhed fremfor alt!
Har man behov for en følgebil? – Ja, det øger sikkerheden og giver tryghed hvis der sker noget på ruten. Holdet ledsages af en følgebil som kører bag ved holdet hele vejen fra Danmark til Paris. Følgebilen indeholder let forplejning, reservedele samt førstehjælpstaske.

Udover servicebilen er der også tilknyttet en 2 mands betjent depotbil, som sørger for, at I bliver tanket op med lækkerier, frokost mm undervejs. Foruden at indeholde proviant og drikkevarer samt stå for forplejningen, transporterer den også rytternes personlige bagage imellem hotellerne.
Der er en ekstra plads i servicebilen i tilfælde af uheld og sygdom.

Ankomst til Paris

Paris Cykelrejse Champs Elysees Skilt

Champs Elysées

Turen slutter med oplevelsen over alle oplevelser, nemlig holdkørslen op af en af verdens mest berømte boulevarder – Champs Élysées!!
Vi tager det obligatoriske holdbillede foran Danmarkshuset, fortsætter op forbi Triumfbuen, inden vi i roligt tempo og med tankerne udenpå tøjet, triller ned til det planlagte mødested, hvor servicefolkene og familier og venner der er taget til Paris, står klar med lykønskninger, knus og kolde forfriskninger. 

Det er en helt ubeskrivelig følelse, lige pludselig at stå dér - lige midt i Paris, efter at have cyklet 1200 kilometer ned igennem Europa!

Du har været sammen med en masse dejlige mennesker igennem et helt træningsforløb, sammen har I kæmpet jer frem til Paris - det er stort - og det gælder altså også for dem der har kørt turen før!

Pakning af cykler

Efter en festlig modtagelse i Paris cykler alle ryttere i samlet flok ud til hotel IBIS Paris 17 Clichy-Batignolles, hvor cyklerne pakkes i servicebilerne og køres retur til Vejle og Hvidovre, hvor de er klar til udlevering fra mandag kl. 09.00.

Cykeltransporten retur til Danmark er inkluderet i prisen.

Ophold i Paris & Hjemtransport

Paris Cykelrejse Sacre C Street

Ophold i Paris

Efter en festlig velkomst og pakning af cykler, er turen slut og det står dig nu frit for om du vil rejse videre på ferie, blive i Paris og se afslutningen på Tour de France søndag eftermiddag/aften, eller om du vil med bussen hjem lørdag aften.

Der er 1 overnatning i Paris fra fredag til lørdag inkluderet i prisen.

Skal du ikke med bussen hjem?

Hvis du vil forlænge opholdet i Paris, eller rejse videre på ferie er det også muligt.

Der er inkluderet 1 overnatninger i Paris fra fredag til lørdag og herefter kan du vælge imellem følgende:

- Hjemrejse med bus lørdag aften kl. 19.00
Kr. 500,- pr.- person

- Hjemrejse med bus søndag aften kl. 21.00
Kr. 500,- pr.- person (husk bestilling af ekstra overnatning)

Hjemrejse med bus kan bestilles sammen med rejsen eller restbetalingen i februar.

- Ingen hjemtransport - du sørger selv for at komme videre eller hjem fra Paris.

Hvis du vil med fly hjem har Air France en direkte ruter fra Charles de Gaulle til Billund.
Vores erfaring er at det med fordel kan betale sig at bestille flybilletten tidligt.

Vi vil gerne være behjælpelige med at bestille fly som tilkøb til pakkerejsen, dog vil det være Flex billetter med mulighed for fuld refundering.

- Forlænge opholdet i Paris og selv stå for hjemtransport. Prisen pr. nat i et dobbeltværelse inkl. morgenmad er kr. 550,- pr. person (v/2 personer)
Enkeltværelse kr. 1100,- per person/nat

Skal du videre på ferie?

Hvis du fortsætter ferien og ikke skal med retur til Danmark, tager vi gerne din cykel og evt. bagage med retur til Vejle, hvor du kan hente den på et aftalt tidspunkt når du kommer hjem fra ferie. 

Der vil være mulighed for at sende bagage med bussen ned til Paris, dette aftales med Gitte forud for afgang.

Hvis du kører med bussen hjem får du cyklen udleveret ved ankomst til Danmark.

Står du selv for hjemtransport, kan cyklerne afhentes fra mandag morgen kl. 09:00.

Hotel i Paris

IBIS Paris 17 Clichy-Batignolles
10 Rue Bernard Buffet
75017 Paris, Frakland
+33 1 40 25 20 20

Hvad koster det at deltage på turen?

1

7 etaper - kr. 11795,-

8 etaper - kr. 12795,-

Prisen er inklusiv

Morgenmad for både rytter og familie på afgangsdagen

1 par BIB shorts (herre eller damemodel)

1 kortærmet cykeltrøje

* 1 gratis vindvest v/bestilling af rejsen  inden den 1/9 2021

Overnatning med morgen- og aftensmad undervejs til Paris (6/7 nætter)

Frokost 6/7 dage

Servicebiler med serviceteams

1 hotelovernatning med morgenmad i Paris.

Færgeoverfarter.

Hjemtransport af din cykel.

Det eneste du selv skal betale undervejs er drikkevarer til aftensmaden samt et bidrag til bagsmækken på ca. kr. 250-350. Dette afleveres til holdets serviceteam på afgangsdagen og de sørger for, at købe øl, cocio, sodavand, vin, slik, snacks, is og andre lækkerier som I får brug for undervejs.
Med mindre du har brug for specielle energiprodukter i form af gel, energibarer, hydro tabs mm, er der alt hvad du behøver af forplejning undervejs til Paris.

Mulige tilkøb

Enkeltværelse 7 etaper
6 nætter (indtil Paris) kr. 2595,-
7 nætter (inkl. 1 nat i Paris) kr. 3095,-

Enkeltværelse 8 etaper
7 nætter (indtil Paris) kr. 3095,-
8 nætter (inkl. 1 nat i Paris) kr. 3595,-

Hjemtransport med bus lørdag aften kl. 19:00 kr. 500,- (bestilles sammen med restbetalingen)

Ekstra overnatning(er) i Paris kr. 550,- pr. nat i delt dobbeltværelse (bestilles sammen med restbetalingen)

Fly hjem - på forespørgsel -send en mail til Gitte

Pris eksempel

7 etaper - pakke inkl. bus hjem lørdag - i alt kr. 12295,-

8 etaper - pakke med bus hjem lørdag - i alt kr. 13295,-

Heraf depositum kr. 2000,- som betales ved bestilling

 

Bestilling og betaling

DSC 0178 (2)

Bestilling

Rejsen kan bestilles indtil den 15. februar 2022 - med forbehold for ledige pladser.

Holdene lukkes ved 25 tilmeldte.

Depositum & restbetaling

Ved bestilling betales et depositum på kr.  2000,- dette er muligt indtil den 31. december 2021.
Herefter betales det fulde beløb ved bestilling.

Restbetaling forfalder den 15. februar 2022

Hvis rejsen ikke gennemføres grundet udrejseforbud

Hos Papuga A/S følger vi vejledningerne hos Udenrigsministeriet, for at skabe tryghed for vores kunder. Såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til din kommende feriedestination 14 dage før det aftalte udrejsetidspunkt, kan du gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere og få dine penge refunderet.

I enhver henseende forpligter kunden sig til, at købe det cykeltøj der evt. er bestilt.

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den aftalte udrejsedag.

 

 

Tryghedsgaranti

Paris Cykelrejse

Du kan trygt bestille din rejse hos os

Selvom det at rejse lige nu føles langt væk, så er det vigtigt fortsat at drømme, for en dag - om forhåbentlig ikke alt for længe - kan vi igen sende jer afsted på jeres drømmerejse.

I mellemtiden kan du trygt bestille din rejse hos os, for hvis din rejse ender med at blive omfattet af et udrejseforbud, kan du gebyrfrit ombooke din rejse eller annullere den og få dine penge refunderet.

ONLINE informationsmøde den 19. august kl. 19:00

Question Mark 2110767 1920

Få svar på dine spørgsmål

Det er helt almindeligt at der opstår en masse spørgsmål forud for touren til Paris og ofte er det de samme rytterne sidder med.

Vi afholder derfor et online informationsmøde TORSDAG den 19. august 2021 kl. 19:00 hvor alle med interessen for turen - det kan være dig selv som rytter og din familie, er velkommen til at lytte med.

Der er sat ca. halvanden time af til mødet, hvor vi kommer hele vejen rundt - både omkring træningsforløb, de praktiske forberedelser, selve touren, hjemtransport mv. 

Det er dog vigtigt at understrege, at du altid er velkommen til at ringe eller sende en mail hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret her og nu

Send en mail til Gitte hvis du vil have yderligere info om informationsmødet og ellers opdaterer vi med link til mødet HER

Det eneste du skal gøre er at sætte dig godt til rette og klikke på nedenstående link den 19. august kl. 19:00
https://zoom.us/j/96382136202

GRATIS energi produkter fra PurePower

Purepower

10 års jubilæum

I 2022 er det 10 i siden vi kørte til Paris for første gang i eget regi - og det fejrer vi ved at forkæle jer med gratis energi produkter fra PurePower.

Pakken har en værdi á kr. 500 og indeholder:

5 Energibar med Karamel
5 Energibar med kakao
5 Cola Chews
5 Frugt mix chews
1 rør Hydro Appelsin
1 rør Hydro Bærsmag

* Forudsætter indbetaling af både depositum og restbeløb.

Produkterne udleveres sammen med tøjet i midten af april måned 2022.

Ledsagerrejse

Ledsagerrejse til Paris

34385685 2042181845823122 6646357690358431744 O

Tag imod din helt i Paris

Efter 1200 kilometer er det bare rigtigt dejligt, at dem man holder af, står klar med en varm velkomst i Paris.

Du kan derfor tage med bussen til Paris og tage imod din helt når han/hun ankommer til Paris fredag den 22. juli 2022

Afgang

Bussen kører fra Brørup torsdag den 21. juli og ankommer i Paris den 22. juli i løbet af formiddagen (natkørsel)

Ved ankomst til Paris kører vi ud til hotellet med vores bagage og bussen fortsætter herefter ud til modtagelse af rytterne, som forventes at ankomme ca. kl. 14.00.

Ophold i Paris

Prisen er inklusiv 1 overnatning i delt dobbeltværelse med morgenmad i Paris fra fredag til lørdag. Husk at påføre navnet på den rytter du vil sove sammen med i kommentarfeltet ved bestilling.

Pris

Buskørsel Brørup - Paris inkl. 1. nat i Paris i delt dobbeltværelse med morgenmad

Kr. 2195,- pr. person

Ekstra nætter i Paris

Ønsker I at forlænge opholdet i Paris kan vi være behjælpelige med at booke værelser på hotellet .
Prisen pr. nat i et delt dobbeltværelse med morgenmad er kr. 550- pr. person.
Antal nætter skal vælges ved bestilling af ledsag rejsen.

OBS du skal kun bestille og betale ekstra nætter til dig selv. Rytterne gør det særskilt sammen med deres bestilling.

Bus hjem fra Paris

Pris kr. 750,- pr. person
Du kan komme med bussen hjem lørdag den 23. juli kl. 19:00 eller søndag den 24. juli kl. 21:00 (husk at bestille ekstra nat i Paris Ved bus hjem den 24/7)

Bussen er retur i Danmark den efterfølgende dag ved middagstid.

Bestilling

Bestil din ledsagerrejse HER

Hjemrejse på egen hånd

Forlænger I opholdet i Paris står I som udgangspunkt selv for hjemtransport.
Vi vil dog gerne være behjælpelige med at arrangere fly.

Kontakt os for et pris på kontakt@papugatours.dk

Hotel i Paris

Ibis Paris 17 Clichy-Bastignolles
10 Rue Bernard Buffet
75017 Paris
Frankrig

Se hotellet HER

Forbehold
Vi forbeholder os retten til ændringer i opsamlingssted og tidspunkter

Sidste frist for bestilling af ledsagerrejser er d. 15. februar 2022.

Bestillinger herefter er på forespørgsel til gitte@papugatours.dk eller på 60 14 45 56.