facebook share

Unik vandreferie på Azorerne

Vandring

Vandreferie på verdens smukkeste sted

Vandreguide og dansk rejseleder

Varieret vandreprogram

Meget inkluderet i prisen

Dato

kr. 9995,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 9995,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 9995,-
kr. 2000,-
Ja

Beskrivelse

Om rejsen

Azorerne Seniorrejse 30

Vandreferie med unikke oplevelser

Midt ude i Atlanterhavet - midt imellem Portugal og USA, ligger den unikke ø gruppe Azorerne, der med sin uberørte og enestående natur uden tvivl er et besøg værd. 

Denne vandreferie byder på et alsidigt og varieret program på hovedøen Sao Miguel, hvor du vil få den unikke natur helt ind under huden. 
Du vil opleve imponerende gamle kratere, fortryllende søer, frodige skove, botanisk skønhed, varme kilder, boblende svovlbade og vi må heller ikke glemme den charmerende by Ponta Delgada, der med sine små gader, hyggelige havnemiljø og smukke parker imponerer enhver. 

Vi har gjort det let for dig

Vi har nemlig sammensat et program hvor du bare skal nyde naturen, fællesskabet og de mange dejlige oplevelser. Vi sørger for alt det praktiske med fly, bustransport & indkvartering og for at gøre det endnu lettere, har vi inkluderet morgen- og aftensmad alle dage, samt frokost 5 dage.

Smag på Azorerne

Mad og vin er en vigtig del af den Azoriske kultur og hver ø har sin egne specialiteter. Sao Miguel er blandt andet kendt for den specielle cozido, hvor en gryde med kød og grøntsager pakkes ind i et klæde og tilberedes i jordens indre. Efter 6 timer kan man nyde den lækre ret og det skal vi naturligvis smage på. I vil i ugens løb også blive præsenteret for velsmagende oste, dejlig vin og hyggelige picnic's.

Fællesskab

Vi ligger stor vægt på det sociale fællesskab og vores guider ligger derfor op til, at vi afrunder de daglige vandringer med en kold forfriskning på en af byens lokale cafeer eller på den hyggelige marina. 
Aftensmaden spiser vi sammen og for dem der har lyst mødes vi igen afslutter vi dagen med en lille godnatdrink på hotellet.

Vandreprogram

Vandreprogrammet strækker sig over 6 dage, med daglige vandringer, men har man lyst til en fridag, så er man naturligvis velkommen til det. 

Glæd jer

Der venter jer en oplevelsesrejse fyldt med unikke naturoplevelser, dejlig mad og nogle fantastiske ferieminder!

Rejseleder / guide

Rejsen er med en dansk rejseleder, dansk vandreguide og en engelsktalende lokalguide

Det bliver en uge fyldt med fantastiske ferieminder!

Svæhedsgrad

Niveauet på Azorerne

Niveauet er moderat til middelsvær med daglige distancer på imellem 5 og 13 km.

Vandringerne foregår i kuperet terræn, men hvis du er i almindelig god form og har styrken i orden, så kan du sagtens være med på denne vandreferie.

Underlaget er som udgangspunkt grusveje og stier, men der kan nogle steder være et ujævnt underlag.
Vi anbefaler derfor at du medbringer gode vandresko/støvler og vandrestave. 

Den aktive vandretid er på imellem ca. 2,5 og 5 timer. 

 

Rejsebeskrivelse

Vandreferie Azorerne

Program med beskrivelse af udflugter

Dag 1 (tirsdag) / Rejsedag / ankomst til Azorerne
Byvandring rundt i Ponta Delgadas gader efter ankomst - 5 km
Smukt liggende over en bred bugt ligger São Miguels hovedstad, Ponta Delgada. En af de bedste og mest hyggelige måder at opleve byen på, er til fods. Ponta Delgada byder på store kontraster – lige fra de historiske seværdigheder og museerne, til den moderne marina og den livlige markedsplads med frugt og grønt. I løbet af en halv dag bliver vi kendt i Ponta Delgada, gennem en guidet rundtur blandt hvidkalkede og elegante bygningsfacader. Vi besøger blandt andet 2 af byens smukkeste kirker, nemlig Santo Cristo kirken med den berømte Kristus figur og den interessante Matriz kirke, hvor vi blandt andet, skal ind og se nærmere på de smukke guldbelagte altre, og høre nogle af de spændende historier, som den katolske kirke gemmer på. Azorerne har en masse spændene specialiteter at byde på. Mange af disse finder man på byens frugt- og grønsagsmarked. Her vil vi introducere jer for delikatesser, som man ikke så let finder hjemme i de danske supermarkeders grøntafdelinger. Marked huser også mange farverige og flotte blomster, som man har mulighed for at købe med hjem.

Dag 2 (onsdag)
Rib. Funda - 8 km
Denne tur starter fra den lille landsby Ribeira Funda på den nordlige side af São Miguel. Vi følger stien som er omgivet af frodige grønne områder og blomster. Vi går et godt stykke tid, og kommer ned til kysten og få en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og hele den nordlige del af øen. Turen fortsætter langs kysten vest mod landsbyen Maia. Her kan man tage et forfriskende bad i havet. Vandreturen ender i Maia med en kaffepause, inden vi tager bussen til øens te plantage Cha Gorreana. Turen er er klassificeret som en moderat vandretur. Terrænet er varieret med både pladser, flade sektioner og nedkørsler.

Dag 3 (torsdag)
Torsdag: Praia/Lagoa do Fogo - 13 km
Denne tur er ca. 13 km lang og middelsvær. Turen går fra sydkysten og op ad Fogo krateret, som er det yngste store vulkankrater, og et af de mest specielle. Her får man rigtig en fornemmelse af naturens luner. I midten af dette krater har man Lagoa do Fogo liggende, den absolut flotteste kratersø, og da man er så tæt på den, skal man også have fornøjelsen af at opleve den. Ved Lagoa do Fogo holder mange af øens fugle til, og dem bliver der også rig mulighed for at se.

Dag 4 (fredag)
Vandring tværs over øen med øst og vinsmagning - 7 km
På denne vandretur skal vi ud og se nærmere på São Miguels midterste stykke. Det mindre besøgte, men utrolig flotte område. Turen er delt op i 3 dele. Først vandre vi på sti omringet af de flotte sorte lavastengærde, man før i tiden brugte som hegn for at beskytte sine afgrøder mod den til tider stærke Atlanterhavsvind. På den næste del bevæger vi os ind i naturreservatat Pinhal da Paz, der er et skovlignende område, hvor lokalbefolkningen nyder at tilbringe deres weekender med familie, venner og medbragt frokost. Herinde bliver der også mulighed for at bestige et mindre bjerg for at nyde den facinerende udsigt ud over øen. Fra Pinhal da Paz bevæger vi os ned på den anden side gennem markområder til gården Pico da Cruz. Hernede bliver vi taget imod af familien Soares, der ejer gården og har gjort det gennem mange genrationer. Her skal vi ind og smage på nogle af Azorernes mange forskellige vine og lækre oste.

Dag 5 (lørdag)
Aqua Retorta - Faial da Terra (Picnic) - 8 km
Denne tur er ca. 6 km lang og middelsvær. (Det der gør den middelsvær er en stigning i starten, men der holdes pauser undervejs) Turen foregår ude på den østlige del af øen, som også er den flotteste del. Vi starter ved et gammelt teater, som er bygget til ære for Helligånden i 1908. Herfra går turen ned i en stor kløft. En fantastik tur, hvor man undervejs kan være heldig både at se en masse sjældne fugle og en masse planter. Ca. halvvejs nede kommer man til et utroligt smukt vandfald, som hedder Salto do Prego. Steder som dette findes kun ganske få steder - selv på Azorerne. I bunden af kløften kommer man til området Sanguinho. Sanguinho er en gammel landsby, som var beboet indtil 1970´erne, i dag ligger her ca. 20 forladte huse.

Dag 6 (søndag)
Tvillinge søerne”Cumeeiras” (frokost på lokal restaurant) - 7 km/12 km
Denne tur er ca. 12 km lang og middelsvær. Turen foregår på den vestlige del af øen. Man bevæger sig det meste af tiden højre om tvillingesøerne på kraterkanten. Den østlige del er lidt sværere end den vestlige, men den er det hele værd. Undervejs vil der være fantastiske udsigtspunkter over de populære tvillingesøer, deres ”lillebror” Santiago og Sete Cidades by. På turen passeres gennem masser af smuk bevoksning - både planter og træer vi kender, men også mange af de endemiske arter gror her. I slutningen af turen bevæger man sig nedad mod kraterets bund, hvor beboerne af Sete Cidades by har boet igennem mange generationer. Besök på ananasplantage.

Dag 7 (mandag)
Furnas – De varme kilder ( Frokost på Hotel Terra Nostra Cozido) - 7km/ 10km
Denne tur er ca 7 km lang. Let vandring. Vi starter turen rundt om Lagoa das Furnas og går forbi de varme kilder hvor vores frokost bliver tilberedt i den varme vulkan. Senere går turen ned til Furnas by hvor vi skal en tur rundt i Terra Nostra parken, europas største botaniske have. Her er der også mulighed for at bade i ungdommenskilde. Der vandres også inde i parken og i Furnas by så dem bliver ca. 10 km alt i alt.

Dag 8 (tirsdag) Hjemrejsedag
Efter en oplevelsesrig uge fyldt med smukke naturoplevelser og dejlig mad, er det tid til at tage afsked med smukke Azorerne.

Programmet er med forbehold for ændringer.

Hotel

Hotel

Sao Miguel Park 4*

Dejligt moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en super god standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Sådan bor du

Lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. Alle værelser har skrå havudsigt.

De fleste værelser har WiFi

 

Inkluderet i prisen

Alt dette får du med

Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*

Morgenmad på hotellet 7 dage

Aftensmad på hotellet 4 aftener

Aftensmad på lokale restauranter 3 aftener (i gåafstand fra hotellet)

Aftensmad på lokale restauranter 3 aftener (i gåafstand fra hotellet)

6 udflugter inkl. entreer (2 heldags & 3 ½ dags)

Frokost 5 dage

Entré Terra Nostra

Bustransport i forbindelse med udflugterne

Lokal + dansk vandreguide

Dansk rejseleder fra Papuga

Flydetaljer

Forventede flytider

Ud og hjemrejse om tirsdagen.

Billund - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 09:00 - 12:05 (5 timer og 5 minutter)
Ponta Delgada - Billund: Tirsdag kl. 11:30 - 18:20 (4 timer og 50 minutter)

Kastrup - Ponta Delgada: Tirsdag kl. 07:30 - 10:45 (5 timer og 15 minutter)
Ponta Delgada - Kastrup: Tirsdag kl. 11:45 - 18:40 (4 timer og 55 minutter)

Bagage

1 kuffert á 20 kg + 1 håndbagage á 5 kg

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad på flyvninger med Norwegian, men det er muligt at købe sandwich og snacks ombord på flyet.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Vejret på Azorerne

 

 

 

 

 

 

 

Perfekt vejr til en oplevelsesrejse

Generelt er vejret på Azorerne i sommermånederne rigtig dejligt med et klima, der passer til både aktiv ferie og afslapning.
Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 25 og 29 grader og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når I drømmer om sommer, sol og varme uden at det bliver ubehageligt.

Vejret på Azorerne lokker mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt.

Mere om Azorerne

Cykelrejse Azorerne Racercykel Mtb Sete Cidades

Ægte naturparadis

Azorerne er et ægte naturparadis og og naturen er utrolig smuk og varieret. Om sommeren står den på blomstrende hortensiaer langs vejene, i blå, lilla og hvide nuancer sammen med den smukke lilla Agapantus. Senere blomstrer den invasive fakkelblomst med sine gule nuancer og på vores vandring rundt i de store skove vil vi formentlig opleve smukke orkideer.

Om Azorerne

Azorerne består af ni magiske vulkan-øer, der blev opdaget i 1427. Indtil da var øerne ubeboede, og i dag er de en del af Portugal. Azorerne er bl.a. kendt som verdens smukkeste sted (kåret i 2016 af National Geographic) og sin smukke natur.

Uspoleret ferieområde

Azorerne er stadig uspoleret og fri for masseturisme, hvilket bestemt også afspejles ro & idyl og ikke mindst et aldeles rimeligt prisniveau. Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø, hvorpå vi skal bo i hovedbyen Ponta Delgada. Her vil I elske den smukke havnepromenade i den største by, Ponta Delgada, hvor I kan suge maritime indtryk til jer i de små idylliske, brolagte gader. Vi skal besøge nogle af de dejlige restauranter, hvor menukortet rummer alt for enhver smag af lækre fiske- og kødretter.

Afrejse

I rejse til Azorerne fra:
Billund
København

Direkte flyvning til Azorerne.

Flyvetid

Ca. 5 timer.

Transfer

Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop i Ponta Delgada er blot 15 minutter.
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Valuta

Euro. En euro svarer cirka til 7,50 danske kroner. De fleste steder kan I også benytte kreditkort.

Vejret på Azorerne

Det siges, at man kan opleve alle årstider på en dag på Azorerne, så pak en fornuftig kuffert med både badetøj og regnjakke. Gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 25 grader i sommermånederne, og blot et par grader lavere i foråret og efteråret.

Elektricitet

220 volt. Adapter er ikke nødvendig.