INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Unik vandreferie på Azorerne

Portugal | Guidet vandring med dansk vandreleder

Besøg den idylliske øgruppe og oplev frodige skove, enestående udsigter, betagende vandfald samt charmerende byer med små gader og smukker parker.

In stock
Travel Code
VAG-091

Det kan du glæde dig til

Midt ude i Atlanterhavet - midt imellem Portugal og USA, ligger den unikke øgruppe, Azorerne, der med sin uberørte og enestående natur uden tvivl er et besøg værd. 

Denne vandreferie byder på et alsidigt og varieret program på hovedøen Sao Miguel, hvor du vil få den unikke natur helt ind under huden. 
Du vil opleve imponerende gamle kratere, fortryllende søer, frodige skove, botanisk skønhed, varme kilder, boblende svovlbade og vi må heller ikke glemme den charmerende by Ponta Delgada, der med sine små gader, hyggelige havnemiljø og smukke parker imponerer enhver. 

Der venter dig en oplevelsesrejse fyldt med unikke naturoplevelser, dejlig mad og nogle fantastiske ferieminder!

Dagsprogram

Vi har sammensat et program hvor du bare skal nyde naturen, fællesskabet og de mange dejlige oplevelser. Vi sørger for alt det praktiske med fly, bustransport & indkvartering og for at gøre det endnu lettere, har vi inkluderet morgen- og aftensmad alle dage, samt frokost 5 dage.

Mad og vin er en vigtig del af den Azoriske kultur og hver ø har sin egne specialiteter. Sao Miguel er blandt andet kendt for den specielle cozido, hvor en gryde med kød og grøntsager pakkes ind i et klæde og tilberedes i jordens indre. Efter 6 timer kan man nyde den lækre ret og det skal vi naturligvis smage på. Du vil i ugens løb også blive præsenteret for velsmagende oste, dejlig vin og hyggelige picnics.

Vi ligger stor vægt på det sociale fællesskab og vores guider ligger derfor op til, at vi afrunder de daglige vandringer med en kold forfriskning på en af byens lokale cafeer eller på den hyggelige marina. 
Aftensmaden spiser vi sammen og for dem der har lyst mødes vi igen og afslutter dagen med en lille godnatdrink på hotellet.

Rejsen arrangeres som en grupperejse med max 25 deltagere og alle er velkommen - dette er uanset om du rejser alene eller sammen med andre.
Vores enkeltværelser er næsten altid udsolgte, hvilket gir' et meget godt billede af, at vores rejser er for alle.

Dag 1 / Rejsedag / ankomst til Azorerne
Informationsmøde og byvandring rundt i Ponta Delgadas gader efter ankomst - 5 km

Smukt liggende over en bred bugt ligger São Miguels hovedstad, Ponta Delgada. En af de bedste og mest hyggelige måder at opleve byen på, er til fods. Ponta Delgada byder på store kontraster – lige fra de historiske seværdigheder og museerne, til den moderne marina og den livlige markedsplads med frugt og grønt. I løbet af en halv dag bliver vi kendt i Ponta Delgada, gennem en guidet rundtur blandt hvidkalkede og elegante bygningsfacader. Vi besøger blandt andet to af byens smukkeste kirker, nemlig Santo Cristo kirken med den berømte Kristus figur og den interessante Matriz kirke, hvor vi blandt andet, skal ind og se nærmere på de smukke guldbelagte altre, og høre nogle af de spændende historier, som den katolske kirke gemmer på. Azorerne har en masse spændene specialiteter at byde på. Mange af disse finder man på byens frugt- og grønsagsmarked. Her vil vi introducere dig for delikatesser, som man ikke så let finder hjemme i de danske supermarkeders grøntafdelinger. Marked huser også mange farverige og flotte blomster, som man har mulighed for at købe med hjem.

Frokost på egen hånd (evt. i centret)
Aftensmad på hotellet kl. 19:00

Dag 2
Furnas – De varme kilder (Frokost på Hotel Terra Nostra Cozido) - Ca. 6 km / flad vandring med mulighed for at tage en stejl op- og nedstigning for et udsigtspunkt.

Vi starter turen rundt om Lagoa das Furnas og går forbi de varme kilder hvor vores frokost bliver tilberedt i den varme vulkan. Senere går turen ned til Furnas by hvor vi skal en tur rundt i den smukke Terra Nostra park – også kendt som Europas største botaniske have. Her er der mulighed for at bade i ungdommens kilde, så husk badetøj - der er en chance for at du bliver 20 år yngre.
Vi besøger Pico do Ferro, og te plantagen Cha Gorreana på turen hjem til Ponta Delgada.
Der vandres også inde i parken og i Furnas by så turen bliver ca. 10 km alt i alt.

Inklusiv: Frokost på Hotel Terra Nostra Cozido
Hjemme på hotellet ca. kl. 17.00
Aftensmad på restaurant kl. 19.00

Dag 3
Torsdag: Aqua Retorta - Faial da Terra (Picnic) - Ca. 7,5 km / 250 HM

I dag skal vi ud på en middelsvær tur (grundet en stejl opstigning i starten) men vi tager den i eget tempo med opsamling på toppen.

Turen foregår ude på den østlige del af øen, som også er den flotteste del. Vi starter ved et gammelt teater, som er bygget til ære for Helligånden i 1908. Herfra går turen ned i en stor kløft. En fantastik tur, hvor man undervejs kan være heldig både at se en masse sjældne fugle og en masse planter. Ca. halvvejs nede kommer man til et utroligt smukt vandfald, som hedder Salto do Prego. Steder som dette findes kun ganske få steder - selv på Azorerne. I bunden af kløften kommer man til området Sanguinho. Sanguinho er en gammel landsby, som var beboet indtil 1970´erne, i dag ligger her ca. 20 forladte huse. På turen ud til Faial da Terra køre vi forbi Furnas krateret som er den største og stadige aktive vulkan vi har på São Miguel. Her kan vi virkelig se hvordan jorden stadig arbejder ganske få meter under.

Inklusiv: Picnic
Hjemme på hotellet ca. kl. 17.00
Aftensmad på hotellet kl. 19.00

Dag 4
Praia/Lagoa do Fogo - Ca. 11,5 km / 540 HM

Denne tur er ca. 11,5 km lang og middelsvær grundt stejl op- og nedstigning undervejs. Turen går fra sydkysten og op ad Fogo krateret, som er det yngste store vulkankrater, og et af de mest specielle. Her får man rigtig en fornemmelse af naturens luner. I midten af dette krater har man Lagoa do Fogo liggende, den absolut flotteste krater sø, og da man er så tæt på den, skal man også have fornøjelsen af at opleve den. Ved Lagoa do Fogo holder mange af øens fugle til, og dem bliver der også rig mulighed for at se.

Frokost: Picnic
Hjemme på hotellet ca. kl. 16.30
Aftensmad på hotellet kl. 19.00

Dag 5
Rib. Funda - ca. 7 km / 228 HM

Denne tur starter fra den lille landsby Ribeira Funda på den nordlige side af São Miguel. Vi følger stien som er omgivet af frodige grønne områder og blomster. Vi går et godt stykke tid, og kommer ned til kysten og får en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og hele den nordlige del af øen. Turen fortsætter langs kysten vest mod landsbyen Maia. Her kan man tage et forfriskende bad i havet. Vandreturen ender i Maia med en kaffepause. Turen er klassificeret som en moderat vandretur. Terrænet er varieret med både pladser, flade sektioner og nedkørsler.

Frokost: Picnic
Hjemme på hotellet ca. kl. 16.00
Aftensmad på restaurant kl. 19.00

Dag 6
Vandring tværs over øen med ost og vinsmagning - Ca. 7,5 km / 280 HM.

På denne vandretur skal vi ud og se nærmere på São Miguels midterste stykke. Det mindre besøgte, men utrolig flotte område.
Turen er delt op i tre dele. Først vandrer vi på en sti omringet af de flotte sorte lavasten gærde, man før i tiden brugte som hegn for at beskytte sine afgrøder mod den til tider stærke Atlanterhavs vind.
På den næste del bevæger vi os ind i naturreservatet Pinhal da Paz, der er et skovlignende område, hvor lokalbefolkningen nyder at tilbringe deres weekender med familie, venner og medbragt frokost. Herinde bliver der også mulighed for at bestige et mindre bjerg for at nyde den fascinerende udsigt ud over øen.
Fra Pinhal da Paz bevæger vi os ned på den anden side gennem markområder til gården Pico da Cruz. Hernede bliver vi taget imod af familien Soares, der ejer gården og har gjort det gennem mange generationer. Her skal vi ind og smage på nogle af Azorernes mange forskellige vine og lækre oste.

Frokost: oste & vinsmagning
Hjemme på hotellet ca. kl. 14.00
Aftensmad på restaurant kl. 19.00

Dag 7
Tvillinge søerne ”Cumeeiras” (picnic) - ca. 12 km / 230HM

Denne tur er ca. 12 km lang og middelsvær. Turen foregår på den vestlige del af øen. Man bevæger sig det meste af tiden højre om tvillingesøerne på kraterkanten. Den østlige del er lidt sværere end den vestlige, men den er det hele værd. Undervejs vil der være fantastiske udsigtspunkter over de populære tvillingesøer, deres ”lillebror” Santiago og Sete Cidades by. På turen passeres der gennem masser af smuk bevoksning - både planter og træer vi kender, men også mange af de endemiske arter gror her. I slutningen af turen bevæger man sig nedad mod kraterets bund, hvor beboerne af Sete Cidades by har boet igennem mange generationer.

Frokost: Picnic
Hjemme på hotellet ca. kl. 15.30
Aftensmad på hotellet kl. 19.00

Dag 8
Rejsedag / hjemrejse fra Azorerne.

Efter morgenmad kører bussen os i lufthavnen og vi sætter kursen mod Danmark efter en oplevelsesrig uge på Azorerne.

* Programmet er med forbehold for ændringer i udflugter og rækkefølge.

** Udflugterne på dag 2-7 starter kl. 09.00 fra hotellet.

*** Det er valgfrit om du ønsker at deltage på alle turene, så hvis du har lyst til en dag på egen hånd, skal du blot give guiden besked, så han ikke står og venter forgæves på jer.

Rejsen er med dansk vandreguide, samt en lokal engelsktalende lokalguide

Det bliver en uge fyldt med fantastiske ferieminder!

Indkvartering

Sao Miguel Park 4* er et dejligt moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.

Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Sådan bor du

Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi.

Sværhedsgrad 1-3

Hvis du er i almindelig god form og vant til at gå ture, kan du sagtens være med på denne vandreferie.

Niveauet er let til moderat med 6 vandreture på imellem 5 og 13 km.

Programmet er en god kombination af lette flade vandringer og vandringer i kuperet terræn med et par stejle op- og- nedstigninger i løbet af ugen.

Vi går i et roligt tempo og tager os tid til at nyde naturen, duftene og de mange smukke udsigtspunkter undervejs. Det handler ikke om at komme først, men om at komme med.

Med en vandreguide både forrest og bagerst sørger vi for at alle kommer med hele vejen rundt.

Underlaget er som udgangspunkt grusveje og skovstier, men der kan enkelte steder forekomme et ujævnt og løst underlag.

Turene kan gennemføres både med og uden vandrestave, men da der kan forekomme stejle op- og nedstigninger undervejs, anbefaler vi at stave medbringes. Evt. et par sammenklappelige som let kan være i rygsækken og findes frem ved behov.

Vi anbefaler at du som minimum har et par vandre- / trailsko sko eller vandrestøvler med.

Den aktive vandretid er på imellem ca. 2,5 og 5 timer.

Vejr og klima

Generelt er vejret på Azorerne i sommermånederne rigtig dejligt med et klima, der passer til både aktiv ferie og afslapning.
Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 21 og 27 grader og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når du drømmer om sommer, sol og varme uden at det bliver ubehageligt.

Vejret på Azorerne lokker mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 22: Startdato 31.05.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 23: Startdato 07.06.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 24: Startdato 14.06.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 30: Startdato 26.07.2022 varighed 7 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 33: Startdato 16.08.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 34: Startdato 23.08.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 35: Startdato 30.08.2022 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 36: Startdato 06.09.2022 varighed 7 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 37: Startdato 13.09.2022 varighed 7 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 39: Startdato 27.09.2022 varighed 7 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 41: Startdato 11.10.2022 varighed 7 nætter

Fra 10.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada t/r (direkte fly)

  • Transport fra lufthavn til hotel t/r

  • 1 stk bagage + 1 stk håndbagage

  • 7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*

  • 7 x morgenmad på hotellet

  • 4 x aftensmad på hotellet

  • 3 x aftensmad på lokale restauranter (i gåafstand fra hotellet)

  • 6 udflugter inkl. entreer (2 heldags & 3 ½ dags)

  • Frokost 5 dage

  • Entré Terra Nostra

  • Bustransport i forbindelse med udflugterne

  • Lokal + dansk vandreguide

  • Dansk rejseleder

Mulige tilkøb:

  • Enkeltværelse (dobbeltværelse til enebrug)

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

Gå til toppen af siden