facebook share

Oplev Costa del Sol & Gibraltar

Senior Rejser

En ægte spansk klassiker

4 udflugter inkluderet

Oplev Gibraltar

Dansk rejseleder på hele rejsen

Dato

kr. 8295,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8995,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8295,-
kr. 2000,-
Ja

Beskrivelse

Om rejsen

Shutterstock 81493486

Meget mere end sol og sommer

Costa del Sol har imponerende mange oplevelser at byde på – lige fra smuk natur, store olivelunde og høje bjerge til skønne storbyer.

Et væld af oplevelser

Vi har sammensat et spændende og varieret udflugts program, hvor der også er tid til at slappe af og opleve lidt på egen hånd.
Vi skal bo på et lækkert hotel i den hvide by Mijas, som flere gange har vundet priser for sit smukke udseende.

Hvidt og roligt

I vil hurtigt opdage, hvor skøn, rolig og ikke mindst hvid Mijas er. Her er så fredeligt, afslappende og virkelig smukt. Den hvide by snor sig op af bjergsiden, hvor I kan gå en tur i de smalle gader, nyde idyllen og se på de små fine forretninger.

Storslået udsigt

En særlig ting ved Mijas er udsigten. Når I sidder i den hvide by, er udsigten ganske enkelt formidabel. Byens forholdsvis høje placering giver de bedste betingelser for et flot view over bjerge, smuk natur og havet. Om dagen ankommer mange turister for at nyde synet, men om aftenen er de væk igen – og I kan nyde byen i fred og ro.
Det tager ca. 25 minutter at køre fra lufthavnen ved Malaga til det første hotel i Mijas.

4 udflugter

Et af rejsens højdepunkter er heldagsudflugten til Gibraltar, hvor vi blandt andet skal se den flotte drypstenshule Sankt Michaels Grotte og de frække, vilde Gibraltar-aber. Vi skal på byrundtur i den gamle bydel i Marbella og vi skal naturligvis udforske den hvide by Mijas og se nærmere på byens mange seværdigheder, såsom det gamle slot, ruinerne af det gamle teater og stedet hvor Picasso kom til verden. 
Vi besøger også nogle af de smukkeste og største drypstenshuler i verden og ci skal se nærmere på byen Frigiliana, som er kendt for sine gader med de mange farverige blomster.

I kan godt glæde jer til en oplevelsesrig rejse på Spaniens solkyst.

Rejseleder / guide:

Rejsen er med en dansk rejseleder samt dansk lokalguide.

Rejsebeskrivelse

Program

Dag 1 (søndag) Ankomst til Costa del Sol
Velkomstmøde og byrundtur i Mijas.
Fælles aftensmad på hotellet

Dag 2-7 Varieret udflugtsprogram
4 dage med udflugter
2 fridage med tid på egen hånd.
Se udflugterne under beskrivelse nedenfor

Dag 8 (søndag) Hjemrejsedag
Efter en oplevelsesrig uge fyldt med dejlige oplevelser, socialt samvær og dejlig mad, er det tid til at tage afsked med Costa del Sol.

Beskrivelse af udflugter:

Heldagsudflugt til Gibraltar (inkl. frokost)
Lige syd for den spanske solkyst ligger et lille stykke af Storbritannien - Gibraltar eller Tariks klippe, som det betyder. Når man krydser grænsen, kan man hurtigt se forandringerne. Her er røde telefonbokse, britisk skiltning og ofte høres et klingende engelsk. På halvøen ser vi den flotte drypstenshule Sankt Michaels Grotte og de frække, vilde Gibraltar-aber. Pas på værdigenstande! Gibraltar-aberne er berømte og berygtede for deres lange fingre. Her kan købes toldfrie cigaretter, alkohol og parfume.

Halvdagstur til Marbella
Vi skal på byrundtur i Marbella gl. bydel hvor vi blandt andet oplever ’Orange Square’ med det gamle rådhus, bymuren & kirken. Herefter kører vi til den eksklusive havn Puerto Banus hvor der er tid på egen hånd.

Heldagsudflugt til Malaga/Mijas (inkl. frokost)
Andalusien for sine ”hvide byer”, hvoraf Mijas er en af de smukkeste. Glæd dig til hvidkalkede huse, farverige altaner og en dejlig udsigt til Middelhavet. Blandt byens mange vigtige seværdigheder besøger vi det gamle slot La Alcazaba og portene Puerta del Cristo, Puerta de las Columnas, Arco del Cristo og Arcos de Granada. Vi skal se ruinerne af det oprindelige teater opført af romerne og vi kommer forbi Plaza de la Merced, hvor Picasso kom til verden og som i dag huser Picasso-fonden, som ikke på forveksles med det nærliggende Picasso-museum.

Heldagsudflugt til Nerja/Frigilliana (inkl. frokost)
Vi sætter kursen mod Nerja, som er et ganske særligt område i Costa del Sol. Her skal vi både udforske byen og Cuevas de Nerja, som i dag bliver anset som nogle af de største og smukkeste drypstenshuler i verden. Vi starter dog med et besøg i den hvide by Frigiliana, hvor der vil være tid til at gå rundt på egen hånd. Her kan man udforske de smaller gader med de mange farverige blomster. Bagefter kører vi videre til Nerja og drypstenshulerne. Hulerne, der blev opdaget i 1959, er i dag en af Spaniens største turistattraktioner. Udover at være kendt for drypstenshulerne, så er Nerja også kendt som Europas Balkon, og når man står på balkonen, forstår man, hvorfor den kaldes dette. Her vil der også være tid til at gå rundt på egen hånd, inden bussen kører tilbage mod hotellerne

Det endelige udflugts program med dage fremsendes i ugen op til afrejse.

med forbehold for ændringer

Hotel

Spain Costa Del Sol Mijas TRH Mijas Pool View

Hotel/Indkvartering

TRH Mijas er et skønt kategori 4-hotel, beliggende i den smukke by Mijas ca. 20 min kørsel fra Fuengirola. Mijas er kendt som "Den hvide by", da alle bygninger er malet hvide. Hotellet er kendt for sit høje serviceniveau og er besøgt af rigtig mange gengangere hvert eneste år.
TRH Mijas byder på et dejligt pool område med en fantastisk udsigt udover dalen, som går ned mod Fuengirola.

Sådan bor du

Flotte dobbeltværelser, alle med aircondition, TV og bad/toilet. De fleste værelser har enten balkon, terrasse eller fransk altan.

Opholdet er med halvpension som serveres fra buffet.
Enkelte aftener går vi ud og spiser på en lokal restaurant (inkluderet i prisen - ex. drikkevarer)

Der er gratis WiFi på hele hotellet.

Ønsker du at bo alene er dette muligt mod et tillæg på kr. 1600,-
Bemærk at vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, hvorfor vi anbefaler at bestille i god tid.

Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil vi gerne være behjælpelig med at arrangere dette hvis det er muligt.

Inklusiv i prisen

Alt dette får du med

1 uges oplevelsesrig rejse på skønne Costa del Sol.

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Malaga t/rt (direkte fly)

Transfer til og fra lufthavnen

7 nætter på lækkert 4-stjernet hotel i Mijas

Morgen- og aftensmad 7 dage

4 udflugter

Gåtur i Mija på ankomstdagen.

Frokost på de dage det er beskrevet.

Evt entréer. på udflugterne

Transport i forbindelse med udflugterne.

Dansk rejseleder 

Dansk lokalguide

20 + 5 kg bagage.

Eksl. drikkevarer på frokoster på udflugterne + til aftensmaden.

Tilkøb:

Enkeltværelse

Flydetaljer

Forventede flytidtider

Ud og hjemrejse om søndagen.

Billund - Malaga: søndag kl. 07:00 - 10:45 (3 timer og 45 minutter)
Malaga - Billund: søndag kl. 11:40 - 15:25 (3 timer og 45 minutter)

Kastrup - Malaga: søndag kl. 07:25 - 11:15 (3 timer og 50 minutter)
Malaga - Kastrup: søndag kl. 07:25 - 11:15 (3 timer og 50 minutter)

Aalborg - Malaga: søndag kl. 06:00 - 09:40 (3 timer og 40 minutter)
Malaga - Aalborg: lørdag kl. 10:25 - 14:00 (3 timer og 35 minutter)

Husk mødetid i lufthavnen 2 timer før afrejse.

Bagage

1 kuffert á 20 kg + 1 håndbagage á 5 kg

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Vejret på Costa del Sol

Solkysten

Det er ikke uden grund, at Costa del Sol betyder Solkysten.

Vejret her er blandt det bedste, I finder i Europa og her er sol og sommer fra maj til oktober.

Costa del Sol ligger i den spanske provins Andalusien, som normalt er kendt for sine lidt svingende temperaturer, men på Solkysten er det anderledes. Vejret på Costa del Sol er nemlig formet af de omkringliggende bjerge, der beskytter området mod dårligt vejr og kulde.

Faktisk har Costa del Sol hele 3200 solskinstimer årligt, hvilket gør destinationen til den i Europa med mest solskin. Faktisk er det flere solskinstimer end selveste Californien kan prale med.

Gennemsnitstemperaturen i de varme sommermåneder ligger på omkring 30 grader og mange dage er endnu varmere. Især når de varme vinde fra syd smyger sig hen over den smukke, solrige kyst.


 

Mere om Costa del Sol

Om Costa del Sol

Costa del Sol ligger i det sydlige Spanien i Andalusien og har mere end 300 solskinsdage om året. Andalusien er gennem tiderne blevet præget af maurernes (arabernes) mere end 700 år lange herredømme fra år 711-1492. Det kan I bl.a. opleve ved Alhambra-paladset og Giraldatårnet i Sevilla.

Et væld af oplevelser

Når I rejser til Costa del Sol, vil I hurtigt opdage, at området har rigtig meget at byde på. Solkysten er meget mere end sol og sommer, og vi vil klart anbefale jer at køre en tur i området eller tage med på vores spændende udflugter. Besøg fx kunstnerbyen Granada, som i sig selv er en oplevelse værd. Her finder I også det smukke palads Alhambra, som blev bygget i 1248-1354 af maurerne. Paladset er ufatteligt smukt, og står også på UNESCOs verdensarvliste. Spaniens bagland er fyldt med skønne oplevelser, og I skal ikke langt væk fra kystens skønne strande før landskabet skifter karakter og overrasker med nye detaljer.

Afrejse

I kan rejse til Costa del Sol fra:
- Billund
- Aalborg
- København

Flyet lander ved Malagas internationale lufthavn.

Flyvetid

Ca. 3 timer og 45 minutter

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.

Mijas: ca. 25 minutter
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel forhold til Danmark.

Valuta

Euro.

Mad og drikke

Costa del Sol byder på et væld af gode restauranter. Prøv særligt den spanske tapas, som serveres både som middag og som snacks. Der ligger også mange gode fiske- og skaldyrsrestauranter langs vandet side om side med internationale restauranter, der serverer retter fra hele verden.

Elektricitet

220 volt. Adapter er ikke nødvendig.