facebook share

Azorerne - smukkere end et postkort - oplevelsesrejse

Senior Rejser

Direkte fly fra Billund og Kastrup

Udflugtsprogram med tid til afslapning

Meget inkluderet i prisen

Dansk rejseleder på hele rejsen

Dato

kr. 9995,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 10295,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 9995,-
kr. 2000,-

Beskrivelse

Om rejsen

Azorerne Seniorrejse 30

På ferie med oplevelser

Azorerne har så meget at byde på, som man bare ikke må gå glip af. Vi har på denne oplevelsesrejse sammensat et alsidigt udflugtsprogram med fantastiske oplevelser, hvor I allerede hjemmefra har oplevelserne inkluderet i rejsens pris. Programmet er sammensat så rejsen er en god kombination af oplevelser og afslapning.

Varieret udflugts program 

Vi bor på et dejligt 4* hotel på São Miguel, der er hovedøen af de ni øer i ø-gruppen, Azorerne. Her skal vi på en guidet byrundtur i Ponta Delgada, der er kendt for sine smukke parker, smukke havn og små spændende gader og vi skal 'smage på Azorerne' på en hyggelig lokal restaurant. Vi skal besøge den smukke Ildsø, vi skal se hvordan de lokale bor og på den vestlige side af øen oplever vi de beørmte tvillingesøer. Et af rejsens højdepunkter er de varme kilder i Furnas, som siges at have en helbredende virkning.
Med 2 heldags og 3 halvdagsudflugter vil der også være tid til at slappe af  lidt på egen hånd.

Fællesskab og hygge

Vi ligger stor vægt på det sociale fællesskab og har derfor max 20 gæster med på rejsen. Det skaber et godt sammenhold i gruppen og vi lærer hinanden at kende.
Der er en dansk rejseleder fra Papuga med, som sørger for alt det praktiske på rejsen, så I skal bare nyde det og slappe af. 

Oplevelser i bus

Udflugterne foregår i bus med stop undervejs, hvor der er sat god tid af til, at opleve, og få en masse dejlige ferieminder og billeder med hjem. 
Azorerne byder på et stort udvalg af lækre specialiteter og dem kommer I til at smage på flere gange i løbet af ugen. 

Glæd jer

Her venter jer en oplevelsesrejse fyldt med smuk natur, dejlig mad og ikke mindst uforglemmelige ferieminder!

Rejseleder / guide

Rejsen er med en dansk rejseleder samt dansk lokalguide.

Rejsebeskrivelse

Program med beskrivelse af udflugter

Dag 1 (tirsdag) Ankomst til Azorerne
Velkomstmøde
Fælles aftensmad på hotellet.

Dag 2 (onsdag) Byvandring med smag på Azorerne
Smukt skrående over en bred bugt ligger São Miguels hovedstad Ponta Delgada. En af de bedste måder at opdage og udforske denne dejlige by på er til fods. I løbet af turen lærer vi Ponta Delgada at kende, idet vi bl.a. besøger 2 af byens smukke kirker. Den ene af dem, Santo Cristo kirken er en af Portugals rigeste! Vi ser også nærmere på byens spændende frugt- og grønsagsmarked i den østlige del af byen. Mens vi går på de dekorative fortove bliver vi fortalt om de små ting der igennem tiden har formet byen til det den er i dag. Der vil der blive budt på lette smagsprøver af azoriske specialiteter bla. lokale oste, fiske og kødretter, øl, vin og sodavand.
Start fra hotellet kl. 10.00 - retur ca. kl. 14.30
Fælles aftensmad på et nærliggende hotel.

Dag 3 (torsdag) Lagoa das Furnas – heldagsudflugt inkl. frokost
På denne heldagstur besøger vi øens største vulkankrater, Furnas, hvor de boblende og kogende kilder, de såkaldte Celdeiras, vidner om den vulkanske aktivitet i området. Udsigtspunktet Pico do Ferro byder på en storslået udsigt ud over det store krater, som både indeholder by og sø. Ved søens bred forberedes dagens frokost Cozido, Azorernes nationalret, og denne tilberedes i en gryde direkte i den varme, vulkanske jord. I Furnas by besøger vi desuden øens smukkeste park, den botaniske have Terra Nostra parken, og i den forbindelse vil der være mulighed at bade i det 35 grader lune vand i ungdommens kilde. I løbet af dagen besøger vi også en af de sidste teplantager i Europa, Cha Gorreana fra 1883, hvor de den dag i dag endnu bruger
de gamle og oprindelige maskiner til deres teproduktion. Husk badetøj. 
Start fra hotellet kl. 09.00 - retur ca. kl. 17.00
Fælles aftensmad på hotellet.

Dag 4 (fredag) Tid på egen hånd
Dagen i dag er uden udflugts program.
Vi kan anbefale at man går en tur i den botaniske have, som ligger i gåafstand fra hotellet.
Der vil også være mulighed for mulighed for tilkøb af f.eks. Hvalsafari eller Øst ø-rundtur
Fælles aftensmad på hotellet.

Dag 5 (lørdag) Lagoa do Fogo, Ildsøen – heldagsudflugt inkl. frokost
Et af dagens højdepunkter bliver Lagoa do Fogo, også kaldet for Ildsøen, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer på São Miguel.I 945 meters højde har vi en betagende udsigt over det 500 meter dybe vulkankrater med sin azurblå sø samtidig med, at Atlanterhavet skimtes i baggrunden. På den lille keramikfabrik Cerãmica Vieira i byen Lagoa oplever vi den traditionelle keramik fremstilling. Dagen sluttes af i Ribeira Grande, hvor vi efter frokost, tager på likørfabrik. Her skal vi smage på nogle af de mange lokale likører. Vi gør også et stop i byen Capelas, hvor der er mulighed for at bade, hvis vejret tillader det. 

Start fra hotellet kl. 09.00 - retur ca. kl. 16.30
Fælles aftensmad på lokal restaurant i gåafstand fra hotellet

Dag 6 (søndag) Vest Ø-rundtur, tvillingesøerne Sete Cidades
På den vestlige side af São Miguel er uden tvivl et af øens absolutte højdepunkter, Cete Cidades. Udsigtspunktet ”Vista do Rei” byder på en panoramaudsigt over det imponerede vulkankrater. Vejen op til ”Vista do Rei” er meget naturskøn og byder på mange smukke udsigter. Efter caféstop i Sete Cidades by kører vi mod havet, hvor vi nyder den flotte udsigt over klosterklipperne, en lille klippeformation der ligger ud for den nordvestlige kyst. I løbet af dagen gør vi desuden et stop i byen Fajã de Baixo, hvor vi besøger en af øens berømte ananasplantager og får fortællingen om den meget komplicerede proces der ligger bag den populære frugt.

Start fra hotellet kl. 09.00 - retur ca. kl. 13.30
Fælles aftensmad på hotellet.

Dag 7 (mandag) Quinta da Terça / gårdbesøg – halvdagsudflugt inklusive let frokost
Ved ankomst til gården byder det svenske værtspar, Claude og Christina de Leval, velkommen. Parret har ejet dette dejlige sted siden 2001. Under rundvisningen på gården ser vi blandt andet et lille kapel, gæsteværelser, den private del, der består af hall, stue med det originale, imponerende træværk fra 1640 samt det store landkøkken. Christina fortæller med indlevelse og interesse om blomster og planter, som vi passerer på vej til ”picadeiron” - ridehuset - der er opført i samme periode som selve huset. I ”picadeiron” serveres et glas af den lokale portvin, og her kan man sidde og nyde den intense stemning, som hele stedet summer af, mens parrets smukke heste udfolder sig. Rundturen sluttes i den typiske, portugisiske stald med mange smukke heste. Nogle af hestene er gamle mælkeheste, der har fået lov at ende deres dage i luksus her på Quinta da Terça. Tilbage i huset serveres et glas vin og en lille buffet med små lokale retter, der er produceret i gårdens landkøkken. Vi kører tilbage til Ponta Delgada langs sydkysten.
Start fra hotellet kl. 10.00 - retur ca. kl. 14.00
Middag på lokal restaurant i gåafstand fra hotellet

Dag 8 (tirsdag) Hjemrejsedag
Efter en oplevelsesrig uge fyldt med smukke naturoplevelser og dejlig mad, er det tid til at tage afsked med smukke Azorerne.

Hotel

Hotel

Sao Miguel Park 4*

Dejligt moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Sådan bor du

Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi

 

Inkluderet i prisen

Alt dette får du med

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*

Morgenmad på hotellet 7 dage

Aftensmad på hotellet 4 aftener

Aftensmad på lokale restauranter 3 aftener (i gåafstand fra hotellet)

5 udflugter inkl. entreer (2 heldags & 3 ½ dags)

Frokost inkl. vin på 4 udflugter

Transport i forbindelse med udflugterne

Dansk rejseleder fra Papuga samt en dansktalende lokalguide

Eksklusiv drikkevarer til aftensmaden

Tilkøb:

Enkeltværelse
Juni kr. 1500,-
Juli kr. 1900,-
August kr. 1650,-

Flydetaljer

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om tirsdagen.

Billund - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 09:00 - 12:05 (5 timer og 5 minutter)
Ponta Delgada - Billund: Tirsdag kl. 11:30 - 18:20 (4 timer og 50 minutter)

Kastrup - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 07:30 - 10:45 (5 timer og 15 minutter)
Ponta Delgada - Kastrup: Tirsdag kl. 11:45 - 18:40 (4 timer og 55 minutter)

Bagage

1 kuffert á 20 kg + 1 håndbagage á 5 kg

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Vejret på Azorerne

 

 

 

 

 

 

 

Perfekt vejr til en oplevelsesrejse

Generelt er vejret på Azorerne i sommermånederne rigtig dejligt med et klima, der passer til både oplevelser og afslapning.
Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 25 og 29 grader og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når I drømmer om sommer, sol og varme uden at det bliver ubehageligt.

Vejret på Azorerne lokker mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Mere om Azorerne

Seniorrejse Azorerne 11.

Naturoplevelser i verdensklasse

Midt i Atlanterhavet ligger den smukkeste ø-gruppe, Azorerne. Her venter et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens fantastiske underfundigheder. Øgruppen har flere gange været kåret til de mest besøgsværdige øer af National Geographic, og det er let at forstå når man først har været der.

Om Azorerne

Azorerne består af ni magiske vulkan-øer, der blev opdaget i 1427. Indtil da var øerne ubeboede, og i dag er de en del af Portugal. Azorerne er bl.a. kendt som verdens smukkeste sted (kåret i 2016 af National Geographic) og sin smukke natur.

Uspoleret ferieområde

Azorerne er stadig uspoleret og fri for masseturisme, hvilket bestemt også afspejles ro & idyl og ikke mindst et aldeles rimeligt prisniveau. Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø, hvorpå vi skal bo i hovedbyen Ponta Delgada. Her vil I elske den smukke havnepromenade i den største by, Ponta Delgada, hvor I kan suge maritime indtryk til jer i de små idylliske, brolagte gader. Vi skal besøge nogle af de dejlige restauranter, hvor menukortet rummer alt for enhver smag af lækre fiske- og kødretter.

På ferie med oplevelser

Azorerne har så meget at byde på, som man bare ikke må gå glip af. Vi har på denne oplevelsesrejse sammensat et alsidigt udflugtsprogram med fantastiske oplevelser, hvor I allerede hjemmefra har oplevelserne inkluderet i rejsens pris. Programmet er sammensat så rejsen er en god kombination af oplevelser og afslapning.

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop i Ponta Delgada er blot 15 minutter.
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Vejret på Azorerne

Det siges, at man kan opleve alle årstider på en dag på Azorerne, så pak en fornuftig kuffert med både badetøj og regnjakke. Gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 25 grader i sommermånederne, og blot et par grader lavere i foråret og efteråret.

Valuta

Euro.

Elektricitet

220 volt. Adapter er ikke nødvendig.