facebook share

Vandreferie i Hasselnøddebjergene syd for Barcelona

Vandring

Vandreferie i smukt vinområde

Lokalguide og dansk rejsleder

Skønt villahotel i skønne omgivelser

Vandreprogram med tid til afslapning

Dato

kr. 10495,-
kr. 2000,-
Ja
kr. 10495,-
kr. 2000,-
Ja

Om rejsen

Alsidigt vandreparadis

Vandring i Hasselnøddebjergene er helt unikt og vores vandreguide tager os med helt tæt på den smukke natur og giver os naturoplevelser for livet. 

I løbet af ugen venter der os 6 alsidige vandringer, hvor hver dag er en ny stor oplevelse
Vi skal på en smuk og farverig tur til Tarragona kysten og vi skal selvfølgelig også en tur igennem vinområdet, hvor vi skal på vin- og olivensmagning. I løbet af ugen kommer vi til nogle helt spektakulære udsigtspunkter og vi skal selvfølgelig også en tur forbi den flotte middelalderby Farena. 

Vi skal bo i et virkelig hyggeligt villahotel i de skønneste omgivelser.
Hotellet drives af et fantastisk værtspar, som hele ugen vil sørge for at vi får det bedste og mest behagelige ophold på deres unikke hotel. 

Fællesskab

Vi ligger stor vægt på det sociale fællesskab og vi vil afslutte vandredagen med en eftermiddagssnack og en kold forfriskning i hotellets dejlige gårdhave. 

Vandreprogram

Vandreprogrammet indeholder 6 vandringer og er en god blanding af både halv- og heldagsvandringer, for nok er vi på ferie for at vandre, men der skal også være tid til at, slappe af og nyde området lidt på egen hånd.

Rejsen er for alle

Uanset om du rejser sammen med nogen eller alene, kan du komme med på rejsen. Der er 2 enkeltværelser* til rådighed pr. uge, hvorfor hurtig tilmelding tilrådes. 

* Enkeltværelset er et stort dobbeltværelse på lige fod med de øvrige værelser.

Tillæg for enkeltværelse kr. 2200,- pr.- uge

Glæd jer

Der venter jer en uforglemmelig og hyggelig vandreferie i et fantastisk vandreparadis. 

Rejseleder / guide

Rejsen er med en engelsktalende lokal vandreguide samt en dansk rejseleder som kan være behjælpelig med at oversætte.

Sværhedsgrad

Vandrerejse Hasselnøddebjergene

Vandrerejse for almindelige motionister

Niveauet er let til middelsvær med daglige distancer på mellem ca. 8 og 16 km.

Underlaget er hovedsageligt grus og småsten, så med en almindelig god form og et par fornuftige vandresko, kan du sagtens være med på denne vandrerejse.

Den aktive vandretid er på imellem 3 - 7 timer.

Billederne i galleriet giver et meget godt billede af hvad der venter jer.

Gruppen er max 15 personer + vandreguiden & rejselederen og vi følges ad i et fornuftigt tempo, hvor der er tid til at stoppe op og nyde de smukke omgivelser.

Vandredagen

6 vandreture

Efter en lækker morgenmad bliver vi hentet i bus og kørt ud til starten af dagens vandring.

Undervejs på de daglige vandringer er der indlagt stop på små lokale restauranter eller caféer, hvor vi nyder vores frokost.

Dette er for egen regning og prisen er ca. eur 8-15 eur pr. person pr. dag.

Alle vandringer ledsages af en lokalguide samt en dansk vandreguide, som også er jeres rejseleder på turen.

Bussen kører os retur til hotellet om eftermiddagen, hvor der hver dag vil stå lidt eftermiddagssnacks klar, som vi kan nyde i hotellets dejlige omgivelser.

Aftensmaden spiser vi sammen på hotellet eller på lokale restauranter (inkluderet i prisen)

Rejsebeskrivelse

Vandrerejse Hasselnøddebjergene1

Program med beskrivelse af udflugter

Dag 1 (mandag) / Rejsedag / ankomst til Casa Vella del Panta
Velkommen fra guide.

Dag 2 (tirsdag) Pirater og sørøvere.
Udflugt til Tarragona kysten, fra Altafulla til Tarragona, der passerer gennem den spektakulære fyrreskov  ”La Marquesa”, går helt ud til kysten og skjuler små laguner eller bugter, med tyrkis krystalklart vand og hvide sandstrande, omkranset af orange klipper og den nålegrønne fyrreskov, hist og her rester af gamle befæstninger på udsigtsrige klipper, anlagt der for at undgå piratangreb. Det er en meget smuk og farverig tur. Vi kommer forbi den kilometerlange stranden ”Playa Llarga” hvorfra 12 havskildpadder sidste år tog deres første tur ud i havet.
Distance: ca. 14 km / +50m / sværhedsgrad: Let

Dag 3 (onsdag) Fra Gaudi's inspirationssted til toppen af Mola de Colldejou.

Meget underholdende tur, men lang og med en del niveauforskel, som starter med en 18% stigning fra Argentera op til slottet Escornalbou. Vi tager det stille og roligt og går op i eget tempo. Herefter falder den lidt ned til det smukke område, hvor arkitekten Antoni Gaudi blev inspireret af naturen og landskabet til at lave sine prægtige bygningsværker, som fortrinsvis ligger i Barcelona. Vi ser nærmere på de enkelte elementer, mens vi fortsætter mod det spektakulære udsigtspunkt ”La Mola de ColldeJou”
Distance ca. 14,5 km / +550m / Middel

Dag 4 (torsdag) Trek&Wine i Priorat.
Vi går igennem vinområdets gamle transportveje i Priorat, og slutter med en olivenoliesmagning og vinsmagning i landsbyen Escaladei, der ligger smukt omgivet af vinmarker. Her slutter vi af med at besøge ruinerne af det vigtigste klosterkarthusianer-kompleks på catalansk jord.
Distance: ca. 8 km / +100 / sværhedsgrad: Let

Dag 5  (fredag) Siurana, Priorats Perle.
Vi starter i Arboli, og går ned gennem klippespaltninger (gorgs), følger flodudmundningen til Siurana, hvorefter vi klatrer op til det prægtigste udsigtspunkt i  Priorat, landsbyen Siurana, der ligger omkranset af søen af samme navn. Området er kendt for at være et udpræget klatreområde, hvorfor vi også prøver en ret hård stigning op til udsigtspunktet på toppen af Siurana klippen
Distance ca. 12 km / +370m
Sværhedsgrad:Middel

Dag 6 (lørdag) Turen går igennem det hvide bjerg.
Udflugt fra Pratdip, hvor legenden om vampyrhundene indhyller os, imens vi igennem smuk natur, går til det panoramiske hvide bjerg. Vi fortsætter videre ned til eremitagen Mare de Deu de la Roca, der ligger på toppen af den udhulede, sandblæste røde klippe, som er områdes omtvistelige fyrtårn.
Distance: ca. 16 km / +550m
Sværhedsgrad: Middel

Dag 7 (søndag) Den Tynde Tråd.
Vi går langs floden floden Brugent og passerer hængetræsbroer, fine ramper langs klippevæggene og små badsteder midt i bjergene, indtil vi kommer til den flotte middelalderby Farena
Distance ca. 10 km / +450m
Sværhedsgrad: Middel

Dag 8 (mandag) Hjemrejse
Efter en dejlig uge er det tid til at tage afsked med Hasselnøddebjergene og vende næsen hjem mod Danmark.

Hotel

Hasselnøddebjergene Barcelona Cykelferie6

Casa Vella del Panta

Vi skal bo i et virkelig hyggeligt villahotel i de skønneste omgivelser.

"Casa Vella del Panta" er et trinbræt til et lille boutique hotel, derfor de rummelige værelser med den fantastiske udsigt over havet og søen.
På første sal er der 5 meget store dobbeltværelser, hver med karbad, og eget badeværelse. Alle værelserne har 2-3 franske balkoner med udsigt over landskabet.
I stueetagen er der 3 dobbeltværelser med eget badeværelse samt stort nyt køkken og spise og pejse samt fjernsynsstue. Her er udgang til gårdhaven som er indrettet med sofaer og borde, samt udendørs køkken med grill, vask og paella udstyr samt spisebord. Fra gårdhaven har man adgang til haven med liggestole, jacuzzi og den fineste udsigt over middelhavet.

Køkkenet ligger i stueplan og er åbent med spisestuen og pejsestue. Ovenpå er der en projektør, samt et home cinema anlæg, således kan man se film og fjernsyn både inde fra selve stuen, men også udefra sofaen i gårdhaven.

Der er fri WiFi i hele huset.

Huset og værelserne bliver gjort rent 1 gang midt på ugen og ligeledes bliver håndklæderne udskiftet 1 gang i løbet af ugen.
Der bliver fejet og redt senge hver dag.

Med til huset hører en grund på 4ha, hvor der er masser af hyggesteder med naturbænke og småstier. Der er blandt andet en privat vej direkte ned til søen, hvor man kan bade.
I den nærliggende by (ca. 1 km væk) er der restauranter, barer, muligheder for at handle, offentlig svømmepool, samt mange aktiviteter om sommeren.

Prisen er baseret på at I bor 2 sammen i et værelse, men det er også muligt at bo alene mod et tillæg på kr. 2200,- for 1 uge.

Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med, at arrangere dette, hvis det er muligt.

Du kan se Casa Vella del Panta HER

Forplejning

I spansk stil

Morgenmaden tilberedes af vores søde værtinde, Ina og vil typisk bestå af brød, pålæg, æg, youhurt, frisk frugt og lidt sødt. Kaffe / the / juice & mælk.
Aftensmaden bliver som udgangspunkt leveret udefra og kan bestå af paella, fyldig tapas anretning, steak, pastaret o.lign. Enkelte aftener går vi ud og spise på en lokal nærliggende restaurant/café.

Bagsmæk/eftermiddagssnack serveres på husets dejlige terasse og kan være alt fra oliven, brød, kage, chips o.lign.

Opholdet er uden drikkevarer, men dette kan evt. købes i den nærliggende by ca. 1 km væk. Alternativt vil værtsparret sørge for at fylde køleskabet op med kolde forfriskninger, som herefter afregnes individuelt.

* Bemærk at vi ved fælles hjælp hjælper med at rydde på og af efter aftensmaden og stille servicet i opvaskeren.

Vi skal ikke vaske op, blot gøre det nemt for Ina at gå til den efterfølgende morgen :) 

Inklusiv i prisen

Alt dette får du med

Flyrejse fra Kastrup til Barcelona (direkte fly)

Transport lufthavn-hotel tur/retur

1 stk bagage + 1 stk håndbagage

7 nætter på hyggeligt villa hotel

Morgenmad- og aftensmad på hotellet/restaurant

Tapasaften

Eftermiddagssnack

Lokalguide og dansk rejseleder

6 dage med alsidige vandreture 

Vin- og olivensmagning

* Det er muligt at arrangere fly fra Billund og Aalborg mod en merpris.
Kontakt Gitte på 60 14 45 56 eller på  gitte@papuga.dk for yderligere info.

 

Flytider

Ud og hjemrejse mandag.

Kastrup - Barcelona: kl. 08:55 - 11:45
Barcelona - Kastrup: kl. 12:30 - 15:30

Mad ombord på flyet

Det er ikke muligt at forudbestille mad, men der er et udvalg af sandwich og snacks ombord.
Det er også tilladt at medbringe mad hjemmefra eller fra lufthavnen, dog skal du være opmærksom på, at der ikke må medbringes væsker igennem security.

Mere om området

Siurana Vandreferie Priorat

Priorat - et af verdens bedste vinområder

Costa Daurada, bedre kendt som  Hasselnøddebjergene, ligger mellem Costa Daurada, den gyldne kyst og det smukke vinområde Priorat.

Hasselnøddebjergene ligger blot en times kørsel fra Barcelona lufthavn og er beriget med et dejligt mildt klima,

Det smukke ukendte område skjuler et meget varieret og fascinerende landskab, traditioner, gastronomi, som på den gode måde gør det unikt og anderledes, men ej at forglemme - helt vidunderligt og i dén grad et besøg værd.

Landskabet, kulturen, befolkningen, gastronomien, vin af høj kvalitet er blot noget af det der vil forføre dig og, de fleste kommer tilbage igen og igen for at udforske det hele.

Fredfyldte omgivelser

Huset ligger i fredfyldte og idylliske omgivelser med en pragtfuld udsigt over bjergene og søen ved Riudecanyes, hvor der om sommeren udlejes padel surf, kajak og kanoer. Den nærmeste seværdighed er Slottet Escornalbou, der udover at være en utrolig smuk og velbevaret ombygning af et kloster fra 1100tallet, har det den smukkeste udsigt over hele kystlinjen. Bagved slottet ligger et område hvor man mener Gaudi blev inspireret af naturen til at lave sine unikke og usædvanlige bygningskreationer.

Og er I til vin og cava, så er I rigtig godt placeret, da I bor midt imellem Penedes, Priorat og Terres Altes - alle 3 gode og kendte vindistrikter.
Bag bjergkæden ligger Priorat, et af de bedste vinområde med adskillige vinruter og kældre man kan besøge og få prøvesmagninger. det kan også anbefales at besøge det lokale ”Landskabets frugters museum” i Riudecanyes, hvor det gamle oliven cooperativ lå. Deres olivenolie har fået mange priser, blandt andet den nationale Jaen pris for at være den bedste frugtagtige olivenolie i Spanien i 2005 for den gode milde frugtagtige smag som arbequina olivene giver.

Så altså på den ene side, den lækre kyststrækning med lange sandstrande, klippeomkransede laguner, den smukke fiskerlandsby Cambrils med mange velrenommerede fisketapas restauranter og på den anden side, de høje bjerge med de udfordrende stigninger, og Siurana, der er et verdenskendt klatreområde, med en storslået udsigt.