facebook share

Oplevelsesrejse til Rhodos

Senior Rejser

Grækenlands mest alsidige rejsemål

Skøn feriekombination

4 udflugter inkluderet

Dansk rejseleder & dansk lokalguide på hele rejsen

Dato

kr. 9095,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 8495,-
kr. 2000,-
Ja

Beskrivelse

Om rejsen

Rhodos Seniorrejse By1

Rhodos - Grækenlands mest alsidige rejsemål

Rhodos er en fantastisk sammenblanding af nyt og gammelt. Her finder I gode strande, restauranter og byliv side om side med smukke middelalderborge og en bydel, der virkelig charmerer med sine brostensbelagte gader og græske atmosfære. 

En skøn feriekombination

Rhodos by er en fantastisk sammenblanding af nyt og gammelt. Her finder I gode strande, restauranter og byliv side om side med smukke middelalderborge og dybe voldgrave omkring den gamle bydel der virkelig charmerer med sine brostensbelagte gader og græske atmosfære. Samtidig har øen et væld af spændende oplevelser, som vi naturligvis skal opleve noget af på jeres ferie.

På denne oplevelsesrejse har vi sammensat et program, hvor du naturligvis oplever det bedste og smukkeste af Rhodos, men der vil også være tid til, at slappe af og opleve lidt på egen hånd, hvis du har lyst til det

Rejseleder / guide:

Rejsen er med en dansk rejseleder samt dansk lokalguide.

Rejsebeskrivelse

Program

Dag 1 (fredag) Ankomst til Rhodos
Fly fra Billund eller Kastrup 
Velkomstmøde
Fælles aftensmad

Dag 2-7 Varieret udflugtsprogram
4 dage med udflugter
2 fridage med tid på egen hånd
Se udflugterne under beskrivelse nedenfor

Dag 8 (fredag) Hjemrejsedag
Efter en oplevelsesrig uge fyldt med dejlige oplevelser, socialt samvær og dejlig mad, er det tid til at tage afsked med charmerende Rhodos.

Beskrivelse af udflugter:

Byrundtur i Rhodos by (halvdagsudflugt)

Vi skal på en guidet byrundtur (dansk guide) i Rhodos by og især den gamle bydel er en helt unik oplevelse.
På rundturen besøger vi de vigtigste monumenter og historiske seværdigheder, der omkranser byen.
Vi starter dagen ved Rhodos Akropolis, hvor vi ser nærmere på de originale søjler fra Apollon-templet og ser det antikke stadium, hvor oldtidens atleter trænede til de olympiske lege.
I den gamle bydel går vi ned gennem Riddergaden og nyder byens charme.
Hvad end I ønsker at tage plads på en café, shoppe eller gå på opdagelse i de smalle og hyggelige gader, så er den gamle bydel i Rhodos en stor oplevelse.

Vi afslutter byrundturen med en dejlig frokost på en lokal restaurant.

Rhodos skatte Ø-rundtur inklusiv frokost(heldagsudflugt)

Oplev Rhodos smukke natur og lokale sider, når vi kører langs med vestkysten og efterfølgende bevæger os ind i landet. Dagens første stop er ved Filerimos-bjerget udenfor Ialyssos. Her finder vi det 17 meter høje kors og ikke mindst en fantastisk udsigt over det sydlige Rhodos. Turen er inkl. frokost. Ex drikkevarer.
Dagen fortsætter til den lokale bjerglandsby Apollona, her skal vi opleve en af mange Græskortodokse kirke og smage på græske specialiteter til frokost på en græsk taverna. På dagens sidste stop skal vi besøge de 7 kilder, der gemmer på små hyggelige myter omkring stedet.

Inklusiv frokost.

Oliven fabrik (halvdagsudflugt)

Olivenolie har altid haft en stor betydning for grækerne og dyrkes i hele Grækenland. I mere end 200 år har man anvendt olivenolie til b.la. madlavning og i dag er det blandt landets største eksportvare. Tag med til Olivenolie fabrikken i den lokale by Arhangelos og oplev de traditionelle metoder man har brugt gennem tiden. I vil se de gamle maskiner som er anvendt og selvfølgelig smage på Rhodos bedste olivenolier.

Besøg på vingård (halvdagsudflugt)

Vinproduktion startede på Rhodos for 2400 år siden. I dag finder vi byen Embonas for foden af Rhodos højeste bjerg, Ataviros, hvor jorden er ideel for dyrkning af vindruer. Vi finder i byen øens største vinproduktion ”Emery”, dagens mål, som har vundet flere internationale priser for deres vine. De invitere indenfor til rundvisning i produktionen og åbner dørene op for deres vinkælder som byder på vinsmagning fra egen produktion.

Det endelige udflugts program med dage fremsendes i ugen op til afrejse.

med forbehold for ændringer

Hotel

Hotel Blue Sky Room

Blue Sky Hotel 3+

Fantastisk placering midt i centrum af Rhodos By og lige ud til stranden.
Vil du bo helt centralt, så du kan mærke byens puls og samtidig være tæt på stranden, så vælg Hotel Blue Sky. Hotellet ligger nær Diagoras-statuen lige i hjertet af Rhodos by. Herfra er alt inden for gåafstand. Du vil nyde restauranten, hvor din morgenmad og aftensmad bliver serveret og er du til vand, så kan du nyde en dukkert i den indbydende swimmingpool, som ligger i hotellets hyggelige poolområde Vil du plaske i bølgen blå, skal du bare krydse vejen for at være på den dejlige strand.

Sådan bor du:

På Blue Sky bor du i velindrettede dobbeltværelser.
Dobbeltværelserne varierer i størrelsen, men alle er indrettet med eget bad/toilet, tv og en rummelig balkon med både bord og stole. Aircondition er gratis i højsæsonen. Safebox, minibar og trådløs internetadgang er mod gebyr. Dobbeltværelserne er indrettet til maksimalt tre personer. Det er muligt at tilkøbe havudsigt. Du kan også bo alene på et værelse mod tillæg. Disse værelser er uden balkon.
Enkeltværelser er uden balkon og har ikke havudsigt.

Opholdet er med morgen og aftensmad.

 

Inkluderet i prisen

Alt dette får du med

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Rhodos tur/retur (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på lækkert hotel 3* 

Morgenmad- og aftensmad på 7 dage

4 udflugter inkl. entreer (2 heldags & 2 ½ dags og 1 aften)

Frokost på de udflugter hvor det er beskrevet

Transport i forbindelse med udflugterne

Dansk rejseleder fra Papuga samt en dansktalende lokalguide

Eksl. drikkevarer på frokoster på udflugterne + til aftensmaden.

Tilkøb:

Enkeltværelse kr. 900,-

Flydetaljer

Forventede flytidtider

Ud og hjemrejse om fredagen.

Billund - Rhodos: kl. 15:45 - 20:30 (3 timer og 35 minutter)
Rhodos - Billund: kl. 21:10 - 23:55 (3 timer og 45 minutter)

Kastrup - Rhodos: kl. 15:45 - 20:30 (3 timer og 35 minutter)
Rhodos - Kastrup: kl. 21:10 - 23:55 (3 timer og 45 minutter)

Bagage

1 kuffert á 20 kg + 1 håndbagage á 5 kg

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Vejret på Rhodos

Vejret på Rhodos er Middelhavsklima når det er bedst

Solrige somre med meget få regnvejrsdage samt milde briser fra Det Ægæiske Hav, som er både forfriskende og kølende på den varmeste sommerdage.
Rhodos’ placering relativt tæt på det græske fastland, beskytter en smule mod kølige vinde fra nord, samtidig med at de varme vinde fra syd har de bedste betingelser for at nå de mange turistdestinationer på især vestsiden af øen.

Vejret på Rhodos fra april til oktober

Afhængigt af hvilken måned I rejser til Rhodos i, er vejret en smule forskelligt. Alle måneder har dog én ting tilfælles: Her er lunt og sommerligt i hele perioden.
I april og maj er gennemsnitstemperaturen på 20-24 grader i dagtimerne og disse måneder er derfor oplagte til jer, der elsker at få en masse oplevelser med hjem i kufferten. Her kan I leje en bil og tage på opdagelser, mens temperaturerne er lune, men fortsat yderst behagelige til de forskellige aktiviteter.
I sommermånederne fra juni til første halvdel af september viser sommervejret på Rhodos sig fra sin bedste side med en gennemsnitstemperatur på omkring de 30 grader. Det betyder, at I kan forvente flere dage med temperaturer herover og at badeferien derfor er sikret, hvis I rejser I denne periode. Her er vandet ved kysterne samtidig også yderst behageligt og de lune vinde en ren fornøjelse mod den bare hud.
Foretrækker I varme af en lidt mildere karakter, er slutningen af september samt oktober et godt rejsetidspunkt. Her er vejret på Rhodos fortsat meget sommerligt, men med lidt lavere temperaturer på omkring 24 grader.

Næsten ingen risiko for regnvejr

Hvis I vil være nogenlunde sikre på en sommerferie uden regnvejr, er Rhodos et godt sted at rejse til i juli og august. Her er den samlede nedbørsmængde på under 0,1 mm og risikoen for en dag med regn derfor meget lille.
Vi kan naturligvis ikke give nogen garantier, men med vejret på Rhodos har I de absolut bedste forudsætninger for en ferie med sol og sommer fra ankomst til afgang.

Vejret på Rhodos

Mere om Rhodos

Rhodos Seniorrejse Blomster

Rhodos – Grækenlands mest alsidige rejsemål

Det er ganske let at forstå, hvorfor tusindvis af danskere vælger at rejse til Rhodos igen og igen. Øen er kendt for sin ualmindelige gæstfrihed, skønne strande, dejlige byliv og mange seværdigheder.

En skøn feriekombination

Rhodos er en fantastisk sammenblanding af nyt og gammelt. Her finder I gode strande, restauranter og byliv side om side med smukke middelalderborge og dybe voldgrave omkring den gamle bydel. En bydel, der virkelig charmerer mange med sine brostensbelagte gader og græske atmosfære. Samtidig har øen et væld af spændende oplevelser, som I kan opleve på jeres ferie.  

Rhodos by er én stor seværdighed 
Rhodos by har virkelig meget at byde på. For kulturelskerne er der havnen med de antikke vindmøller og den antikke bydel, hvor I inden for bymuren kan se de mange historiske monumenter og seværdigheder, der afspejler Rhodos’ omtumlede tilværelse. Men her er skam også fine strande, som lokker med krystalklart vand og så, ikke mindst, byens intense puls og atmosfære med gode restauranter, shopping og livligt natteliv.

Vejret på Rhodos

På Rhodos er der et mildt middelhavsklima med tæt ved 300 solskinsdage om året. I sommermånederne er gennemsnitstemperaturen om dagen 28°C, nattemperaturen ligger på 21°C, og vandtemperaturen ligger lunt på ca. 23°C.

Om Rhodos

Den græske ø Rhodos ligger ca. 500 kilometer fra den græske havneby Piræus. Det er en af de større græske øer med et areal på 1.400 km². Rhodos ligger i øgruppen Dodekaneserne. Rhodos by er kendt for Kolossen på Rhodos, der lå ved Mandraki-havnen. I 1480 blev Rhodos erobret af osmannerne, som forårsagede store ødelæggelser på øen.

Afrejse

Du kan rejse til Rhodos fra:
- Billund
- København

Flyvetid

Ca. 4 timer

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.

Rhodos by: 25 minutter

Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel

+1 time i forhold til Danmark.

Valuta

Euro.

Miljøafgift

Fra 1. januar 2018 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet ved chekc-ind eller chekc-ud. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 0,5-4,0 euro pr. værelse pr. nat.